Annonce
Østjylland

Arkæologisk kunstudstilling graver skatte frem

Sammy Baloji, Untitled, 201. Foto: Mikkel Kaldal
Hvad er kulturarv? Hvordan skabes, udvælges og bevares den som en del af vores kollektive erindring? Det er blot nogle af de spørgsmål, der stilles med udstillingen Excavating Contemporary Archaelolgy, der netop nu kan opleves på Kunsthal Aarhus. Spørgsmål, der besvares med mange glimrende værker!
Annonce

ANMELDELSE: Umiddelbart kunne man godt være fristet til at klandre Kunsthallen for genbrug, for på udstillingen finder vi flere gengangere fra tidligere udstillinger, blandt andet Hwayeon Nam og Amalie Smith, der tidligere har haft soloudstillinger på stedet. Men også en række interessante, nye kunstnere er repræsenteret, og det er blandt disse, at vi finder udstillingens allerbedste værker.

Umiddelbart mest visuelt slående er Sammy Balojis værk, hvor gamle granathylstre er omdannet til vaser i kunsthallens rotunda. Værket, der refererer til Belgiens betændte fortid som kolonimagt i Congo, griber fast i komplekse problemstillinger om råstofudvinding og forsyningskæder i en globaliseret verden. Det er i sandhed skæbnens ironi, at de råstoffer, som blev udvundet ved den congolesiske befolknings slavearbejde, sidenhen blev brugt til de våben, som lagde store dele af Belgien øde under 1. Verdenskrig.

Annonce

Stærke videoværker

Det er dog videoværkerne, der står tilbage, som de mest markante på udstillingen. Både Hwayeon Nam og Cristina Lucas præsenterer poetiske meditationer over havet, hvor bølgernes bryden mod kysten står som et billede på tidens evige erosion af erindringen. I Lucas værk meget smukt repræsenteret ved henholdsvis en græsk-cypriotisk mand og en tyrkisk kvinde, der fra hver sin strandbred filosoferer over havets bølger. Som i alle livets relationer sker det nogle gange i en tilsyneladende pardans, andre gange uordnet, kaotisk og i munden på hinanden – men altid underlagt havets konstante rytme.

Excavating Contemporary Archaeology

  • Excavating Contemporary Archaeology
  • 5 af 6 stjerner
  • 23 juni – 23 august
  • Kunsthal Aarhus JM Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C

Særligt rørende er Aziz Hazaras videoværk ”Eyes in the Sky” med legende børn i Afghanistan. Her følger man børnene, der leger krig – alt sammen filmet oppefra med en drone, der som et ildevarslende øje i himlen overvåger og følger børnenes bevægelser. Det er et stærkt statement fra et land, hvor døden uden varsel er regnet ned fra himlen i snart tyve år. Især slutbilledet, hvor vi fra fugleperspektiv ser børnene ”lege døde”, liggende på jorden omkring det udbrændte vrag af en sovjetisk kampvogn, brænder sig fast på nethinden.

Annonce

Værker med både umiddelbarhed og dybde

I den mere humoristiske afdeling finder vi Fransisco Tropa hvor kunstneren sammen med en skoleklasse har genfortolket hverdagsgenstande i silketryk og Sven Augustijnen ret fine avisværk, der samler forsideoverskrifter, der annoncerer markante statsledere som Ghadaffi og Thatchers død. Sidstnævnte, såvel som Haris Epaminonda, udforsker meget konkret, hvordan medier kan bevare vores fælles erindring om historiens gang.

Aziz Hazara, Eyes in the Sky, 2020. Videostill

På formidlingsfronten klarer udstillingen sig igennem, uden dog at gøre det specielt prangende. Det medfølgende handout iscenesætter enkelte af værkerne, men udelader andre, hvilket virker en smule inkonsekvent. Det er dog ikke afgørende, da de fleste heldigvis besidder en stor iboende poetisk kraft, der ikke nødvendigvis kræver en sproglig iscenesættelse.

Viser det danske sommervejr sig derfor fra sin mere lunefulde side, er Excavating Contemporary Archaeology således et godt bud på en kunstoplevelse man bør unde sig selv.

Excavating Contemporary Archaeology, Installationsfoto: Mikkel Kaldal
Cristina Lucas, The Wave, 2019. Videostill
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Rema-lager venter på mundbind: Vi ville ikke hamstre på forhånd

Annonce