Annonce
Udland

Ban Ki-moon advarer: Risiko for atomkrig er højere end i årtier

Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Alle atommagter skal tage nedrustning alvorligt, hvis verden skal undgå en atomkrig, siger Ban Ki-moon.

Risikoen for en atomkrig er "højere, end den har været i flere årtier".

Det mener den tidligere generalsekretær i FN Ban Ki-moon, skriver nyhedsbureauet AP.

I en tale til FN's Sikkerhedsråd onsdag opfordrede Ban Ki-moon derfor atommagterne til at tage nedrustning alvorligt.

Den tidligere generalsekretær sagde blandt andet, at USA's, Ruslands, Kinas, Storbritanniens og Frankrigs manglende fremgang i nedrustningsarbejdet er med til at undergrave den internationale aftale til forhindring af udbredelsen af kernevåben (NPT) fra 1970.

- Det er på høje tid, at disse lande tager nedrustning alvorligt, hvis de fortsat ønsker at hindre spredningen af atomvåben, lød det sent onsdag aften dansk tid fra Ban Ki-moon.

- Konsekvenserne ved en atomkrig kræver ingen forklaring, tilføjede han.

Ikkespredningsaftalen blev indgået for at hindre spredningen af atomvåben. Atommagter har med aftalen forpligtet sig til at nedruste, mens lande, der ikke har atomvåben, har forpligtet sig til ikke at anskaffe sådanne våben.

Foruden de lande, Ban Ki-moon kritiserede, har også Indien, Pakistan og Nordkorea atomvåben. Det er ifølge AP også kendt, at Israel har atomvåben, men landets ledere har aldrig villet indrømme det.

Nordkorea trak sig fra aftalen i 2003, mens tre af de øvrige lande aldrig har underskrevet den.

75-årige Ban Ki-moon var generalsekretær i FN i næsten ti år fra 2007 til 2016. Dengang var det ikke alle, der var begejstret for den tidligere sydkoreanske udenrigsminister.

Kritikerne savnede, at han turde kritisere manglende menneskerettigheder i store lande som Rusland og Kina, skriver britiske BBC.

I dag har Ban Ki-moon sluppet de diplomatiske tøjler i New York, men mødes stadig med andre tidligere ledere.

Det sker i den ærefulde klub "The Elders", hvor flere forhenværende verdensledere mødes og diskuterer tidens gang.

Blandt medlemmerne er den forhenværende amerikanske præsident Jimmy Carter og menneskerettighedsaktivisten Desmond Tutu.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce