Annonce
Østjylland

Bande-våben fundet i park i stor aktion med politi og militær

Betjente med specialtrænede hunde og Forsvarets Advanced Search Team gik systematisk frem i et større område omkring Marienlystparken i Aarhus V. Foto: Axel Schütt
Betjente med specialtrænede hunde og Forsvarets Advanced Search Team brugte ti timer torsdag på systematisk at gennemtrawle området omkring Marienlystparken i Aarhus V.

AARHUS: Et oversavet jagtgevær, en del patroner, tre knive og en peberspray.

Det blev udbyttet, da betjente med specialtrænede hunde og Forsvarets Advanced Search Team systematisk gik frem i et større område omkring Marienlystparken i Aarhus V og ledte efter skjulte og nedgravede våben i ti timer torsdag.

En indsats, som blev sat i værk på baggrund af tidligere våbenfund i området i forbindelse med den verserende konflikt mellem to bander.

- Vi er meget tilfredse med at have afsøgt et rigtig stort areal og have taget flere våben ud af cirkulation, så de nu er fjernet fra det kriminelle miljø. Nu skal vi have undersøgt fundene nærmere og se, om vi eventuelt kan finde spor, som kan lede os frem til, hvem der har været i besiddelse af våbnene, siger politiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen i en pressemeddelelse.

Annonce

Stor opbakning fra lokale

Politiinspektøren fremhæver den gode modtagelse, som politi og forsvar fik, når de gik rundt på stedet. - Vores folk på stedet mødte stor opbakning blandt de lokale. Det er et lille mindretal, der skaber ballade og utryghed i området, og det er dem, vi vil sætte en stopper for. Det er den opgave, vores indsats torsdag var et led i, siger Jesper Bøjgaard Madsen. Det er endnu uvist, hvor længe våbnene har ligget i området, og om de har været brugt under konflikten. Ud over våben og patroner fandt politiet en krukke med hash og en pose med skunk.

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce