x
Annonce
Horsens

Arrangør lover pengene tilbage hurtigst muligt: Der er ingen undskyldning

Arrangementet i Insero Atrium blev aflyst, men skulle blandt andet have budt på øl og hård rock. Billedet her er fra et andet arrangement og ikke relateret til "Burger, Bajer, Rock'n'roll". Arkivfoto: Søren E. Alwan
Der kommer meget snart styr på de sidste, siger arrangøren af aflyst koncert, hvor billetkøbere efter to måneder ikke har fået pengene tilbage.

Horsens: Flere billetkøbere har ikke fået deres penge tilbage og desuden oplevet manglende svar på deres henvendelser til arrangøren af "Burger, Bajer, Rock'n'roll" - et tilsyneladende festligt arrangement, der skulle være holdt 13. december i Insero Atrium i Horsens, men som blev aflyst fem dage før på grund af svigtende billetsalg.

Arrangøren hedder Niels Allerslev, og da Horsens Folkeblad kontakter ham for at høre, hvorfor gæsterne ikke har fået pengene tilbage, lyder det som det første, at der meget snart kommer styr på det.

- Der er ingen undskyldning. Der er gået for lang tid, og det kan jeg kun beklage. Det drejer sig ikke længere om særlig mange, men de skal selvfølgelig have pengene tilbage, siger han.

Annonce

Der er ingen undskyldning. Der er gået for lang tid, og det kan jeg kun beklage. Det drejer sig ikke længere om særlig mange, men de skal selvfølgelig have pengene tilbage.

Niels Allerslev, arrangør af det aflyste arrangement "Burger, Bajer, Rock'n'roll"

Beklager også manglende svar

Niels Allerslev mener ikke, der mangler mere end fem eller seks tilbagebetalinger af billetkøb, da Folkebladet snakker med ham torsdag i sidste uge. Og siden er der kommet meldinger fra nogle af billetkøberne om, at der er kommet penge tilbage.

Der er dog stadig tale om et forløb, hvor billetkøberne har haft mere end svært ved at få svar fra Niels Allerslev, når de har kontaktet ham for at rykke for deres penge, og det forløb beklager han også.

- Jeg kan bestemt godt forstå, at det har været frustrerende, lyder det fra ham.

Gjorde det forkert

Niels Allerslev tilbød efter aflysningen, at man kunne bytte billetten til andre koncerter eller få pengene tilbage, hvis man sendte konto- eller Mobilepay-nummer.

Han forklarer, at det gav udfordringer for ham og billetudbyderen Tikkio, fordi de blev nødt til at krydstjekke, om der var overensstemmelse mellem billetkøbere og dem, der bad om tilbagebetaling. Og at han ikke sendte penge retur til nogen, der havde valgt at bytte billetterne.

Det gav et kaotisk og besværligt forløb, fortæller Niels Allerslev, der også har sendt Folkebladet et eksempel på en billetkøber, der havde bestilt billetter i et andet navn end det, han brugte, da han ville have pengene tilbage.

- Det har været en helt forkert måde at gøre det på. Helt fra starten skulle jeg bare have bedt Tikkio om at betale alle tilbage på de betalingskort, billetterne var købt på. Det er ikke noget, de normalt gør, men de har været søde at hjælpe efterfølgende, så vi nu samarbejder om at få kigget alt igennem, så alle, der mangler, får pengene tilbage, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Husk de gode vaner - de bliver guld værd

Corona-smitten har vendt op og ned på alles dagligdag. Intet er, som det var før. Helt lavpraktisk - hvem havde forestillet sig, at der ville være rift om håndsprit i samtlige supermarkeder, og hvor den eftertragtede vare ellers kan opdrives. Lige nu står vi midt i kampen for at få lov til at vende tilbage til hverdagen, og vi kan i den sammenhæng glæde os over, at vi er ved at tillægge os en stribe gode vaner, der kan blive guld værd frem over. Den lavest hængende frugt er uden tvivl hygiejnen. Hvis vi blot tilnærmelsesvis kan fortsætte det nuværende brug af sæbe og håndsprit, vil vi kunne spare et hav af sygedage. Den almindelige influenza ville få trange kår, hvis butikkerne fortsætter med jævnligt at afspritte dankort-terminaler, gøre indkøbskurve rene med meget mere. Derhjemme vil noget så enkelt som daglige rutiner med at afspritte eller vaske iPads, telefoner, fjernbetjeninger og håndtaget til køleskabet også gøre en stor forskel. Listen over små ting, der gør en stor forskel, er stor. Eller bare det at vaske hænder korrekt. De forsøg, som fornylig florerede på nettet, hvor en børnehave kiggede på franskbrød, der have været i berøring med beskidte hænder og korrekt vaskede hænder, siger alt om, hvor stor en forskel lidt vand og sæbe kan gøre for vores generelle sundhed og antallet af sygedage. Selv lusene må have trange kår i disse tider, hvor vi holder afstand. Vi må komme til at kigge langt efter de traditionelle udmeldinger om, at der konstateret lus i skoleklassen eller børnehaven. Men alting med måde. Gode vaner skal man ikke smide væk, men specielt børn har godt af en vis portion bakterier. Sammenhængen mellem bakterier og et stærkt immunforsvar har forskningen bevist for efterhånden en del år siden, så det handler ikke om at stoppe med at rulle sig i skidt på legepladsen. Men hvis vi bare kunne blive ved med at huske at vaske hænder og bruge håndsprit både derhjemme, og når vi handler, vil vi være nået langt.

Annonce