Annonce
Byens Bedste

At sejle er at leve: Vandglade vandmænd fik Odder Avis' initiativpris

Gunnar T. Hansen (t.v.) og Orla Lienhøft tog initiativ til at stifte Norsminde Sejlklub i 2012, og siden har de skabt liv og aktivitet i klubben. Foto: Hans Jørgensen
De var med til at stifte Norsminde Sejlklub for flere år siden, i dag er de formand og næstformand, og de er begge aktive instruktører i klubbens sejlskole.

Odder/Norsminde: Når jeg ikke er her mere, så vil jeg hældes derud. Det har jeg en aftale med min hustru om. Jeg har sejlet, siden jeg kunne stå op og p...., siger Orla Lienhøft bramfrit og peger ud mod vandet.

Han sidder sammen med Gunnar T. Hansen i Fiskehuset på havnen i Norsminde og fortæller om deres passion for at sejle. En passion, der også har hjulpet andre til at begå sig på vandet.

Gunnar T. Hansen og Orla Lienhøft var på et tidspunkt medlemmer af Norsminde Yachtklub, og da de gerne ville kunne tilbyde voksne at komme på sejlerskole, tog de initiativ til at stifte Norsminde Sejklub, der kom til verden i 2013.

En af mine elever ville slet ikke ud at sejle første gang, men efter et år er hun med ude at sejle kapsejlads.

Orla Lienhøft


Siden har de to arbejdet videre og skabt en sejlerskole, der i dag har 57 medlemmer, ni elever og en ugentlig kapsejlads. I dag er de formand og næstformand, begge er instruktører, og Orla Lienhøfts egen H-båd bliver brugt som skolebåd nummer tre.

Medlemmer indstillede

På vegne af klubbens medlemmer havde Marianne Tjur indstillet de to til Odder Avis' Initiativpris, som de fik overrakt torsdag aften ved awardshowet Byens Bedste på Odder Parkhotel.

Men tilbage til havnen i Norsminde, hvor avisen havde sat de to stævne nogle dage før prisoverrækkelsen, og mens de endnu ikke vidste, at de havde vundet prisen. Her havde Gunnar T. Hansen også en historie at fortælle.

Han begyndte som ung knægt at sejle med sine forældre, der havde en båd i Horsens Lystbådehavn. Siden købte han skroget af en Banner 30 (glasfiber-sejlbåd, red.), som han og hustruen byggede op til en sejlklar båd over en periode på ni år. Deres søn Alexander var med på den store dag, da båden med hjælp fra en vognmand skulle søsættes i havnen i Norsminde.

Nul aftensmad til tiden

- Undervejs stoppede vognmanden med at sænke båden, og vores søn tog ordet. Han sagde, at vi havde brugt så meget tid på båden, at han ikke havde fået aftensmad til tiden i ni år, så båden kunne lige så godt være hans søster. Og så navngav han den Alexandra, fortæller Gunnar T. Hansen.

Utrættelig energi

Orla Lienhøft og Gunnar T. Hansen blev nomineret til Odder Avis' Initiativpris af Marianne Tjur på vegne af Norsminde Sejlklubs medlemmer.

Hun fremhæver, at det var dem, der tog initiativ til at stifte klubben for at skabe en sejlerskole, samt at de i snart 10 år har lagt en utrættelig energi i at sætte ting i gang i klubben. De er begge aktive instruktører samt formand og næstformand i bestyrelsen, og det er som regel en af dem, der bliver ringet til, hvis der mangler en line på en af skolebådene eller der er et andet problem.

- Der ville ikke være en sejlklub i Norsminde uden de to herrer, og havnen ville være et væsentligt kedeligere sted at komme. De skaber aktivitet, liv og sammenhængskraft og har desuden gennem årene skabt en del nye aktive sejlere gennem sejlskolen, står der i nomineringen.

Sønnen er også bidt af vandet og blev sendt over til Solbjerg Søsport for at lære at sejle. Norsminde Sejlklub er nemlig beregnet på voksne elever.

- Vi lavede klubben, så vi kan få nye generationer på vandet på en fornuftig måde, så de ved, hvad de har med at gøre derude. Vi lærer de voksne at sejle, og så anbefaler vi i stor stil klubben i Solbjerg til børn og unge. Vi håber, at de senere får lyst til at prøve kræfter med rigtigt vand, saltvand, siger Gunnar T. Hansen.

Han til daglig prøvesagkyndig, så det er ikke kun færdselsreglerne til søs, han har styr på.

Savnede båden

Orla Lienhøft, der er pensionist, har prøvet at være ikke-sejler i en periode for mange år siden. Han havde en stor båd i Marselisborg Lystbådehavn, men flyttede ud på en stor landejendom i Malling og solgte båden for at få tid til ejendommen. Men det gik slet ikke.

- Da det blev forår, rykkede det i mig. En af mine venner var verdensmester i H-båd, og han kom og sejlede med os i Norsminde. Så købte jeg selv en H-båd, og den ligger her endnu. Det er en fantastisk båd at lære folk at sejle i, siger Orla Lienhøft.

Han er en af klubbens instruktører, der sørger for, at eleverne lærer det håndværk, det er at sejle et skib med sejl.

- Jeg har haft nogle elever, der har haft dårlige oplevelser med at sejle og aldrig ville ud at sejle mere. Det kan også være hustru, der har været med manden ude at sejle første gang, men ikke kan lide det. Så lærer jeg dem, at den her snor gør sådan, og den her gør sådan. En af mine elever ville slet ikke ud at sejle første gang, men efter et år er hun med ude at sejle kapsejlads, fortæller Orla Lienhøft.

Søger instruktører

- Fascinationen er, at i vores båd har vi forskellige dele, der kan tage højde for vindens luner. At se eleverne udvikle sig, de bliver grebet af den samme fascination, det er meget gribende, tilføjer Gunnar T. Hansen.

Norsminde Sejlklub ejer selv to H-både med tilhørende bådpladser i havnen i Norsminde. Lige nu er klubbens flaskehals at skaffe flere instruktører til sejlskolen. Foto: Hans Jørgensen

Klubben ejer to H-både og to bådpladser, men har ikke eget klubhus. Prioriteten er sejle og ikke at betale kontingentpenge til et hus, så det koster kun 300 kroner om året at være medlem. Til gengæld bor Orla Lienhøft på en ejendom med en gildesal, som kan bruges til generalforsamlinger og teoriaftener. Desuden samles medlemmerne fra Norsminde Sejlklub og Norsminde Yachtklub i vinterhalvåret til fælles arrangementer.

Orla Lienhøft og Gunnar T. Hansen nyder at stå for mange af aktiviteterne i klubben, men de kunne godt bruge noget hjælp. Selv om det ikke er alderen på 70 og 64 år, der trykker.

- Men vi mangler instruktører. Hvis vi skal være større og favne flere og bruge vores to både mere, så skal vi have flere instruktører. Vi kan godt finde midler til et instruktørkursus, så vi vil gerne animere til, at interesserede henvender sig til os, siger prismodtagerne.

Mest læste

Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Aktindsigt afslører: Byrådet blev holdt i uvished i 200 dage i omdiskuteret vej-sag

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

AC Horsens

Hård straf venter for synderne: De første ølkastere på Casa Arena er identificeret

Horsens For abonnenter

Retssag om inddrivelse af narkogæld tegner et billede af et barskt miljø i Horsens

Ikast-Brande

Politiet søger vidner: Mand udsat for røveriforsøg i eget hjem

AC Horsens

Han var helt, skurk og ti centimeter fra at gøre det godt igen mod VB: Ærlig Sigurdarson havde svært ved at slippe uheldig hovedrolle

Hundredvis af brandmænd skal nu testes for PFOS

HH Elite For abonnenter

Tjubang-håndbold og koncentrationssvigt: Derfor tabte HH Elite først og fremmest til sig selv i snævert nederlag

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Seneste plus

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Lokal frisør er blevet selvstændig: Er rykket ind i salon Maria G. i Løsning

Heunicke om hurtig smittestigning: Flere skal vaccineres nu

Sport

Stort drama venter i lokal serie 3-pulje: Få det fulde overblik over hvilke seriehold, der har noget på spil i efterårets sidste spillerunde

Horsens For abonnenter

Studerende snupper 84-årige Pers parkeringsmulighed: Jeg ved godt, jeg ikke har krav på en p-plads, men jeg er afhængig af min bil

Østjylland

Se videoen: Så brandhærget er fabrikken i Galten