Annonce
Odder

Børn skal skifte institution midt i sommerferien

Mens der vil være tomt og øde i resten af kommunens skoler og børnehuse, vil der være liv i Saxild. Det er nemlig her, kommunens 0-6-årige kan blive passet i uge 29 og 30. Foto: Mads Dalegaard
En ekstra uges feriepasning er prisen for bedre normering i hverdagen, men forældrene er utrygge ved konsekvenserne for børnene.

Odder: Er du en af de forældre, der ikke har ferie i uge 28, 29 eller 30, så har du måske brug for at få dit barn passet i børnehave eller vuggestue.

Men det er ikke et ønskescenarie for ret mange forældre, mener i hvert fald daginstitutionernes bestyrelser, der har sendt et bekymringsbrev til byrådspolitikerne.

For i de tre uger bliver børnefamilier nemlig kun tilbudt feriepasning, hvor alle børn med pasningsbehov bliver samlet i en enkelt institution, mens resten af de kommunale institutioner sender deres medarbejdere på ferie.

Annonce

Der har i flere år været to lukkeuger i kommunen, men som en del af budgetforliget for 2021, blev der tilføjet en ekstra lukkeuge.

Forældrebestyrelserne synes, der er blevet gået meget stille med dørene med den beslutning.

- Det blev vi faktisk noget overraskede over. Også fordi det går stik imod den opmærksomhed, der er på børns trivsel og udvikling, siger Steffen Bratbøl.

Han er formand for forældrebestyrelsen i Børnehuset Vennelund, men udtaler sig på vegne af bestyrelserne i hele kommunen, som har sendt et bekymringsbrev til byrådets medlemmer.

Og det er ikke kun det faktum, at der i år er tre lukkeuger mod tidligere to, der bekymrer forældrene.

Nyt sted, nyt personale

Nødpasningen er nemlig blevet tilrettelagt sådan, at børnene i uge 28 kan blive passet i Egholmgård med personale fra Egholmgård, mens det i 29 og 30 er Saxild Børnehus, der lægger lokaler og personale til de børn, det måtte have brug for at blive passet i en eller flere af de tre uger.

Det kan betyde, at et barn, hvis forældre skal arbejde i uge 28 og 29, skal møde i to forskellige børnehaver med to forskellige personaler, og det er ikke sikkert, at det er den børnehave, barnet går i til daglig.


Ingen ønsker ressourcespild, men vi har med små børn at gøre, så bør det ikke være et problem, hvis der alligevel går en lille smule ressourcer til spilde.

Steffen Bratbøl


Måske derfor viser erfaringen, at familierne gør, hvad de kan for at få puslespillet til at gå op og finde løsninger, så de ikke skal benytte sig af feriepasningen.

- Men der er også familier, som ikke har mulighed for at holde ferie i de berørte uger, da det ikke harmonerer med deres arbejde, understreger bestyrelserne i brevet til byrådet.

De familier skal så potentielt aflevere børn i to forskellige institutioner til to forskellige hold personale.

- At lade børn blive passet i fremmede rammer af fremmede voksne svarer til at indkøre et barn på ny i en institution. Det ville være et helt andet udgangspunkt, hvor der var voksne fra alle institutioner, siger Steffen Bratbøl.

Annonce

For personalets skyld

Direktør for børn, uddannelse og kultur Flemming Skaarup forklarer, at måden, man har valgt at løse feriepasningen på, er valgt for at tage hensyn til, at der også skal afvikles ferie for personalet.

Hensynet til corona har også spillet ind, for det handler også om mindst mulig sammenblanding af personaler på tværs.

- Og så kan det blive vanskeligt på forhånd at planlægge og tilrettelægge hverdagen, så der bliver optimal pædagogisk indhold og en god struktur for børnene, siger Flemming Skaarup.

Lone Jakobi (S) er formand for børne,- uddannelses- og kulturudvalget. Udvalget har inviteret forældrebestyrelserne til møde 21. april, så de kan uddybe deres bekymringer.

Hun understreger, at de tre lukkeuger ligger fast, idet den tredje uge er en del af finansieringen af bedre normeringer i kommunens børnehaver og vuggestuer.

Til gengæld er det ikke politikerne, der har besluttet, hvordan ferieugerne skal planlægges.

- Vi vil gerne høre forældrenes bekymringer, siger Lone Jakobi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet har anholdt to og jagter flere: Bankede 20-årig og smed ham i bagagerummet, inden de kørte galt

Annonce