Annonce
Horsens

Beboer i Kattesund: Jeg flytter gerne, for huset er skævt, der er revner i væggene, og huslejen er høj

Birgitte Møller Jensen har boet i Kattesund 14 i fire år med sin datter. Hun er helt afklaret med, at hun skal finde en anden bolig, hvis politikerne giver ejeren lov til at rive huset ned. Foto: Søren E. Alwan
Birgitte Møller Jensen har boet i Kattesund i fire år. Modsat familien Brüssow Jensin i nr. 20 har hun kun godt at sige om udlejeren, der ønsker at rive Kattesund 12-20 ned.

Horsens: - Huset bliver mere og mere skævt, der er revner i væggene på grund af trafikken, og huslejen er høj.

Sådan lyder det fra Birgitte Møller Jensen, Kattesund 14, der modsat familien Brüssow Jensin i nr. 20 er helt afklaret med, at hun skal flytte fra sin bopæl, hvis huset skal rives ned i forbindelse med en planlagt byfornyelse af Torvekarreen. Byfornyelsen omfatter blandt andet nedrivningen af husrækken Kattesund 12-20.

- Jeg tager det stille og roligt, for jeg har faktisk ikke noget imod at flytte, siger Birgitte Møller Jensen, der har boet i ejendommen i fire år med sin datter.

Familien Brüssow Jensin har i Folkebladet kritiseret, at ejeren, Spring Estate Amagerkild A/S, ikke har taget kontakt til dem om, at de nok snart står uden en bolig. Den kritik deler Birgitte Møller Jensen ikke.

- Alle, der er berørt af det her, har fået at vide, at lokalplanforslaget er i høring, og ejeren ved jo nok ikke mere end os. Bliver det en endelig beslutning, at huset skal rives ned, regner jeg da med at blive kontaktet. Så tager vi den derfra. Jeg er sikker på, at vi nok skal blive orienteret i god tid, siger hun.

Annonce
Alle, der er berørt af det her, har fået at vide, at lokalplanforslaget er i høring, og ejeren ved jo nok ikke mere end os.

Birgitte Møller Jensen, Kattesund 14

Har kun godt at sige om udlejeren

Modsat familien Brüssow Jensin oplever Birgitte Møller Jensen ikke, at ejeren lader huse og fællesarealer forfalde og ignorer henvendelser om det fra lejerne.

- Det er jo ret logisk, at ejeren ikke vil renovere husene, når det er planen, at de skal rives ned. Til gengæld er det min oplevelse, at hvis der skal laves noget, så laver de det. Det har jeg ingen problemer med. Ud over at huslejen er høj, har jeg faktisk kun godt at sige om udlejeren, siger hun.

Ud over beboerne i husrækken står Royal Pita & Burger, Kattesund 18, Horsens Dyreklinik i nr. 16 og Clinique Unique, Kattesund 12, også til at skulle forlade deres matrikler, hvis lokalplanforslaget bliver vedtaget.

To butikker er allerede flyttet fra den nedrivningstruede række af huse, VIPpe Lounge, der er flyttet til Amaliegade 5, og Audionova, som nu har til huse i Sundhedshuset på Grønlandsvej. Butikslokalerne står i dag klar til udlejning.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Spring Estate Amagerkild A/S.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce