Annonce
Hedensted

Armbøjninger og step-ups via telefonen: Tørring-initiativ har spredt sig til hele kommunen

Lotte Toftebjerg (i midten) har sammen med en kollega udviklet en motionsrute med træningsøvelser for hele familien, der indeholder alt fra armbøjninger til QR-koder. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Lotte Toftebjerg fra Tørring Fysioterapi og Træning har sammen med en kollega udviklet en motionsrute med forskellige øvelser for kroppen på Hjertestien i Tørring. En idé, der nu har nu spredt sig til flere byer i kommunen - og som også fanger interesse længere væk fra.

Tørring: Mens andre europæiske nationer har indført udgangsforbud under coronakrisen, er det fortsat tilladt at bevæge sig rundt i naturen herhjemme.

Det har fået flere og flere til at forlade sofaen og snøre løbeskoene, da frisk luft og lidt bevægelse for manges vedkommende er et kærkomment afbræk fra den indelukkede hverdag.

Denne situation har Lotte Toftebjerg, fysioterapeut og medejer af Tørring Fysioterapi og Træning, taget bestik af, da hun sammen med Mie Frydensbjerg, klinikkens grafiske designer, for godt to uger siden lancerede en to kilometer lang rute på hjertestien i Tørring, der indeholder alt fra ryg- mave- og balanceøvelser til laminerede kort og QR-koder.

- Vi har længe tænkt over, hvilke af vores kreative ideer, vi kunne stable på benene. Vi har grundet coronakrisen været nødsaget til at lukke klinikken for alle andre, end de patienter med et kritisk behov, hvorfor vi gerne ville lave noget, der kunne holde alle vores medlemmer og patienter i gang med at bevæge sig, fortæller Lotte Toftebjerg.

Annonce

Spredt sig som ringe i vandet

Og det har hun i den grad lykkedes med.

Ideen om motionsruten, der er tiltænkt børn og unge såvel som voksne og ældre, har nemlig spredt sig til et væld af byer i kommunen, hvorfor der nu også er en rute med sjove og brugbare træningsøvelser i både Hedensted, Juelsminde, Ølholm, Uldum, Rask Mølle – mens Lindved er lige på trapperne.

- Det har været en kanon succes. Det er startet ud som en lokal idé for hele familien, og som på ingen måde har været sat i søen for at lave forretning, men nu har flere andre byer taget ideen til sig. Senest har vi fået en henvendelse fra Solbjerg i Aarhus, hvorfor jeg nu overvejer at præsentere ideen for mit netværk af fysioterapiklinikker i hele landet, siger Lotte Toftebjerg, der står for at designe øvelserne, der alle har et fysioterapeutisk perspektiv.

Laminerede kort og QR-kode

Ifølge Lotte Toftebjerg er alle kommunens ruter godt to kilometer lange – og indeholder alle mellem 12 og 13 træningsøvelser.

Alle deltagere modtager ved rutens start nogle kort, hvor de forskellige øvelser står beskrevet med tekst og billeder – ligesom man på et større kort kan se, hvor de forskellige øvelser er på ruten.

Det helt specielle ved Tørring Fysioterapi og Trænings initiativ er dog, at man med sin telefon kan scanne en QR-kode på kortene, hvorefter man via en video kan se træningsøvelserne blive udført i praksis af en af klinikkens fysioterapeuter.

- Det er primært tiltænkt de lidt yngre, som synes, det er sjovt med lidt levende billeder af øvelserne, mens man samtidig kan få fagligheden fra en af vores fysioterapeuter. Generelt er ruten tiltænkt hele familien, hvorfor det også skal være muligt at gå den med rollator for bedstefar eller bedstemor, mens den mere aktive løber naturligvis kan tage den en ekstra gang, siger Lotte Toftebjerg, der håber, at hende og kompagnonens initiativ kan blive til en permanent løsning efter coronakrisen, hvilket hun vil forhøre sig ved DGI om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

DMI lover sol og sommer på første officielle sommerdag - men så kommer efterårsvejret

Annonce