Annonce
Debat

Børns trivsel og kommunalt ansattes rolle i statens datahøst: Hvad med at højne vores dataetik?

Niels C. Christiansen. Privatfoto

Læserbrev: På skoleområdet i Hedensted Kommune er der trods nationale ekstratilskud til trivsel og styrkelse af fagligheden i øjeblikket ikke penge til at holde fest.

Men der findes også omkostningsfrie forbedringspotentialer. Hvad med at højne vores dataetik?

På det digitaliserede område er der siden årtusindskiftet, men jo især siden 2012, pågået en rivende teknologisk udvikling: Mens jeg selv i sin tid kun medbragte en blyant til 20 kr., har min søn i 2. klasse i dag en iPad med til 4000 kr., panzerglass og antivirus inklusive.

Annonce

Den bruger han til at indtaste værdifulde trivselsoplysninger om sig selv på, så statskassens datasky værdiforøges, indtil den sælges til højstbydende, som vi gjorde dengang med Dong.

Kunne vi ikke bruge tiden, mens kommunen fattes penge, til at opgradere på etik-siden og sørge for, at min søn ved de givne lejligheder orienteredes om præcis [!] hvor de trivselsdata, hans af kommunen ansatte lærere anmoder ham om at indtaste, og som kommer til at ligge personhenførbart på cpr-/unilogin-niveau, altså hvor de fordeles fysisk (hos Amazon i Argentina?), hvornår de slettes (nemlig ikke engang efter hans død - der er ingen slettedato), og hvem der teknisk har adgang til dem indtil da, herunder udenlandske sikkerhedstjenester og hans læring uvedkommende danske ministerier? Han selv og hans lærere kommer nemlig ikke til at have det.

Det skulle ikke koste det helt store. Og så ved han det i det mindste.


Ved lærerne mon, at der ingen slettedato er? Hans skoleleder, der i det daglige formelt set er dataansvarlig - blev det mon sagt hende ved ansættelsen? - ved det kun via mig. Og skolens bestyrelse har ikke færdigbehandlet min henvendelse i et år - præget af coronatravlhed, bevares.

Niels C. Christiansen


Ved lærerne mon, at der ingen slettedato er? Hans skoleleder, der i det daglige formelt set er dataansvarlig - blev det mon sagt hende ved ansættelsen? - ved det kun via mig. Og skolens bestyrelse har ikke færdigbehandlet min henvendelse i et år - præget af coronatravlhed, bevares.

I bund og grund er det vel et kommunalt anliggende, om vi vil informere bedre om lagringen af vores egen kommunes borgeres data end ved de nuværende ministerielle informationsbreve, som ikke røber, at opbevaringen af disse data ingen udløbsdato har. Om så vi i teorien skifter styreform eller vælger Donald Trump. (I praksis foregår den slags jo kun i Tyskland og USA. Det ved jeg da godt.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Så faldt dommen efter dødsvold i Lunden: To mænd kendt skyldige i vold med døden til følge

Hedensted For abonnenter

Byrådsmedlem nægter holdningsskifte efter stemmeflyt: - Jeg havde sagt ja til noget, jeg i bund og grund ikke var enig i

Annonce