Annonce
AC Horsens

Askou: Det er sådan, vi skal overleve

Jens Bertel Askou kan glæde sig over, at hans hold er ubesejret  i de seneste fire kampe.
- Vi bevarede roen og var aggressive, da vi kom bagud, sagde Jens Bertel Askou.

Farum: - Det er netop sådan, vi skal overleve, sagde AC Horsens-træner Jens Bertel Askou.

Han overlevede på den bane, hvor AC Horsens har fået de største øretæver i de seneste år i Farum, bl.a. 6-0. Da AC Horsens kom bagud på det første angreb efter pausen, lignede AC Horsens et hold på knock out'ens rand.

- Vi bevarede roen, og vi vurderede, at vi havde kræfterne til at være aggressive. Vi fastholdt stilen i resten af kampen, og vi kunne have vundet. Vi havde chancerne til det, sagde AC-træneren.

AC Horsens valgte at lade matchvinderen fra AaB-kampen Nicolai Brock Madsen blive hjemme.

- Han fik en skade mod AaB og var ikke helt klar, forklarede træneren.

- Vi valgte at stå kompakt for at stoppe FC Nordsjællands spil i små områder, og vi fik stoppet Kamal-Deen Sulemana ved at lade James Gomez hjælpe Jacob Buus.

- Det er en stor fordel, at vi har fire meget stærke spillere i forsvaret. Det er spillere, der alle har niveauet, og alle er gearet til at arbejde godt sammen. For os var det ikke en ulempe at spille på kunstgræs. Vi valgte de letbenede til denne kamp, og hvis Jonas Gemmer havde været en smule skarpere, kunne vi have vundet i aften, sagde Jens Bertel Askou.

Hans kollega Flemming Pedersen, FC Nordsjælland:

- Jeg er skuffet over, at vi ikke formåede at score til 3-1. Vi havde chancerne til at lukke kampen. Da AC Horsens udlignede til 2-2, magtede vi ikke at score igen. Vi slås dog stadig for at komme med i slutspillet, men det var dyrt at smide to points i aften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Hedensted

Smitte stabiliserer sig i Hedensted: Forventer fald i tallene fra torsdag

Annonce