Annonce
Østjylland

Auktion over konkursbo stak helt af: Nu kan vildskaben begynde forfra

Så er der igen mulighed for at får tømt bankkontoen. Næste omgang auktion over 4Sound-konkursboet er sat i gang. Foto: Auktionshuset Dab
Fans af den danske rockgruppe D-A-D har nu mulighed for at erhverve en helt særlig guitar. Andre kan formentlig også finde noget interessant blandt de 1.200 lots fra 4Sound-konkursboet, der netop er røget på auktion.

Aarhus/Odense/Esbjerg: Det gik vildt for sig, da Auktionshuset DAB i januar 2020 satte i omegnen af 2.000 instrumenter, mikrofoner, forstærkere og andet musiker-tilbehør på auktion. Interessen fra køberne var enorm og auktionshuset kunne efterfølgende melde om 5.000 nye registrerede kunder.

Alt blev revet væk og mange gjorde en god handel, mens andre gjorde en måske knap så god handel.

- Mange så nok muligheden for at få fat i drømmeguitaren. En del blev solgt for cirka halvdelen af udsalgsprisen, mens andre blev solgt for noget, der lignede udsalgsprisen, fortæller indehaver af Auktionshuset DAB Per Brandborg.

Der var ifølge indehaveren ikke tale om musikbutikker, der udnyttede auktionen til at gå ind og købe et stort parti for næsen af andre købere.

- Stort set alle instrumenter blev solgt et ad gangen.

Guitar lavet i forbindelse med D-A-D's 25 års jubilæum. Foto: Auktionshuset Dab

Signeret af Jesper Bintzer

De 2.000 enheder var en del konkursboet fra musikbutikken 4Sound, der gik konkurs i oktober 2019 og lukkede butikker i blandt andet Aarhus, Esbjerg og Odense. Fredag satte Auktionshuset DAB næste auktion fra konkursboet i gang. Denne gang i alt 1.200 lots.

Og mon ikke guitarister og fans af D-A-D får mundvandet til at løbe, når de bliver gjort opmærksom på, at de nu har muligheden for at erhverve en helt særlig guitar. Blandt denne omgang lots findes nemlig en guitar, der blev produceret i forbindelse med D-A-D's 25 års jubilæum.

Hvad kan dette eksemplar - som er signeret af Jesper Bintzer - så indbringe?

- Vi aner det ikke, lyder det ærlige svar fra Per Brandborg.

Den blev i sin tid kun produceret i 250 eksemplarer, som dengang blev sat til salg med et prisskilt, der viste 2.500 kroner. Mens der garanteret er nogle, der på grund af tilhørsforholdet til D-A-D og autografen er villig til at betaler ekstra i forhold til guitarens kvalitet, er der lige så sikkert andre, der aldrig kunne drømme om at byde på guitaren på grund af tilhørsforholdet.

Fredag eftermiddag var guitaren allerede budt op i 3.000 kroner - dertil skal lægges moms og auktionssalær.

Annonce

Mangler du en ukulele?

I denne omgang auktioner finder den nysgerrige cirka 300 guitarer. I den dyre ende af prisskalaen findes blandt andet en PRS Custum - 24 Faded Whale Blue. Var du gået i 4Sound, før kæden gik konkurs, stod den til 29.950 kroner.

Fredag eftermiddag var den budt op i beskedne 2.700 kroner plus moms og auktionssalær. Hvilken pris den sælges til, når hammeren falder om 14 dage, kan kun tiden vise.

Har du allerede nu nok guitarer, men mangler lidt udstyr i form af pedaler, forstærkere eller studieudstyr - eller mangler du måske en ukulele, er det også værd at kigge lidt rundt på auktionerne over 4Sound-konkursboet.

Auktionerne over studieudstyret slutter fra torsdag 27. februar, mens instrumenter og tilbehør slutter dagen efter.

Tirsdag 25. februar er det muligt at komme forbi Auktionshuset DAB i Hasselager ved Aarhus mellem klokken 12 og 18 for at se og teste instrumenter og tilbehør.

Interessen var enorm i januar, da de første instrumenter røg på auktion. Foto: Jens Thaysen
D-A-D-jubilæumsguitar er på auktion. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Horsens For abonnenter

Langt fra første gang: 35-årig sendte dickpics og truede piger til at sende nøgenbilleder, mens han var i behandlingsdom for tilsvarende kriminalitet

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Horsens

Nyt svar fra ministerium: Bådvraget i fjorden kan få lov at blive liggende

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Brædstrup

Udvidelse af hal, julebelysning og en skovtrold: Budgetforlig kastede lidt af hvert af sig

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Få styr på de vigtigste lokale historier på fem minutter

Horsens

Dement beboer gik hjemmefra og blev fundet død: Alle procedurer er fulgt både før og efter, han forlod plejehjemmet

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné, der skal forbi Horsens i 2022

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Sport

Drømmen om OL lever: Dramatisk kollision i kapsejlads var et stort antiklimaks for Horsens-sejler

HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jan Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

Horsens

Beboere skal genhuses efter brand i villa

Annonce