Annonce
Danmark

Børneområdet og klimaet er de varme emner

Det er finansminister Nicolai Wammen (S), som skal få enderne til at mødes i forhandlingerne om næste års finanslov. Mandag gik forhandlingerne i gang. Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Forhandlingerne om finansloven, som er et af de vigtigste punkter på regeringens dosmerseddel for det kommende år, er begyndt. Rød blok ventes at blive enige.

Finanslov: Det forløb helt efter drejebogen, da forhandlingerne om finansloven for 2020 mandag begyndte hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Han konstaterede fra morgenstunden inden forhandlingerne, at partierne havde flere idéer til, hvordan pengene skal bruges, end til hvordan pengene skal skaffes. Og støttepartierne fra rød blok, som ventes at indgå en finanslov med S-regeringen, ridsede en lang række velkendte krav op. Der er en række knaster, lød meldingen hele vejen rundt. Det skal ikke se for nemt ud. Den rituelle pardans i dansk politik mellem en regering og dens støtter er i gang.

Annonce

Tre støttepartiers krav

1. De Radikale
I forhold til minimumsnormeringer skal der bruges 300 millioner kroner på flere pædagoger og 200 millioner kroner til at styrke pædagoguddannelsen.
Penge til kultur skal blandt andet gå til at afskaffe det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at blandt andet Nationalmuseet og Det Kongelige Teater skal spare to procent om året.
2. SF
I forhold til minimumsnormeringer foreslår SF at afsætte 500 millioner kroner mere næste år til de allermindste børn. Beløbet skal stige til en milliard kroner i 2021 og 2022.
Der skal plantes mere skov nu.
3. Enhedslisten
Partiet vil have afsat en milliard kroner til minimumsnormeringer.
Der skal afsættes en milliard kroner til at løfte psykiatrien.
Der skal investeres 2,2 milliarder kroner i at gøre den kollektive trafik billigere

Snart er kun de røde tilbage

Men det skulle være meget underligt, hvis ikke der laves en finanslovsaftale mellem partierne i rød blok, som for få måneder siden blev enige om det såkaldte forståelsespapir. Desuden er det regeringens første finanslov efter folketingsvalget. Alt andet end en aftale i rød blok ville være skidt. - Det er aldrig nemt at lave finanslovsforhandlinger. Det bliver det heller ikke denne gang, sagde Wammen. - Der er flere ønsker, end der er penge. Som finansminister skal jeg få to ting til at gå op i en højere enhed. Vi skal sætte en ny retning med velfærd først og det grønne. - Men vi skal også sørge for, at økonomien hænger rigtig godt sammen. Og derfor glæder jeg mig til at høre partiernes forslag. Både til hvordan man kan bruge penge. Men også til hvordan man kan skaffe penge, sagde Wammen. Til de indledende forhandlinger - sættemøderne - er alle partier inviteret ind til Wammen. Inden længe vil kun de røde partier formentlig være tilbage. Det kan dog ikke udelukkes, at andre partier - eksempelvis Alternativet eller måske Dansk Folkeparti - kan komme med i delaftaler.

Halv milliard til børn

Hvis det ender med at handle om partierne i forståelsespapiret, vil emner som minimumsnormeringer og klima utvivlsomt fylde en del i forhandlingsforløbet. I regeringens finanslovsforslag er der afsat 2,1 milliard kroner til en reservepulje, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer, grøn omstilling og kultur. Det har fået en lidt lunken modtagelse blandt støttepartierne. Det er ikke nok, er meldingen. Hvis det står til SF, skal der være en lovbestemt normeringsmodel, der pålægger kommunerne, at der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne. Emnet fyldte en del, da SF og regeringen mødtes mandag, sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr efter mødet. - Vi vil gerne have, at der til næste år sættes en halv milliard mere af til børneområdet, så vi kan begynde at få det første løft. - Vi vil gerne have en tidsplan for, hvornår vi er i mål med minimumsnormeringer, og vi har besluttet i forståelsespapiret, at vi skal have en lov på plads, sagde Olsen Dyhr. Minimumsnormeringer bliver ikke fuldt indført med S-regeringens første finanslov. Det vil først ske i 2025, har Wammen allerede udtalt.

Ingen grund til at ringe til V

Også De Radikale og Enhedslisten ønsker flere penge sat af til området næste år. Og de kommende år for den sags skyld. Klimaet vil også fylde en del. Enhedslisten vil eksempelvis kæmpe for billigere offentlig trafik. - Det her skal være en grøn finanslov, som skal kunne måles på vores klimaregnskab, sagde Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. Hun mente, at partierne i rød blok nok skulle finde hinanden til sidst. Der var i hvert fald ingen grund for Wammen til at ringe til Venstre, sagde Skipper. De Radikales leder, Morten Østergaard, ønsker at hæve regeringens ambitioner: - Der er et stykke vej mellem det ambitionsniveau, vi har, og det, som regeringen har spillet ud med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce