Annonce
Danmark

Børneområdet og klimaet er de varme emner

Det er finansminister Nicolai Wammen (S), som skal få enderne til at mødes i forhandlingerne om næste års finanslov. Mandag gik forhandlingerne i gang. Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Forhandlingerne om finansloven, som er et af de vigtigste punkter på regeringens dosmerseddel for det kommende år, er begyndt. Rød blok ventes at blive enige.

Finanslov: Det forløb helt efter drejebogen, da forhandlingerne om finansloven for 2020 mandag begyndte hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Han konstaterede fra morgenstunden inden forhandlingerne, at partierne havde flere idéer til, hvordan pengene skal bruges, end til hvordan pengene skal skaffes. Og støttepartierne fra rød blok, som ventes at indgå en finanslov med S-regeringen, ridsede en lang række velkendte krav op. Der er en række knaster, lød meldingen hele vejen rundt. Det skal ikke se for nemt ud. Den rituelle pardans i dansk politik mellem en regering og dens støtter er i gang.

Annonce

Tre støttepartiers krav

1. De Radikale
I forhold til minimumsnormeringer skal der bruges 300 millioner kroner på flere pædagoger og 200 millioner kroner til at styrke pædagoguddannelsen.
Penge til kultur skal blandt andet gå til at afskaffe det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at blandt andet Nationalmuseet og Det Kongelige Teater skal spare to procent om året.
2. SF
I forhold til minimumsnormeringer foreslår SF at afsætte 500 millioner kroner mere næste år til de allermindste børn. Beløbet skal stige til en milliard kroner i 2021 og 2022.
Der skal plantes mere skov nu.
3. Enhedslisten
Partiet vil have afsat en milliard kroner til minimumsnormeringer.
Der skal afsættes en milliard kroner til at løfte psykiatrien.
Der skal investeres 2,2 milliarder kroner i at gøre den kollektive trafik billigere

Snart er kun de røde tilbage

Men det skulle være meget underligt, hvis ikke der laves en finanslovsaftale mellem partierne i rød blok, som for få måneder siden blev enige om det såkaldte forståelsespapir. Desuden er det regeringens første finanslov efter folketingsvalget. Alt andet end en aftale i rød blok ville være skidt. - Det er aldrig nemt at lave finanslovsforhandlinger. Det bliver det heller ikke denne gang, sagde Wammen. - Der er flere ønsker, end der er penge. Som finansminister skal jeg få to ting til at gå op i en højere enhed. Vi skal sætte en ny retning med velfærd først og det grønne. - Men vi skal også sørge for, at økonomien hænger rigtig godt sammen. Og derfor glæder jeg mig til at høre partiernes forslag. Både til hvordan man kan bruge penge. Men også til hvordan man kan skaffe penge, sagde Wammen. Til de indledende forhandlinger - sættemøderne - er alle partier inviteret ind til Wammen. Inden længe vil kun de røde partier formentlig være tilbage. Det kan dog ikke udelukkes, at andre partier - eksempelvis Alternativet eller måske Dansk Folkeparti - kan komme med i delaftaler.

Halv milliard til børn

Hvis det ender med at handle om partierne i forståelsespapiret, vil emner som minimumsnormeringer og klima utvivlsomt fylde en del i forhandlingsforløbet. I regeringens finanslovsforslag er der afsat 2,1 milliard kroner til en reservepulje, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer, grøn omstilling og kultur. Det har fået en lidt lunken modtagelse blandt støttepartierne. Det er ikke nok, er meldingen. Hvis det står til SF, skal der være en lovbestemt normeringsmodel, der pålægger kommunerne, at der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne. Emnet fyldte en del, da SF og regeringen mødtes mandag, sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr efter mødet. - Vi vil gerne have, at der til næste år sættes en halv milliard mere af til børneområdet, så vi kan begynde at få det første løft. - Vi vil gerne have en tidsplan for, hvornår vi er i mål med minimumsnormeringer, og vi har besluttet i forståelsespapiret, at vi skal have en lov på plads, sagde Olsen Dyhr. Minimumsnormeringer bliver ikke fuldt indført med S-regeringens første finanslov. Det vil først ske i 2025, har Wammen allerede udtalt.

Ingen grund til at ringe til V

Også De Radikale og Enhedslisten ønsker flere penge sat af til området næste år. Og de kommende år for den sags skyld. Klimaet vil også fylde en del. Enhedslisten vil eksempelvis kæmpe for billigere offentlig trafik. - Det her skal være en grøn finanslov, som skal kunne måles på vores klimaregnskab, sagde Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. Hun mente, at partierne i rød blok nok skulle finde hinanden til sidst. Der var i hvert fald ingen grund for Wammen til at ringe til Venstre, sagde Skipper. De Radikales leder, Morten Østergaard, ønsker at hæve regeringens ambitioner: - Der er et stykke vej mellem det ambitionsniveau, vi har, og det, som regeringen har spillet ud med.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce