Annonce
Odder

Avisartikel førte kunstnere sammen

Smykkekunstner Helga Exner fik endelig sin drøm om en jernkopi af sin rosenbusk til at gå i opfyldelse, da hun via en artikel i avisen fik kontakt til smeden Klement Thorst, som gerne påtog sig den usædvanlige opgave at lave et rosenbuskskelet til Exners rosensmykker. Foto: Søren E. Alwan
En gammel drøm om at få lavet sin rosenbusk i jern er gået i opfyldelse for smykkekunstner Helga Exner, der fandt den helt rette mand til opgaven efter at have læst avisen.
Annonce

Odder: I mange år har Helga Exner ønsket sig en skulpturel version af den rosenbusk, hun har i sin have, men hun har manglet en smed at sætte på opgaven.

- Så læste jeg en artikel om smeden Klement Thorst i avisen under overskriften "Ingen opgaver er for mærkelige for Klement", og så ringede jeg og spurgte, om han ville hjælpe, siger Helga Exner.

Klement Thorst var aldrig i tvivl om, at han ville sige ja til opgaven.

- Jeg synes, det var en rigtig sjov opgave og sjovt at arbejde sammen med sådan en garvet kunstner, så jeg glæder mig til at se det færdige resultat i sit rette element, siger han.

Han driver firmaet Burning Snail på Skovdalsvej, hvor han blandt andet udvikler, konstruerer og bygger kulisser, rekvisitter og specialopgaver.

Da han afleverede sin del af installationen, var det mest af alt et rosenbuskskelet i jern. Siden har Helga Exner pyntet grenene med sølvindfattede glasroser, blade og klokker, som hver især kan tages af og tilføjes en kæde og dermed blive til et halssmykke.

- Jeg er jo smykkekunstner, griner hun.

Smykkekunstner Helga Exner fik endelig sin drøm om en jernkopi af sin rosenbusk til at gå i opfyldelse, da hun via en artikel i avisen fik kontakt til smeden Klement Thorst, som gerne påtog sig den usædvanlige opgave at lave et rosenbuskskelet til Exners rosensmykker. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Fødselsdagsudstilling

På fredag flytter jernbusken ud af Helga Exners stue på Randlevvej for at blive vist frem på den årlige Vrå-udstilling. Vrå-udstillingen er Danmarks næststørste kunstnersammenslutning.

- Jeg laver altid noget særligt til lige præcis den udstilling, og i år er det altså Rosenbusken, fortæller hun.

Til oktober kommer busken så hjem igen og skal være et af værkerne på en stor retrospektiv udstilling på Odder Museum i anledning af Helga Exners 80 års fødselsdag.

- Det glæder jeg mig til. Der bliver blandt andet plads til mine gamle kjoler og smykker helt tilbage fra 1960'erne. Det bliver en fest, lover Helga Exner.

Men ført gælder det altså Vrå-udstillingen, der løber fra 28. juli til 25. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brand på Søndergade blev seværdighed: Der har været tilskuere nok, men de kom ikke for tæt på

Horsens

Borgmester: Smittetallet stiger i Horsens - husk nu corona-retningslinjerne

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce