Annonce
Horsens

Bøn fra Casa og kommunen: Lad nu være med at gå hen over byggepladsen - det er farligt

På trods af afspærringer og skilte trodser mange adgangsforbuddet ved byggepladserne på og omkring Kvicklygrunden. De skyldige får nu en opsang fra kommunen og Casa A/S. Foto: Morten Pape

Casa A/S, der bygger på Kvicklygrunden, og Horsens Kommune, der anlægger nye veje omkring den, oplever stigende problemer med borgere, der går ind på byggepladserne.

Horsens: Byggepladser er arbejdspladser for håndværkere - og kun håndværkere. Her er der tunge maskiner, der med lethed kan slå et menneske omkuld med mulige fatale konsekvenser.

Alligevel oplever Casa A/S og Horsens Kommune i stigende grad civile borgere, der i håbet om at spare lidt tid ignorerer advarselsskiltene og skyder en genvej henover byggepladserne. Aktuelt er den især gal på Kvicklygrunden i det centrale Horsens, der lige nu er en kæmpestor byggeplads for Casa A/S, og rundt om grunden, hvor kommunen er ved at omlægge vejene.

- Det er et stort problem. Alle steder, hvor der er en åbning, ser vi folk, der skyder en genvej hen over byggepladsen. Det sker dagligt, at folk mener, at de har ret til at skyde genvej hen over Kvicklygrunden. Jeg har sågar oplevet en ældre dame, der skrev til os, at hun var irriteret over hegnet ind til Kvicklygrunden, og hun endte med at flytte det, så hun kunne komme igennem, fortæller Allan Lyng Hansen, afdelingsleder i kommunens afdeling for affald og trafik.

Annonce

Det er jo ikke uden grund, at vi, der arbejder her, aldrig bevæger os ind på en byggeplads uden sikkerhedssko, gul vest og hjelm.

Lars Kjølbo, projektleder
Skilte ved indgangen til Kvicklygrunden markerer, at her må man ikke gå ind. Alligevel oplever kommunen og Casa A/S dagligt, at folk skrår hen over byggepladsen for at spare tid. Foto: Morten Pape

Ikke forberedt på civile

At problemet eksisterer, får Folkebladets udsendte beviser på i den times tid, vi er på besøg på byggepladsen.

I det korte tidsrum observerer vi to borgere, der uanfægtet af advarselsskiltene tager turen hen over byggepladsen fra den nu nedlagte rundkørsel ved Holmboes Allé/Niels Gyldings Gade til området omkring rådhuset.

Lars Kjølbo, projektleder for Casa A/S på Kvicklygrunden, understreger, at det potentielt kan gå helt galt, hvis man som civil bevæger sig ind på byggepladsen.

- Det er jo ikke uden grund, at vi, der arbejder her, aldrig bevæger os ind på en byggeplads uden sikkerhedssko, gul vest og hjelm. Vi ved, hvordan vi skal agere sikkert på pladsen, f.eks. skabe øjenkontakt med manden i maskinen, når vi passerer. Det ved civile ikke, og samtidig er de folk, der betjener maskinerne jo ikke forberedt på, at der måske passerer en kvinde med en barnevogn. Det skal de jo heller ikke være, for borgerne må slet ikke være på pladsen, konstaterer han.

Førerne af de tunge maskiner forholder sig til de mennesker, de ved, er på byggepladsen, og er ikke forberedt på at møde civile. De kan derfor nemt komme til skade, advarer kommunen og Casa A/S. Foto: Morten Pape

Borgere brækker hegn ned

Umiddelbart kunne det være en løsning at spærre området grundigt af, så det ikke er fysisk muligt at komme ind på pladsen, men det er svært på Kvicklygrunden, fortæller Allan Lyng Hansen.

- Lige nu er der mange forskellige aktører, der har brug for at komme ind på pladsen fra forskellige indgange. Der er Arkil, som arbejder for kommunen, TDC, Fjernvarme Horsens, Samn Forsyning og Casa. Det bliver bedre fra årsskiftet, når vi er færdige med at omlægge veje i området omkring årsskiftet. Der bliver spærret af med hegn og bomme i det omfang, det kan lade sig gøre, men også til den tid vil man kunne komme ind på byggepladsen, hvis man vil. Det eneste, vi kan gøre, er at advare imod at gøre det, siger han.

- I starten havde vi lette hegn sat op forskellige steder, men de blev brækket ned af borgere, der ville skyde en genvej, så det er vi stoppet med, konstaterer Lars Kjølbo, der med en smule bekymring ser frem til, at Kvicklygrunden i den kommende tid bliver befolket med tunge maskiner, der håndterer flydende beton og betonelementer.

I starten af byggeriet bad kommunen håndværkerne fra Arkil om at påtale det over for borgerne, når de mødte dem på byggepladsen. Det beder kommunen ikke om mere.

- Håndværkerne oplever, at folk bliver aggressive, når de får at vide, at de ikke må være her. Det skal håndværkerne ikke bestemme, mener de. Den behandling synes jeg ikke, at håndværkerne skal udsættes for, siger Allan Lyng Hansen.

Førerne af de tunge maskiner forholder sig til de mennesker, de ved, er på byggepladsen, og er ikke forberedt på at møde civile. De kan derfor nemt komme til skade, advarer kommunen og Casa A/S. Foto: Morten Pape
Skilte ved indgangen til Kvicklygrunden markerer, at her må man ikke gå ind. Alligevel oplever kommunen og Casa A/S dagligt, at folk skrår hen over byggepladsen for at spare tid. Foto: Morten Pape
På trods af afspærringer og skilte, trodser mange adgangsforbudet ved byggepladserne på og omkring Kvicklygrunden. Foto: Morten Pape
Førerne af de tunge maskiner forholder sig til de mennesker, de ved, er på byggepladsen, og er ikke forberedt på at møde civile. De kan derfor nemt komme til skade, advarer kommunen og Casa A/S. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce