Annonce
Horsens

Beboere: Godt koncept at adskille spildevand og regnvand

Annelise Jensen er glad for, at kommunen og Samn Forsyning er i gang med at separere kloaksystemet. Det er nødvendigt med de klimaforandringer, vi oplever, siger hun, der er parat til at bestille tilslutning til rørledningerne, når gravearbejdet og udskiftning af rørledninger er overstået. Foto: Morten Pape
Beboere på Søndermarksvej i Brædstrup har taget godt imod projekt med kloakseparering.
Annonce

Brædstrup: Gravemaskinerne er i fuld sving på Søndermarksvej i Brædstrup på en dag, hvor lyset aldrig rigtig bryder frem. Heldigvis tager regnvejret sig en sjælden fridag, så arbejdet med at grave dybt og udskifte kloakledninger midt på den lille vejstrækning forløber uden problemer.

Samn Forsyning står sammen med Horsens Kommune for projektet med at separere kloaksystemet, så regnvand og spildevand fra toiletter og køkken kommer til at løbe i hver sit rør.

Et rigtigt godt koncept, siger Annelise Jensen, som er en af de få beboere på vejen, Horsens Folkeblad træffer hjemme,

Hun og hendes mand har allerede forberedt sig til kloakseparation, da de alligevel skulle have gravet op på grunden. De har etableret to rør fra huset ud mod vejen. Nu mangler blot et lille stykke for at blive tilsluttet de nye stikledninger ved skellet.

Og det skal ske, så snart det er muligt, fortsætter Annelise Jensen, som roser kommunen og Samn Forsyning for at gøre noget for at ruste sig til klimaudforingerne.

De har gjort meget for, at vi skulle kunne komme hen til huset og lade vores elbil op, mens arbejdet foregik.
Annonce

God information

Annelise Jensen føler sig som en anden beboer på Søndermarksvej, Kirstine Skifter, godt orienteret om, hvordan man ville gribe arbejdet an.

- De har gjort meget for, at vi skulle kunne komme hen til huset og lade vores elbil op, mens arbejdet foregik, siger Kirstine Skifter.

Der har kun været en uge, hvor de har måttet finde en anden strømforsyning.

Beboerne føler sig varslet i god tid. Og de roser også, at der kom fyldestgørende svar, da beboerne blev indkaldt til vejmøde om projektet med at separere kloaksystemet.

Kirstine Skifter er da heller ikke i tvivl om, at de skal tilsluttes de nye stikledninger, når tiden er til det.

Arbejdet i Brædstrup gik i gang 7. oktober, da der blev etableret byggeplads. Ledningsarbejdet gik derefter i gang på Søndermarksvej. Hele projektet i Brædstrup ventes færdigt i løbet af maj. Hvis vejret arter sig, er arbejdet med at grave de nye kloakledninger på Søndermarksvej Vest færdig 20. december, mens kloakarbejdet på Søndermarksvej Øst er slut 14. februar.

Der bliver gået i dybden, når kloakledninger skal udskiftes som her på Søndermarksvej i Brædstrup. Fremover bliver der et rør til spildevand og et andet til regnvand. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

På kanten af kaninhullet

Horsens

Dagens corona-tal: På ét punkt ligner Horsens Kommune ikke de andre

Annonce