Annonce
Horsens

Børnene er rykket ind i Dusines Hus

Dusines Hus på Robert Holms Vej 4 i Horsens har siden 20. august dagligt huset over 100 vugestue- og børnehavebørn. Arkivfoto

Der er igen aktivitet og børnestemmer i Dusines hus på Robert Holms vej 4 i Horsens.

Annonce

Horsens: 20. august flyttede 30 vuggestuebørn og omkring 60 børnehavebørn ind i Dusines Hus og daginstitutionsleder for Vestbyen, Syss Pedersen, er begejstret for de nye omgivelser.

- Det er nogle fantastiske lyse og dejlige rum, og det hele er bygget om, så det tilgodeser og passer til både vuggestuebørn og børnehavebørn, fortæller hun.

Børnene kommer fra Børnegården på Emil Møllers Gade. Her er institutionens 48 vuggestuebørn blevet delt mellem Børnehuset Vestbyen på Fussingsvej og Dusines Hus, som desuden er blevet opnormeret med yderligere seks vuggestuepladser og derfor huser 30 af de mindste børn. Derudover fylder børnehavebørnene fra Emil Møllers Gade tre af de i alt fire stuer I Dusines Hus med plads til 20 børn på hver.

Annonce

Legetøj i sansehave

Dusines Hus rummede tidligere en special-institution for multihandikappede børn, og det store grønne område, som hørte til institutionen dengang, kommer nu både vuggestue- og børnehavebørnene til gode.

- Vi har valgt at bevare den gamle have, men selvfølgelig lavet lidt om og puttet legetøj derud. Det er en helt vidunderlig have med frugttræer, bærbuske og skyggekroge, lyder det fra Syss Pedersen.

Ud over de optimerede udendørsarealer er Dusines hus også indvendigt indrettet, så børnene kan få glæde af hinanden.

- Vi har et stort dejligt fællesrum og masser af plads og lys, fortæller Syss Pedersen.

Huset har plads til i alt 110 børn, 80 i børnehave og 30 i vuggestue. Det er delt op i to længer med to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe i hver. Indtil videre er tre af de fire børnehavestuer taget i brug, og i det hele taget er flytningen fra Emil Møllers Gade til Dusines hus ifølge daginstitutionslederen gået stort set smertefrit, og personalet har set frem til at indtage de nye lokaler.

- Da det er nybyggeri, vil der altid være lidt småting, men det er sådan noget som dørhåndtag, der falder af, og i den dur. Ellers er det gået glat, siger hun og fortsætter:

- Nu er vi i gang med at rette os imod opgaven, for os er det spændende, og alle har glædet sig så meget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Corona-epicenter på Aarhus Ø: 18 sejlere smittet efter træningslejr i Aarhus

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce