Annonce
Læserbrev

Arne venter fortsat på Socialdemokratiet

Venstre mener, at retten til tidligere tilbagetrækning ikke kun skal være forbeholdt nogle få udvalgte brancher. For virkeligheden er, at alle kan blive fysisk eller psykisk nedslidte efter et langt liv på arbejdsmarkedet.

Læserbrev: Onsdag 22. januar er det præcis et år siden, at Socialdemokratiet lovede en ret til tidligere pension til Arne og rigtig mange andre danskere, der har haft nedslidende jobs gennem et langt arbejdsliv.

Hensigten bag forslaget er god - det medgiver jeg. Hvis man er nedslidt, skal man selvfølgelig ikke arbejde sig selv ihjel. Så har man fortjent at kunne trække sig tilbage.

Men hvordan skal Socialdemokratiets valgløfte fungere i praksis? Ingen ved det. Her et år senere har vi stadig ikke hørt noget om, hvem der skal være omfattet af ordningen.

I Venstre ved vi derimod, hvordan vi leverer på vores løfter og sikrer, at nedslidte borgere kan trække sig fra arbejdsmarkedet.

Inden folketingsvalget lovede Venstre en ny seniorpensionsordning, der giver nedslidte danskere ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet uanset branche. Det løfte har vi leveret på.

For 1. januar 2020 trådte den nye seniorpensionsordning i kraft. Og med ordningen får borgere, der har seks år eller mindre til folkepensionsalderen, og som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og højest kan arbejde 15 timer om ugen, ret til at trække sig fra arbejdsmarkedet.

Venstre mener, at retten til tidligere tilbagetrækning ikke kun skal være forbeholdt nogle få udvalgte brancher. For virkeligheden er, at alle kan blive fysisk eller psykisk nedslidte efter et langt liv på arbejdsmarkedet.

Derfor skal alle have ret til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, hvis krop eller sind siger stop.

Mens Venstre leverer, venter Arne og mange andre borgere fortsat på, at den socialdemokratiske regering leverer på sine valgløfter.

Annonce
Anni Matthiesen. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når lærerne må holde fri - så må børnene vel også?

Avisen har de seneste dage skrevet om tendensen til, at forældre tager deres børn ud af skolerne uden for de normale ferieperioder. Det er et forkert signal, mener både politikere og skoleledere. Det er bedst, når alle i skole. Det kan ingen være i tvivl om, men det gælder så sandelig også lærerne, for ingen taler om, at det selvfølgelig også går ud over kvaliteten i undervisningen og styrken i fællesskabet, når læreren holder fri. Lad os slå fast med det samme, at det er alle læreres ret at holde ferie uden for skolernes traditionelle ferie. Det siger deres overenskomst, så ingen skal skyde efter folkeskolelærere, når de en uge om året holder fri uden for de traditionelle ferieuger hen over skoleåret. Men det betyder også, at det klinger en anelse hult, når skoleledere og politikere taler om det forkerte i, at børnene tages ud af undervisningen, når de ansatte har muligheden for at gøre det samme. Det kommer til at lyde som mig selv, når børneopdragelsen har været til diskussionen derhjemme, og jeg har trukket trumfkortet og slået fast, at de skal gøre, som jeg siger, og ikke som jeg selv gør..... Det var noget andet i gamle dage, vil nogle nok mene, men dengang måtte lærerne heller ikke holde fri ud over de almindelige ferieuger. Dengang gav det god mening at slå fast, at eleverne ikke bare kunne få fri uden særlig grund. Nu er tiden en anden, og selv om det går ud over fællesskabet og kvaliteten i undervisningen, når enten elever eller lærere mangler, så er det sådan, virkeligheden ser ud. Vi må alle bestræbe os på at holde fraværet på et minimum og gøre det så attraktivt at gå i skole, at der skal noget ekstraordinært til, hvis man vil gå glip af en uges undervisning. Det er en kamp, vi alle kan bidrage positivt til at vinde. Kampen for at undgå fravær er desværre tabt.

Annonce