Annonce
Horsens

Bæltet skal bruges meget mindre på psykisk syge

Bæltet bruges, når der er behov for at spænde en patient fast - typisk for at undgå, at vedkommende skader sig selv. Der er et bælte, som går hen over maven og der er mulighed for at fiksere arme og ben. På den måde kan omfanget af fikseringen varieres. Arkivfoto: Lars Juul

I 2020 skal antallet af borgere, som i løbet af et år bliver fikseret i et bælte i psykiatrien, være halveret. I Horsens skal tallet ned fra 60 til 30 patienter.

Horsens: I Regionspsykiatrien Horsens arbejdes der intenst på at halvere antallet af psykiatriske patienter, der spændes fast med bælter. Regeringen har sat målet: Antallet skal halveres inden 2020. For den lokale psykiatri betyder det, at kun 30 patienter skal bæltefikseres i løbet af et år, når vi når 2020.

Sidste år blev 56 patienter på den lokale psykiatriske afdeling holdt fast i bælte. Det skete som regel for at hindre selvskadende patienter i at gøre alvorlig skade på sig selv eller for at hindre aggressive patienter i at gøre skade på andre - eller sig selv.

Hver enkelt af de 56 patienter kan have været fikseret få eller mange gange.

Bæltefiksering

I hele Region Midtjylland skal antallet af bæltefikserede patienter sænkes fra 449 ved projektets start i 2015 til 225 i 2020.Sidste år oplevede 455 patienter i psykiatrien i Region Midtjylland at blive bæltefikseret.

I projektet er der også sat en række andre mål. Bl.a. at man taler med patienterne om fikseringen, efter det er sket, og at man får antallet af lange fikseringer mindsket.

Kilde: Region Midtjylland

Vi når målet

Arbejdet med at sænke antallet gik i gang i 2015, og tallene viser ikke det store udsving. Der er lang vej til at nå en halvering.

- Men vi når i mål, lyder det fra ledende overlæge Ane Azalea Gildberg.

Hun bygger sin optimisme på, at der er sat rigtig mange initiativer i gang for at få antallet ned.

- Og når vi får knækket koden, vil antallet falde brat, siger den ledende overlæge.

Hun oplever allerede en enorm udvikling i forhold til, hvordan personalet tackler opkørte situationer. Der er netop startet et projekt, der skal skærpe personalets evne til at aflæse patienterne.

- Hvis en patient f.eks. er fanget i frygt og kæmp, kan man ikke snakke sammen. Så skal man bruge andre metoder. Sagt med andre ord, er man fuld og vred, er der ikke kontakt til øverste etage, så skal man møde patienten andre steder.

Akutafdeling inddraget

Projektleder Liane Holst står i spidsen for et andet projekt, der skal mindske brugen af tvang i akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens. Modtager afdelingen en psykiatrisk patient, hvor der kan blive behov for tvang, kontaktes psykiatrien, og patienten tæller med i statistikken.

Her er det heller ikke lykkes at få antallet af bæltefikserede patienter ned. I 2015 var tallet 11, året efter var det oppe på 13.

- Det er stadig meget små tal, man måler på, konstaterer Liane Holst, men tilbagemeldingerne fra personalet på akutafdelingen er, at det via den undervisning, der er fulgt med i projektet, er blevet forhindret brug af bæltefiksering.

- Det tager tid at implementere tiltag, og der er flere på vej, siger Liane Holst, der er overbevist om, at projektet er helt rigtigt.

Bælte giver tryghed

Ledende overlæge Ane Azalea Gildberg tilføjer, at psykiatrisk afdeling i Horsens er udfordret, fordi den får rigtig mange patienter fra Enghaven i Søvind, som har 120 beboere.

- Og det tæller også beboere, der hører til andre psykiatriske afdelinger og regioner, men tæller i vores tal.

Hun fortæller, at nogle patienter helst ikke ser, at bæltefikseringen forsvinder, fordi den giver dem en tryghed.

- Men unødige bæltefikseringer skal væk.

Og det gør man ved at blive klogere på, hvordan situationer, der fører til fikseringer, kan tackles på en anden måde, end ved at låse patienten fast med bælter i sengen.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Tre indbrud i tre byer

Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce