Annonce
Brædstrup

Banebrydende teknologi er testet i Brædstrup: Ny renseteknik mod giftstoffer i spildevand er klar til brug

Direktør i Suez Denmark Per Kroyer Kristensen har stor tiltro til, at den nye rensningsteknologi kan sælges til anlæg i både Danmark og i udlandet. Her ses han på Brædstrup Rensningsanlæg, da forsøget med fuld skala test med ozon gik i gang marts 2019. Arkivfoto: Morten Pape
Vandvirksomheden Suez Denmark testede i 2019 en hel ny rensningsteknologi, der med ozon kan fjerne mikroforurening fra spildevandet. Den nye teknologi blev testet i fuld skala på Brædstrup Rensningsanlæg, og torsdag blev de positive testresultater vist frem.
Annonce

Brædstrup: Mikroforurening og rester fra medicin bliver et stadigt større problem i det danske vandmiljø, og torsdag var der fokus på det miljøproblem, da virksomheden Suez Denmark fra Aarhus holdt konference på Hotel Opus i Horsens.

Baggrunden for konferencen var de testresultater, som Suez Denmark sammen med Samn Forsyning, Cowi A/S samt universiteterne i Aalborg og Aarhus i 2019 gennemførte på Brædstrup Rensningsanlæg.

Her havde Suez Denmark sat et fuld skala-demonstrationsanlæg på Brædstrup Centralrenseanlæg, som fjernede medicinrester og anden mikroforurening ved brug af ozon.

Teknologien viste sig så effektiv, at den fjernede 93 procent af cirka 40 miljøfremmede stoffer, som det var muligt at måle på. Herefter var koncentrationen af mikroforurening i udløbet på rensningsanlægget så lav, at udstyret ikke kunne måle det.

Annonce

Klar til salg

De gode testresultater har nu gjort, at Suez Denmark har solgt det første anlæg med den nye teknologi til Aalborg Sygehus i Region Nordjylland.


En husstand skal måske betale 100 kr. om året for at få renset mikroforurening. Det er under en kr. pr. kubikmeter vand, så det er bestemt billigt. Det burde være overkommeligt for alle.

Per Kroyer Kristensen, adm. direktør Suez Denmark A/S


Torsdagens konference skulle bruges på at overbevise rådgivende ingeniører inden for landets kommuner og regioner om, at teknologien er værd at investere i - også til almindelige rensningsanlæg, da 95 procent af udledningen af medicinrester stammer fra de private husholdninger.

- Konferencen er afslutningen på projektet på Brædstrup Rensningsanlæg, hvor vi fremlægger resultaterne. Nu har vi vist, at det er muligt at fjerne mikroforurening med ozon, og vi vil gerne fortælle, at det er muligt at gøre det i fuld skala og til en overkommelig økonomi. Vi har også vist, at det er en bæredygtig løsning, hvor vi laver miljøbeskyttelse, og vi kan gøre det driftsmæssigt forsvarligt, og uden det giver sundhedsgener for driftspersonalet, sagde Per Kroyer Kristernsen, adm. direktør i Suez Denmark umiddelbart før konferencen.

Demonstrationsanlægget i Brædstrup testede i 2019 to teknologier til at rense medicinrester i spildevandet. Den ene er med ozon, og den anden er med aktivt kul. Begge teknologier forsøger Suez Water nu at sælge til spildevandsanlæg herhjemme og i udlandet. Teknologien med aktivt kul er dog mest anvendelig i lande, hvor man brænder slammet af. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

En billig løsning

Direktøren håber, den nye teknologi i de kommende år kan sælges til anlæg i både Danmark og i udlandet.

Indtil videre er det kun Schweiz i Europa, der har lovkrav om rensning af mikroforurening, men det forventes i branchen, at det også vil blive et lovkrav i EU inden for 5-10 år. Prisen for rensningen bør imidlertid ikke blive et problem, mener direktøren.

- En husstand skal måske betale 100 kr. om året for at få renset mikroforurening. Det er under en kr. pr. kubikmeter vand, så det er bestemt billigt. Det burde  være overkommeligt for alle, sagde Per Kroyer Kristensen.

Annonce

Ingen lokale anlæg på vej

Samn Forsyning har været samarbejdspartner i udviklingen af den nye renseteknologi, da det lokale vandselskab stillede Brædstrup Rensningsanlæg til rådighed for test i fuld skala. Samn Forsyning er imidlertid ikke indstillet på at købe det nye ozon-renseanlæg til spildevandsanlæggene i Horsens og Brædstrup.

- Vi vil egentlig gerne, men vi har besluttet, at vi ikke går videre med projektet. Hvis vi hoppede med, ville det koste os omkring fem millioner kroner for et anlæg i Horsens og Brædstrup. Da vi hvert år i forvejen er pålagt effektiviseringer for 3-5 procent om året, er det vanskeligt at bruge midlerne på udvikling, når vi også har rensningsanlæg, der skal vedligeholdes, og kloaker, der skal udskiftes. Så det er et spørgsmål om, hvordan vi skal bruge midlerne, sagde Michael Lind Frandsen, proceschef i Samn Forsyning.

Om miljøfremmede stoffer

Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for en gruppe af organiske og uorganiske stoffer, som er uønsket i miljøet.

Det drejer sig om medicinrester, kontraststoffer, microplast, pesticider, organiske opløsningsmidler, PAH, med flere.

De uorganiske stoffer er typisk tungmetaller.

Han tror, der skal et lovkrav til fra Folketinget, før rensning af mikroforurening bliver udbredt i Danmark.

- Nu har vi teknologien til at løse problemet med mikroforurening, og branchen vil gerne. Hvis det blev et lovkrav, at vi skulle rense det, så kunne man håbe, at det vil betyde, at det prisloft, som vi er underlagt lige nu, kunne hæves. Det vil gøre det nemmere for os at implementere nye teknologier. Hvis samfundet sagde, at man gerne vil løse det her problem, så kunne man også gøre det, sagde Michael Lind Frandsen.

Annonce

Medicinrester påvirker naturen

Det er velkendt, at mikroforurenende stoffer har adskillige effekter på vandmiljøet. Videnskabelige studier har dokumenteret negative effekter på fisk, snegle og leddyr, og farmaceutiske stoffer har vist sig at have en negativ effekt på faunaen.

Det kan i værste tilfælde resultere i ændringer af økosystemer i form af feminisering af hanfisk. Derfor bør der også gøres noget ved medicinrester og lægemiddelstoffer i spildevandet, mener direktøren for Suez Denmark.

- Neurofarmaka, lykkepiller og homoner påvirker de dyr, der lever, så deres adfærd og vækst bliver forandret. De klarer sig dårligere, og formerer sig dårligere, og det gør, at der bliver færre af dem. Så det her er en lille del af den biodiversitetskrise, vi har, hvor levevilkårene er for dårlige på landjorden og i vandmiljøet. Så det er forstyrrende effekter fra hormoner og lægemiddelstoffer, som både påvirker dyrene, men også os. Når de bliver i dårlig stand til at leve, så får vi en svagere fødekæde, hvor der kun bliver få resistente dyr tilbage. Det andet punkt er også resistente bakterier, og det angriber denne teknologi også, sagde Per Kroyer Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Højeste antal nye coronatilfælde siden starten af oktober: Statsministeren er bekymret

Annonce