Annonce
Horsens

Børn og kunstner i samarbejde: Her kommer en stor skulptur

Eleverne i 5. klasse ved, at skulpturen skal placeres på græsarealet ved p-pladsen på Kirkevej. Foto: Jens Amtoft
Gedved Skole har fået bevilget penge af kunstfond. Ole Grøn skal lave en skulptur, der fortæller om byen

Gedved: Vi har fået at vide, at vi skal være med til at lave en jernskulptur, der viser noget om Gedved. Jeg synes, det er vildt fedt, fortæller Isabella Brokmann.

Hun går i 5. klasse på Gedved Skole, og sammen med klassekammeraterne skal hun være med til at komme med idéer til en ny stor skulptur, der skal udføres af kunstneren Ole Grøn.

Skulpturen skal stå på græsarealet ved skolens p-plads på Kirkevej lige over for den nye udstykning Kornblomsten.

Det er lærer Randi Bonde Mikkelsen, der fik idéen til et projekt med en skulptur udført af Ole Grøn med hjælp fra elever i 5. klasse. Hun søgte om penge fra Gunnar Andersens Familiefond, og svaret fra fonden var positivt

- Det er vildt, at fonden har bevilget os penge til et projekt, som vi ikke har beskrevet. Vi aner ikke, hvordan projektet kommer til at se ud, fortæller en glad Randi Bonde Mikkelsen, mens hun sammen med eleverne, skoleleder Dick Douglas Glintborg og kunstner Ole Grøn står på det sted, hvor skulpturen vil blive offentliggjort til næste år, den 24. april.

- Det eneste vi ved på nuværende tidspunkt er, at det er Ole Grøn, der skal lave skulpturen. Vi har lavet et budget på 152.000 kr., og dem har vi fået, siger Randi Bonde Mikkelsen.

Eleverne er begejstrede for projektet.

- Vi har lige været i gang med at komme med en masse idéer inde i klassen. Der kom en hel skov af hænder, der ville sige noget, fortæller Tobias Brodie, der ligeledes går i 5. klasse.

Han synes selv, at skulpturen burde forestille ned ged, når nu byen hedder Gedved.

- Og så må det gerne være en skulptur, man kan gå ind i, siger en entusiastisk Tobias Brodie.

Annonce
Det eneste vi ved på nuværende tidspunkt er, at det er Ole Grøn, der skal lave skulpturen.

Randi Bonde Mikkelsen, lærer

Børnens guldalder

Kunstneren Ole Grøn er kendt for sine malerier og skulpturer.

Han har bl.a. lavet skulpturen "To på Tur", der er en 18 meter stor skulptur i Odder. Han glæder sig til processen med at udarbejde en skulptur, der tager udgangspunkt i Gedved og Gedveds historie.

- Jeg kender rammerne for skulpturen, jeg kender teknikken og teknologien bag. Jeg har fortalt eleverne om projektet, og de er allerede kommet med en masse gode forslag. De har lige den alder, hvor de peaker rent kunstnerisk - det er børnekunstens guldalder, siger Ole Grøn.

- Arbejdet skal munde ud i en eller anden stor ting lige her på græsplænen, som er så iøjnefaldende, at folk, der sidder på terrassen dernede i den nye udstykning, kan få glæde af den, fortæller en smilende Ole Grøn.

Hans foretrukne teknik er, hvad der bedst kan sammenlignes med papirklip, blot udført i stål. Det er typisk en stålplade, der er skåret ud i relieffer. Derfor er det også hans tanke, at børnene kan lave papirklip med nogen af deres egne idéer.

- Det, der gør det interessant, er, at der er tale om samskabelse mellem børnene og mig. Jeg synes, det er vildt sjovt at lave det på den her måde, siger Ole Grøn, der vil være på skolen i flere perioder, hvor han skal samarbejde med børnene, inden han lægger sig fast på de endelige motiver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HIC

HIC klar til pokalfinalen

Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];