Annonce
Debat

At se danske politikere afbilledet som nazister, og deres kollegaer ikke gør noget, er skammeligt

"Jeg nægter at tro, at billedet ikke senere er blevet påtalt af arrangøren, ellers håber jeg, sønderjyderne generelt vil tage afstand fra det. Der er bare så meget godt gemt i de sønderjyske traditioner og så mange gode mennesker dernede, at omtalte hændelse ikke må stå som det rigtige billede af Sønderjylland og sønderjyderne", skriver Ejgil Grøn Johansen. Foto: Rikke Baltzer
Annonce

Læserbrev: I Sønderjylland blev der fuldt forståeligt også traktordemonstreret lørdag 21. november, bl.a. i Agerskov.

Men da jeg så et manipuleret skilt/billede på fronten af en traktor, hvor statsminister Mette Frederiksen, Pia Olsen-Dyhr og Pernille Skipper var afbilledet i nazi-uniform, så er bunden nået.

Kan det virkelig være en dansk bonde, der har lavet sådan noget?

Ejgil Grøn Johansen. Arkivfoto

Når man hører, at Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund samt flere Venstre-folk deltog, uden at skiltet kom væk, ja, så er bunden ikke kun nået, men godt nok også gået i stykker.

I guder, ja, der er sket ting og sager i regeringen, som jeg aldrig havde troet, at jeg skulle opleve. Ikke mindst i politiet, som jeg for øvrigt før har været efter. Jeg forstår det simpelthen ikke, at det kunne gå så galt.

Alt falder sammen om ørerne på regeringen i øjeblikket. Men at se danske politikere afbilledet som nazister, og deres kollegaer ikke gør noget, er skammeligt.


Som en meget glad og rigtig stolt sønderjyde bliver jeg skræmt og ked af at se sådan en grim manifestation.

Ejgil Grøn Johansen


Som en meget glad og rigtig stolt sønderjyde bliver jeg skræmt og ked af at se sådan en grim manifestation.

Det er måske ikke så bemærkelsesværdigt at se netop DF og Nye Borgerlige som deltagere i Sønderjylland. En del sønderjyder har måske altid søgt mod det yderste højre.

Det kommer til udtryk, når man læser forfatteren Erling Jepsens bøger, som foregår i Sønderjylland og i hans hjemby Gram.

Der har han altid et højreorienteret vagtværn med i handlingen, som skal sørge for at fange eller melde til politiet, når der er "fremmede" i omegnen.

De personer, der deltager, har svunget sig op til en lidt højere position i samfundet. Man skal anbefales for at kunne komme med. De går dog ikke med "skrårem", men lidt derhen af.

Jeg ved, at det, Erling Jepsen skriver om, er fiktion og med et glimt i øjet, da jeg - perifert - er en del af de familier, han fortæller om i sine bøger. Men når jeg ser det billede for mig af de tre politikere, så bliver jeg lidt i tvivl, om det, han skriver, kunne være virkelighed i dag?

At tænke sig - at lave sådan et billede - kan kun formes i hovedet på et sygt menneske. Især når mange sønderjyder har oplevet, at en del af deres familie syd for grænsen måtte gå i nazisternes tjeneste imod deres vilje.

Jeg nægter at tro, at billedet ikke senere er blevet påtalt af arrangøren, ellers håber jeg, sønderjyderne generelt vil tage afstand fra det.

Der er bare så meget godt gemt i de sønderjyske traditioner og så mange gode mennesker dernede, at omtalte hændelse ikke må stå som det rigtige billede af Sønderjylland og sønderjyderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Ny meningsmåling ryster posen i byrådet: Hver tredje vælger vil forlade V

Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce