Annonce
Danmark

Avisen Danmarks ekspert giver råd: Sådan får du struktur i haven

Stier kan bruges til at lave afgrænsninger mellem mindre bede. Hårdtbrændte tegl er særlig velegnede, fordi de dels kan tåle frost, dels ikke suger så meget vand til sig. Det gør det vanskeligere for alger at etablere sig. Foto: Grøn Kommunikation

Stier er med til at forme din have. Avisen Danmarks ekspert Lars Lund giver gode råd til inddeling, materialer og sanseoplevelser.

En have kan inddeles i cirkler, firkanter, trekanter og mange andre former. Bede kan have forskellige farver, og træer, buske og hække er med til at skabe havens rum. Den slags kaldes struktur.

Stier i haven skal give aha- og sanseoplevelser. Havens veje kan være lige eller snoede, og stier kan føre frem til hemmeligheder. De kan belægges med grus, muslingeskaller, potteskår, ral, fliser og mursten samt en mængde andre materialer. Hver især er de med til at give haven et helt personligt præg. Stier og gangsystemer har med andre ord ikke alene en stor praktisk betydning. De er også afgørende for helhedsindtrykket.

Belægning uanset om det er vores terrasse eller vores stier, påvirker den måde, vi ser haven på. Tag en parkeringsplads som udgangspunkt. Er den med asfalt og hvide optegnede båse, ser vi den som det, den er. Er belægningen med sten der har hulrum til græs, de såkaldte armeringssten, og er der græs og træer omkring pladsen, kan den nærmest være hyggelig. Hårde og bløde materialer i en kombination giver ro for øjet.

Annonce

Materialer til haven

Natursten:Natursten er typisk granit, sandsten, skifer, marmor, travertin eller basalt. Det kan også være marksten, flade strandsten eller ligefrem kampesten, eller sten der er brudt af klipper eller fjelde som for eksempel ølandssten. Brosten og marksten fås i dag på net, så de for en ikke professionel er betydelig lettere at lægge.

Grus:

Grus og perlesten anvendes ofte til gangstier. I den kategori kunne man også tage stenmel, granitskærver og knust marmor. Perlesten er ofte anvendt i japanske haver, hvor de bliver revet i sirlige mønstre, og i 70'erne var det meget typisk, at indkørsler var belagt med perlesten.

Havetegl og klinker:

Tegl og klinker er fremstillet af brændt ler. De brændes ved en meget høj temperatur, så de får en tæt struktur, der ikke så let optager vand. Alt afhængig af leret vil brændingen blive mere eller mindre tæt, men prisen også højere afhængig af lertypen. Noget hentes i udlandet, og det forøger omkostningerne.

Cement:

Fliser af beton og cement er aldrig gået af mode. Kombineret med natursten kan man skabe nogle smukke partier. Den typiske størrelse er 40 x 40 cm eller formatet herregårdsten. Man kan få betonbelægninger der minder om træ, sandsten eller om skifer.

Træ:

Træ er smukt, men mindre holdbart - især hvis det har direkte jordkontakt. Man kan lave lige gange, der er hævet med strøer, og man kan lave runde oversavede træplader, der giver et smukt forløb, men til gengæld ikke er særlig holdbart. Træ suger vand, og alger kan godt gøre fladerne ret glatte. Træflis og barkflis kan være naturlige og smukke stier, men skal jævnligt holdes ved lige med et nyt lag.

Planter:

Trædebregner egner sig til stier, hvor der ikke er den helt store færdsel. Græsstier er selvfølgelig også en mulighed og bruges oftest mellem staudebedene. Græsameringssten er en god kombination på større flader - især hvor der skal være biler.

Læggemønstre:

Grus kan rives, og sten kan lægges i mange forskellige mønstre. Også her skal man finde ud af et mønster, der skaber ro og harmoni. Der findes vinkelforbandt, halvt løbeforbandt, reolforbandt, helforbandt, sildebensforbandt og mange andre muligheder.

Et lille afsnit til meditation med roser og røde teglsten. Foto: Grøn Kommunikation

Traditioner forskellige

Farverne spiller en stor rolle. Haven ændre karakter og farve året rundt. Går vi år tilbage, boltrede man sig i haverne med alle mulige farver. Nogle vil kalde det ren farvelade eller det rene rod.

I andre perioder har haverne næsten kun været grønne, pastelfarvede eller med hvide bede. Alt fra blomster til græs og farver skal stierne spille op til.

Traditionen for, hvordan gange og stier ser ud, kan også være meget forskellige fra land til land.

I Grækenland og Italien anvender man ofte meget små runde strandsten, når det skal være rigtig dekorativt.

Englænderne bruger ofte røde teglsten, og danskernes foretrukne materiale har gennem tiden været ganske små sten, eller det man i fagsproget kalder ral eller perlegrus.

Sådan er det dog ikke mere. Nu er det fliser af cement eller tegl, der er mest anvendt, ofte kombineret med brosten, og hvor det før var farvede røde eller gule herregårdsten, valget faldt på, er det igen blevet de grå sten uden farve, der er blevet fremherskende.

De såkaldte SF-sten er der dog nok ingen, der vender tilbage til, men man skal aldrig sige aldrig.

Brosten går aldrig af mode. Her er de lagt i et fugemateriale, der ikke tillader ukrudt. Foto: Grøn Kommunikation

Find dine egne veje

Har du en ny have, er det altid en god idé at vente med at lave gangstier, indtil du kender din have.

Indkørslen skal selvfølgelig laves - og måske også en enkelt hovedsti - men herefter er det et godt tip at afprøve haven lidt. Hvilke veje er de hyppigste, du går? Efterhånden vil du finde ud af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at lave en sti. Nogle gange skal den selvfølgelig også planlægges. Det er især i de tilfælde, hvor du vil have en indbygget overraskelse for de gæster, der besøger din have.

Belægningsmaterialer er dyre og skal holde i mange år, og anlægsbudgettet for en gang eller sti kan være en stor post. Derfor kan det være en rigtig god idé at tage ud og se andre haver eller besøge et par belægningsfirmaer for at få inspiration.

En plante kan man altid flytte - det er mere kompliceret at flytte en sti.

Betonrester med teglpartier kan give en ganske smuk sti. Foto: Grøn Kommunikation
Små søsten kan give et overraskende element i haven, og være med til at danne små stisystemer. Foto: Grøn Kommunikation
Stier må gerne give overraskelser som denne sti, der fører hen mod havens stålrådyr. Foto: Grøn Kommunikation
Kombinationen af brosten og tegl er to naturmaterialer, der altid spiller godt sammen. Foto: Grøn Kommunikation
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce