Annonce
Østjylland

Barsk konflikt slår hårdt i Skejby: 520 sygeplejersker i strejke, aflyste operationer og dystre fremtidsudsigter

Aarhus Universitetshospital lider allerede under sygeplejerskernes strejke. Nu udvides konflikten, så der fra 10. august kan være 520 strejkende sygeplejersker på hospitalet i Skejby. Det har konsekvenser for patienterne. Foto: Kim Haugaard
Om en lille måned går yderligere 170 sygeplejersker på Aarhus Universitetshospital i strejke. Hospitalet arbejder på at få overblik over, hvor meget af den planlagte aktivitet på de konfliktramte afdelinger, der må udsættes. Professor forudser en lang konflikt.

AARHUS: De livsvigtige og uopsættelige behandlinger vil fortsat blive udført.

Sådan lyder meldingen fra Aarhus Universitetshospital i kølvandet på et varsel om en udvidelse af den aktuelle strejke blandt sygeplejerskerne.

På hospitalet strejker allerede nu 350 sygeplejersker - eller 10 procent af faggruppen. Nu varsler Dansk Sygeplejeråd, at yderligere 170 sygeplejersker nedlægger arbejdet fra 10. august.

Annonce

Dansk Sygeplejeråd har udvalgt funktioner, der betyder meget for hospitalets afvikling af planlagte operationer. Derfor er der udsigt til, at supersygehuset i Skejby kommer til at udsætte flere operationer indenfor eksempelvis dagkirurgi og ortopædkirurgi.

- Jeg kan godt forstå, at den enkelte patient med eksempelvis smerter i et led et træt af at få udsat en operation. Men i sidste ende handler det om at sikre lønforhold og dermed rekruttering i et fag, som er afgørende i både nutidens og fremtidens sundhedsvæsen. Det er der heldigvis stor forståelse for, når jeg møder ganske almindelige mennesker, siger Anja Toftbjerglund Laursen, formand for Kreds Midtjylland i Dansk Sygeplejeråd.

520 sygeplejerske i strejke

Sygeplejerskernes strejke begyndte 19. juni med krav om en større lønstigning.

Siden har 4.750 sygeplejersker været omfattet af konflikten, som Dansk Sygeplejeråd nu vil udvide med yderligere 750 medlemmer. Det sker fra tirsdag 10. august.

Fra midt i august kan 520 sygeplejersker på Aarhus Universitetshospital være i strejke.

Her er der strejke

Aarhus Universitetshospital - eksisterende strejke:

  • Dagkirurgi 1, 2, 3, 4
  • Bedøvelse og Operation 2, OP Ortopædkirurgi
  • Ortopædkirurgi, Sengeafsnit 2 og 3
  • Nyremedicinsk klink og dagafsnit
  • Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
  • Infektionsmedicinsk Klinik
  • Mave- og Tarmkirurgi
  • Blodbank og Immunologi

Aarhus Universitetshospital - strejke fra 10. august:

  • Hjertesygdomme Laboratorium 1 
  • Bedøvelse og Operation 2 OP Plastik- og Brystkirurgi
  • Hjerne- og Rygkirurgi, Hjerne- og Rygkirurgisk Sengeafsnit
  • Urinvejskirurgi, Urinvejskirurgisk Sengeafsnit

Hospitalet oplyser, at afdelingsledelserne arbejder på at få overblik over, hvor meget af den planlagte aktivitet på de konfliktramte afdelinger, der må udsættes på grund af konflikten.

- Udvidelsen af konflikten er varslet til den 10. august, og udsættelser vil blive kommunikeret til patienterne inden da. Hvis patienterne ikke hører fra os, skal de fortsat møde op til deres aftalte tider, oplyser Aarhus Universitetshospital i en mail til avisen.

Annonce

Lang konflikt truer

Indtil videre har strejken på blandt andet Aarhus Universitetshospital ikke udløst forhandlinger mellem sygeplejerskerne og arbejdsgiverne, de danske regioner.

Dansk Sygeplejeråd har allerede fortalt, at strejken måske gradvist skal øges uge for uge. Dermed bliver endnu flere patienter berørt af den faglige konflikt.


Indtil videre har sygeplejerskerne haft svært ved at brænde i gennem med deres budskaber, og konfliktens timing er rigtig uheldig i forhold til eksempelvis opmærksomheden omkring EM i fodbold og sommerferie-perioden, der jo altid medfører en reduktion i aktiviteterne på hospitalerne.

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedspolitik


- Det finder jeg meget sandsynligt. Indtil videre har sygeplejerskerne haft svært ved at brænde i gennem med deres budskaber, og konfliktens timing er uheldig i forhold til eksempelvis opmærksomheden omkring EM i fodbold og sommerferieperioden, der jo altid medfører en reduktion i aktiviteterne på hospitalerne, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedspolitik ved Syddansk Universitet.

Kjeld Møller Pedersen ser en faglig konflikt, der kan strække sig mange uger frem i tiden.

- På et tidspunkt begynder det også at gøre ondt i sygeplejerskernes strejkekasse. Det er også en faktor, som skal medregnes. Men jeg vurderer, at der kommer endnu et varsel, som udvider strejken yderligere, understreger han.

Annonce

En ny fase

Det aktuelle strejkevarsel gælder primært sygeplejerske-funktioner inden for planlagt kirurgi, anæstesi, opvågning, ambulatorier og nogle IT-funktioner.

Desuden rammes funktioner, som visiterer patienter videre til behandling andre steder.

I Aarhus og resten af Region Midtjylland gælder det ikke mindst Viborg-kontoret med patientvejledere, der blandt andet hjælper patienter videre til hurtigere behandlinger på andre offentlige hospitaler eller hos private aktører.

Formand Anja Toftbjerglund Laursen fra Kreds Midtjylland af Dansk Sygeplejeråd forstår, at patienter kan være vrede over at få aflyst operationer på grund af sygeplejerskernes strejke. Foto: Dansk Sygeplejeråd

Ifølge Anja Toftbjerglund Laursen handler det for Dansk Sygeplejeråd om at agere mest menings- og effektfuldt.

- I begyndelsen handlede diskussionerne meget om den reelle størrelse af sygeplejerskernes løn. Men den fase er vi nu kommet ud over, og konflikten bliver samtidig mere og mere tydelig i offentligheden. Det er klart, at strejken i de seneste uger ville have været endnu mere fremtrædende uden EM i fodbold og sommerferie. Men min klare fornemmelse er, at der blandt danskerne findes stor bevidsthed om og støtte til os, fortæller hun.

Annonce
Horsens For abonnenter

Christina og Torialy har ligget søvnløse af bekymring i flere uger, fordi deres datter var fanget i omstridte ghettoregler: Onsdag blev den bedste dag i lang tid

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Troels Holch Povlsen tonser med tallene: Tredobler omsætning i Horsens-selskabet Nine United A/S

Kultur For abonnenter

Fortidsminder spænder ben for drømmen om "Hollywood"-skilt i Juelsminde

Horsens

Brænder pengene i lommen? Her er de dyreste boliger til salg i Horsens lige nu

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Kultur For abonnenter

Tredje søndag før jul gik dine oldeforældre tur på Søndergade

Horsens

Han har kastet omkring 700 ton sten i fjorden i år og kan godt kaldes for 'naturens vogter': Nu har han fået et skulderklap for sin indsats

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Hedensted For abonnenter

Grundejerne bestemte første udspil til diget: Vi er blevet overraskede over, hvor kompliceret kysten er

Horsens For abonnenter

Det blev Østerhåb ved et tilfælde: Drømmehuset fra byggeudstilling blev til et hjem for familien Bang Fasting Bauer

Horsens

Uro i nattelivet: Unge mænd råbte og rakte fuckfinger mod politiet

Annonce