Annonce
Horsens

Badmintonsucces: HBK har fået flere børn til at spille

Horsens Badminton KIub har fordoblet antallet af ungdomsspillere fra 85 i 2014 til 170 i dag. Foto: Morten Pape
I 2014 var der 85 ungdomsspillere i Horsens Badminton Klub. I dag er der 170. Bag den gode udvikling ligger et målrettet arbejde for at få gjort opmærksom på den lokale klub i sydbyen.

Horsens: En fordobling af antallet af ungdomsspillere i Horsens Badminton Klub (HBK) i løbet af fire år er udslag af et langt, sejt træk.

- Der er ingen gylden opskrift på, hvordan man gør, konstaterer klubbens formand Christian Jakobsen.

Men overordnet har det handlet om at gøre klubben mere synlig, styrke fællesskabet i klubben og selvfølgelig sikre, at træningen er på højt niveau.

- Det ligger i klubbens dna, at vi er en eliteklub. Spiller man i klubben, går det ud på at lære noget og blive bedre. Eliten kommer ud af bredden - ikke omvendt, siger Christian Jakobsen.

Tilsammen har indsatsen virket. Det affødte i marts et skulderklap, da klubben blev udnævnt til Årets Ungdomsklub 2019 i Region Midtjylland. En udnævnelse, som Badminton Danmark står bag.

Annonce

Ud på skoler og sfo

Skolereformen og den længere skoledag var medvirkende til at styrke HBK's indsats. Den lange skoledag kostede ungdomsspillere, hvis antal i forvejen var for nedadgående, og der skulle tænkes nyt i en verden, hvor den digitale verden også sluger meget tid hos børn og unge.

- Vi kan ikke læne os tilbage og tro, at folk kommer og banker på vores dør. I stedet har vi genopfundet os selv, siger formanden.

HBK tilbød skolerne at komme ind i badmintonhallen og blive trænet.

Det lykkedes med tiden at få et samarbejde i gang. Særligt Langmarkskolen tog muligheden til sig og har hvert år et tre-ugers-projektforløb på mellemtrinnet, hvor eleverne får idrætsundervisning i badmintonhallen.

- For man har ikke prøvet at spille badminton, før man har spillet i badmintonhallen, siger Christian Jakobsen om klubbens slogan.

Hallen er formet efter spillet, lyset er placeret efter spillet, og de eneste streger, der er på gulvet, er badmintonbanernes.

Invitation til børnehaver

Andre steder rykker klubbens træner ud på skolen og underviser i idræt en gang eller to.

- Klassens idrætslærer deltager også, så det på den måde kan være en inspiration, siger Christian Jakobsen.

Siden er der kommet et samarbejde med skolefritidsordningerne i gang.

- Det næste er, at vi er i gang med at få et samarbejde med børnehaverne på plads, og flere har vist interesse. Badminton er supergodt til at træne motorik, og så får man boldspil med. Det er lege - ikke badmintonspil, børnehavebørnene træner.

På den måde udbredes kendskabet til sporten, og det giver også nogle nye spillere i klubben.

HBK har en fastansat træner, Peter Mikkelsen.

- Det giver nogle fordele i forhold til mange andre klubber, hvor alle trænere er frivillige. Med en fastansat træner har vi mulighed for at træne i dagtimerne, siger Christian Jakobsen.

Uddannelse til trænere og hjælpetrænere prioriteres højt, helt i tråd med målet om at give spillerne gode muligheder for at lære noget.

Styrker fællesskabet

Klubben skal være mere end sport - den skal være et sted med fællesskab. Et rart sted at komme. Det er fællesspisning, klubture, opstartsfjer, overnatning, foredrag og meget mere med til at sikre.

- Og når vi laver noget, skal det være godt. Det er samtidig vigtigt, at de frivillige ikke kører træt i det, fordi de får for mange opgaver. Derfor snakker vi hele tiden sammen om, hvad folk har lyst til. I pinsen arrangerer vi for første gang en tur til et stævne i Hamburg, hvor vi har 70 ungdomsspillere med, og 30 voksne tager med som frivillige. Det er en fantastisk opbakning.

Faktisk er det også lykkedes at holde på pigespillere i klubben.

- Især piger har brug for at opleve, at de ikke bare spiller badminton med en veninde, men med et hold. Det giver tryghed.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce