Annonce
Udland

Avisleder: Valg efterlader et mere polariseret Sverige

For de etablerede svenske partier falder søndagens valgresultat tungt.

Sverige slingrer videre, skriver Jyllands-Posten i sin leder og spår et langstrakt tovtrækkeri om magten.

Det har været et historisk dårligt valg for de mere traditionelle partier i Sverige, Socialdemokraterna og Moderaterna.

Det pointerer Politiken, der mener at begge partier skriver sig ind i en regulær tillidskrise over for vælgerne.

Heri påpeger avisen i sin leder, at mange føler sig svigtet af de mere etablerede partier. Den fremstår tydelig i fremgangen for det højrenationalistiske Sverigesdemokraterna, der blev valgets vinder.

- Som sådan er det et mere polariseret Sverige, der træder frem efter søndagens valg, og som dermed også på den led begynder at ligne, hvad vi har set i en stribe andre europæiske lande, skriver avisen.

- Opgaven er derfor nu at mindske polariseringen, lyder det videre.

Ifølge avislederen er Sverigedemokraternas fremgang et "opråb til de etablerede politikere" om at der er noget galt.

Jyllands-Posten spår, at der er lagt op til et "langstrakt tovtrækkeri om magten", når der skal sammensættes en regering.

Der er ingen, der vil lege med Sverigesdemokraterna. Det betyder ifølge avisens leder, at der nærmest er dødt løb mellem de to blokke, når partiet er ude af ligningen.

- Det er sandelig "dem" og "os" for fuld udblæsning. Et fuldt lovligt parti, valgt på lovlig vis, har naturligvis samme ret som andre til at blive hørt, skriver avisen.

Ifølge Jyllands-Posten kommer regeringsdannelsen altså til at trække ud.

- Det bliver formentlig ligesom efter valget i Tyskland i efteråret, hvor forhandlingerne tog flere måneder, står der.

Valget blev ganske rigtigt skelsættende, som det var blevet spået af mange inden, skriver Børsen.

Avisen henviser også ti Sverigedemokraternas resultat og kalder det en "voldsom protest overfor de etablerede partier".

- Ingen kan vide, hvordan nervekrigen om regeringsdannelse ender. Men der er ingen vej tilbage til "de åbne hjerter"s udlændingepolitik, som blev praktiseret med bred tilslutning af statsminister Löfvens borgerlige forgænger, Fredrik Reinfeldt, står der i lederen.

Berlingske pointerer, at det er et valgresultat, der er muligt at sige flere gode ting om.

- For det viser, at det er muligt at afværge en protestpolitisk revolution, selv i et samfund der som Sverige for længe lukkede øjnene for de problemer, der følger med en for åben indvandringspolitik og en for naiv tilgang til integrationen og situationen i parallelsamfundene, lyder det.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce