Annonce
Læserbrev

Bak op om de kulturtiltag, der trods corona kan finde sted

Kultur er med til at binde os sammen, og lige nu mærker vi, hvor meget vi mangler at kunne gå ud og mødes med andre og blive underholdt, provokeret eller berørt. Jeg opfordrer alle til at række hænderne ud, både kunstnere og forbrugere, sammen kan vi mere, og vi skal løfte sammen.

Læserbrev: Jeg tænker ikke, at jeg er den eneste, der har oplevet de sidste uger som uvirkelige - på en og samme tid både trygge og skræmmende.

Trygge, fordi jeg jo "bare" skulle være med mine kære og nyde samværet, og skræmmende, fordi så meget af det, jeg forbinder med det gode liv, er taget fra mig - samværet med andre, fællesskaberne, festerne og farverne.

Stille og roligt har vi kunnet se, hvordan de store kulturarrangementer i hele landet er lukket ned, og Odder Kommune rammes også af aflyste byfester og i det hele taget på områder, vi kender som det gode sommerliv.

I Odder Kulturforening satte vi tilskuddene på pause, da Danmark blev lukket ned, og vi havde jo nok forventet, at nedlukningen ikke ville vare så længe, som tilfældet er.

Nu er verden en anden, og vi må forholde os til det.

I kraft af min egenskab som formand for Odder Kulturforening og professionel kulturformidler vil jeg meget gerne opfordre alle borgere i Odder Kommune til at bakke op om de kulturtiltag, der trods corona kan finde sted.

Kontakt en af de mange små gallerier eller værksteder og køb en lille ting hos dem, eller betal en musiker eller en fortæller for at komme til din gade. Det kan være med til at gøre en forskel for den lokale musiker eller kunsthåndværker.

Kultur er med til at binde os sammen, og lige nu mærker vi, hvor meget vi mangler at kunne gå ud og mødes med andre og blive underholdt, provokeret eller berørt.

Jeg opfordrer alle til at række hænderne ud, både kunstnere og forbrugere, sammen kan vi mere, og vi skal løfte sammen.

I Odder Kulturforening vil vi gerne bede om jeres holdning til, hvordan vi kommer videre herfra. På Odder Kulturforenings Facebook-side er man meget velkommen til at komme med forslag til, hvad vi gør nu.

Skal den aktuelle ansøgningspulje annulleres, skal vi lave en ansøgningspulje til særlige tiltag, der kan gennemføres med hensyn til corona, eller noget helt tredje?

Vi hører gerne fra jer.

Tine Mynster. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Unik flyvetur i lukket luftrum: Se lufthavn fra oven

Annonce