Annonce
Debat

Bak nu op om Venstre, Britta - og glem de der radikale holdninger

Uffe Clausen

Politik: Kære Britta Schall Holberg! I avisen Danmark den 11. juni replicerer du over, at jeg har givet dig et par titler, som jeg fortsat synes passer godt til dig, fordi du ikke konkretiserer din kritik af din partifælle Inger Støjberg med klare eksempler på, hvad det er, hun har sagt, som i dine øjne er forkert og ude af trit med Venstres politik?

Det er nemt nok og for billigt bare at generalisere og efterlyse positive udtalelser om integration, når der er kæmpe problemer, som skal løses.

Den samme kritik retter du mod Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth og den konservative Naser Khader. Du har i dit tidligere indlæg opfordret statsministeren til at forsøge at give de tre mundkurv på. Er det i Grundtvigs og Grundlovens ånd?

Inger Støjberg har som integrationsminister stor indsigt i, hvad der foregår på udlændingeområdet, Marcus Knuth har været udsendt og har et godt kendskab til muslimer og ikke at forglemme Naser Khader, der selv er muslim og er opvokset i Syrien.

Hvad er det, de siger, Britta Schall Holberg, som vi helst ikke må høre? Og hvad er det, du ved bedre om udlændinge- og integrationspolitik? Hvad er det, de skal sige, for at det klinger i dine ører? Er det radikal politik? Jeg synes, det ville være godt, hvis du bare en enkelt gang kunne bakke op om dit partis politik og især på udlændinge- og integrationsområdet med de mange nødvendige stramninger og ikke mindst ghettoplanen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender ”Yahya Hassan 2” på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. ”En overrumplende karakterfuld og kanongod bog”, mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har ”chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv.” Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans ”banale børnerim”. At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye ”karakterfulde og kanongode bog”: ”JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED”. Versalerne er forfatterens valg.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce