Annonce
Horsens

Avisens læsere: Erhvervshavnen er vigtig for Horsens

Horsens: 50 abonnenter af Horsens Folkeblad var mandag eftermiddag på guidet bustur på Horsens Erhvervshavn.

Vi har spurgt tre af dem, hvad de mener om erhvervshavnen som institution i Horsens.

Annonce

Poul Jensen: Jeg mener, Horsens Erhvervshavn har sin berettigelse. Det er naturligt at benytte vandvejen i stedet for at fragte store ting med lastbil. Jeg kender meget til havnen, så turen i dag har mest været en understregning af det, jeg vidste i forvejen. Jeg må dog sige, at jeg bed mærke i, hvor meget ral, der ligger og fylder op på havnen, ligesom jeg er overrasket over, hvor meget byggeri der er i gang. Foto: Søren Gylling

Carl Johan Rasmussen: Når man som Horsens ligger ved vandet, bør man have en erhvervshavn. Turen har budt på nogle fine oplysninger. Jeg synes særligt, EP Spedition er en god historie. En virksomhed, der startede fra ingenting og i dag er blevet en stor virksomhed. Og så bed jeg mærke i, at der bliver leveret rigtig meget stål hertil. Det, synes jeg, er fint. Foto: Søren Gylling

Ellen Jensen: Havnen bibringer masser af arbejdspladser og liv, så jeg synes bestemt, den har en berettigelse. Jeg kommer ikke så tit herude, så det har været overraskende at opleve, hvor meget industri, der ligger her. Foto: Søren Gylling

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce