Annonce
Odder

Av min arm: En brækket albue har været med til at give flere oplysninger om foto fra en sygehusindvielse i 1950'erne

Nu er der sat et årstal på fotografiet, som stammer fra 1957, da en ny udgave af sygehuset blev indviet. Foto: Odder Kommune
Læser er kommet med hjælp, der kan være med til at sætte årstal på gammelt luftfoto. Og en af kommunens tidligere ansatte har lavet en 2021- udgave af billedet.

Odder: For nylig efterlyste avisen oplysninger om et gammelt foto, som er blevet fundet i Vitapark. Det læste Per Nørgaard Sørensen, og han troppede op på redaktionen med nye oplysninger.

- Jeg brækkede min albue i 1958 og fik den lavet på det gamle sygehus. Så jeg vil tro, at billedet er fra 1958 eller 1959. Det nye sygehus blev bygget på det, der hed Kirkebjerg, og jeg vil tro, at det er indviet i 1959, fortæller Per Nørgaard Sørensen, der selv er årgang 1949.

Det betyder, at han var i en af de 1.-klasser, der begyndte på byens nye skole. På det gamle fotografi kan man yderst til venstre se Skovbakkeskolen, der blev indviet i 1956, så det passer meget godt med teorien om, at det gamle foto er fra slutningen af 1950'erne.

Annonce
Thomas Lund har tidligere arbejdet i Odder Kommune, og han har med sin drone prøvet at lave en nutidig udgave af det gamle luftfoto: Foto: Thomas Lund

Bag på luftfotoet står der Sylvest Jensen, Hillerød, og fotografiet blev fundet i Vitapark. Det lå i et depotrum sammen med andre billeder, der ifølge projektmedarbejder og kulturformidler Katrine Ahlstrøm Hellfrizsch er blevet taget ned fra væggene i sygehusets gamle direktørkontorer. I dag er de kommet til ære og værdighed i et nyt mødelokale i Vitapark.

Fin indvielse

Måske husker Per Nørgaard Sørensen forkert, for det nye sygehus blev faktisk indviet i 1957. Eller også blev nogle af de gamle sygehusbygninger stadig brugt.


Det nye sygehus blev bygget på det, der hed Kirkebjerg.

Per Nørgaard Sørensen


Og på arkiv.dk kan man også finde det gamle luftfoto i en sorthvid udgave, og her står der, at fotografiet er fra 1957. Det passer godt med, at sygehuset blev indviet i september det år, og det var en stor begivenhed.

Der var besøg af blandt andre indenrigsminister Søren Olsen, medicinaldirektør Johs. Frandsen, stiftamtmand H.G. Lorenzen, sygehusdirektør G. Offersen, overlæge Jens Varnek og sognerådsformand N.P. Jensen, Randlev.

Flere læserinput

Fra Klavs Offersen har vi fået følgende oplysninger om de to billeder, som vi for nylig efterlyste informationer om:

"Det store farvelagte er taget i anledning af sygehusets indvielse i 1956/57, da det gamle på hjørnet af Randlevvej og Thornøgade blev plejehjem.

Det mindre luftfoto er taget i anledning af ibrugtagning og indvielse af ny intensiv og røntgen afdelinger i 1979.

Det farvelagte hang på inspektørens kontor, jeg har selv stået og betragtet det mange gange.

Jeg var ansat på centralsygehuset i 29 år og har kendskab til placeringen af meget af det kunst, der var ophængt rundt på sygeuset."

Desuden besøgte tusinder borgere sygehuset, der blev beundret. Der var dog knap så mange roser til ceremonirummet i det nye kapel.

"... med sine skraa linier og ubehandlede materialer forekommer det de fleste mere ejendommeligt end kønt og stemningsbefordrende", stod der dengang i Horsens Folkeblad.

Annonce

Havde egen gartner

Per Nørgaard Sørensen har flere oplysninger om det gamle fotografi, som efter alt at dømme blev taget for at dokumentere og fejre det nye sygehus.

- Markerne i forgrunden hører til sygehuset. Der var en gartner ansat til at sørge for grøntsager til køkkenet. Og markerne gik helt ud til landevejen. Der er fire bygninger foran sygehuset. Den til højre er elevbolig, de tre andre er sygeplejerskeboliger, siger Per Nørgaard Sørensen

Til højre kan man skimte den bygning, der i dag rummer Odder Lille Friskole. I gamle dage hed den Stiftelsen og var et plejehjem.

- Det det kancelliråd Andersen og hustrus Stiftelse, og udhuset foran kaldte vi kapellet, husker Per Nørgaard Sørensen.

Det luftfoto viser Odder midtby, men hvornår? Ejendommene Holsteinsgade 11 er opført i 1989, men Klavs Offersen mener, at det er fra 1979. Foto: Odder Kommune

Et senere luftfoto viser ifølge en anden af avisens læsere Odder fra luften i 1979.

Annonce
Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Horsens

Skattejagt, franske hotdogs og gammel gymnasieromance: Danske og udenlandske turister indtog Strøget i Horsens

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Sport

Danmarks første medalje er i hus: Se Jesper Hansen skyde sig til OL-sølv

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Erhverv For abonnenter

Bekymrede beboere i sydbyen: Hvad er en lokalplan egentlig værd, hvis man kan dispensere fra den uden hæmninger?

Vejr

Luk vinduer og døre: Skybrud og store regnskyl truer i det kommende døgn 

Annonce