Annonce
Sport

Bayern banker Chelsea for anden gang og møder Barcelona

Michael Dalder/Reuters
Andreas Christensen og Chelsea er færdige i Champions League efter endnu et klart nederlag til Bayern München.
Annonce

Man skulle være mere end almindeligt optimistisk på Chelseas vegne for at se London-klubben gå videre fra Champions League-ottendedelsfinalen mod Bayern München lørdag aften.

Og sådan gik det heller ikke. Tværtimod.

Efter at have vundet 3-0 på udebane tilbage i februar satte det tyske mesterhold to streger under sin dominans ved at vinde 4-1 hjemme på Allianz Arena.

Dermed er Chelsea, der havde Andreas Christensen med i hele kampen, ude med et samlet nederlag på knusende 1-7.

Sejren gør Bayern klar til kvartfinalen mod Barcelona 14. august.

Kvartfinalen spilles som en del af finalestævnet i Lissabon i Portugal. Her spilles både kvartfinaler, semifinaler og finale over én kamp.

Bayern havde ikke spillet en kamp af betydning siden pokaltriumfen mod Bayer Leverkusen 4. juli.

Det var dog ikke til at se i lørdagens opgør mod Chelsea, der kom i problemer fra start mod tyskerne.

Uret havde knap rundet syv minutter, da Robert Lewandowski slap igennem og blev nedlagt af Chelsea-målmand Wilfredo Caballero.

Efter en videogennemgang blev et straffespark dømt, og Lewandowski sparkede selv Bayern på 1-0 med vanlig præcision.

Stjerneangriberen overlod derefter scenen til holdkammeraten Ivan Perisic, som fordoblede føringen på polakkens oplæg midtvejs i første halvleg.

Bedst som kampen virkede til at være under kontrol for værterne, scorede gæsternes Callum Hudson-Odoi på et langskud.

Chelsea-træner Frank Lampard jublede ved udsigten til at få et spinkelt håb tilbage, men få minutter senere målet blive annulleret, fordi Tammy Abraham var offside i opspillet.

VAR-dommen knækkede ikke umiddelbart de unge Chelsea-spillere, og kort før pausen reducerede Abraham selv efter en sjælden fejl af Bayern-målmand Manuel Neuer.

Thomas Müller burde have bragt Bayern foran med to efter pausen, men formøblede sit store tilbud foran kassen.

Heller ikke Thiago Alcântara havde held med et hovedstød i fri position. I stedet udbyggede indskifteren Corentin Tolisso, da han stod helt blank i feltet et kvarter før tid, før Lewandowski satte punktum med hovedet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: - Journalisterne er bare mikrofonholdere - de stiller jo ingen kritiske spørgsmål

CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Horsens

Høje smittetal nærmer sig fra nord - men Horsens Kommune mærker ingen stigning

Annonce