Annonce
Østjylland

Bøderegn og klip på samlebånd: Politi med ny trafikrazzia i Aarhus V

21 bilister gik i fælden, da politi lavede færdselsindsats i det vestlige Aarhus torsdag aften. Arkivfoto: Axel Schütt
Åbyhøj, Hasle og Brabrand havde torsdag aften besøg af politiet. Færdselsindsatsen gav 24 sigtelser.

AARHUS: 24 sigtelser.

Sådan lød gevinsten for Østjyllands Politis færdselsafdeling, da man torsdag aften var på gaden sammen med lokalpolitiet i Aarhus Vest.

Åbyhøj, Hasle og Brabrand var udset til en ny færdselsindsats, og det blev til en hilsen til i alt 21 bilister, som tilsammen ragede 24 sigtelser til sig.

Af de 21 bilister, der ikke overholdt færdselsreglerne, endte 12 af dem med et klip i kørekortet, og tre bilister kørte så stærkt, at det udløste en betinget frakendelse.

Torsdagens værste kørsel kom fra en bilist, der blev fanget med speederen i bund og 108 km/t på Ringgaden, hvor man maksimalt må køre 60 km/t.

De 24 sigtelser fordelte sig således:

  • 1 x frakendt
  • 4 x rødt lys
  • 3 x ulovlige overhalinger
  • 3 x mobiltelefon
  • 2 x hastighed til klip
  • 3 x hastighed til betinget frakendelse
  • 8 x sager vedrørende færdselstavler, som ikke blev respekteret (svingning trods forbud mv.)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat: Ring, hvis I behøver hotelværelse

Horsens

Se de mange billeder: Mange Horsens-borgere evakueret på grund af frygt for digebrud

AC Horsens For abonnenter

Derfor jubler to AC-spillere over aflysningen i Farum, men sportsligt kan det blive dyrt for AC Horsens

112

Efter voldsom vandstigning: Politiet har evakueret boligblokke og haveforening i Horsens

Annonce