Annonce
Horsens

Arkæologer fra Horsens: Det var Vitus Bering, vi fandt på Bering Ø

Ærkæolog Orla Madsen, her fotograferet ved Vitus Berings grav på Beringøen, var ansat på Horsens Museum, da han i 1991 deltog i arbejdet med at finde og undersøge graven. For et par år siden besøgte han igen øen og genså graven. Nu foreslår han og hans kolleger, at de genbegravede knogler skal bruges til f.eks. en dna-analyse. Privatfoto

Tilbageviser artikel om, at skelettet, et hold fra Horsens Museum i 1991 fandt og afdækkede, ikke er den horsensianske opdagelsesrejsende.

Horsens: Det var Vitus Berings jordiske rester, vi fandt, da vi i 1991 gravede på Berings Ø.

Sådan lyder det fra tre af de fire arkæologer, som i sin tid rejste til Bering Ø ud for Sibiriens østkyst og dér sammen med russiske kolleger ledte efter spor af Bering og hans mandskab.

Under den Anden Kamtjatka-ekspedition 1733-1742 måtte Bering og hans hold overvintre på den ugæstfrie ø. Her døde søfareren med rødder i Horsens 8. december 1741. Og her fandt arkæologerne grave, hvoraf den ene efter deres mening rummede Berings skelet.

Det har forskeren Natascha Okhotina Lind nu i en artikel i Historisk Tidsskrift sat spørgsmålstegn ved. Hun mener ud fra studier af bl.a. ekspeditionens skriftlige kilder, at det, de danske arkæologer fandt, snarere var rester af pelsjægere, som jagtede vildt på øen.

Annonce

Ikke pelsjægere

Svend Erik Albrethsen, Søren Gottfred Petersen og Orla Madsen, som sammen med den afdøde leder af Horsens Museum Ole Schiørring i 1991 rejste til Bering Ø, holder nu i en artikel fast i, at de fandt Vitus Berings grav.

"Vi mener ikke, at Natascha Okhotina Lind eller andre har bevist, at det ikke var søfolk fra Anden Kamtjatka-ekspedition, heriblandt Vitus Bering, vi i 1991 fandt tæt ved vinterlejren for opholdet 1741-42," skriver de tre.

"At det skulle være pelsjægere, der har beboet vinterlejren, anser vi for at være en mindst lige så usandsynlig påstand. Pelsjægerne burde have sat sig flere spor," anfører de tre.

De afviser også, at kisten, de fandt, skulle være en hønsekasse, som Natascha Okhotina Lind kalder den. Tværtimod passer kisten med det, de overlevende fra ekspeditionen skrev om begravelsen af deres leder.

Lægger op til dna-analyse

De tre danske arkæologer lægger op til, at en dna-analyse skal kaste mere lys over sagen. For "heldigvis ved vi præcist, hvor den dødes knogler (...) er genbegravet på øen".

"En kulstof 14-datering af knoglerne vil måske give et fingerpeg, men endnu bedre vil en eventuel dna-analyse bringe os så tæt på et bevis for den ene eller anden tolkning, som man vel kan komme inden for arkæologi og historie." skriver de.

Vi vender senere tilbage med en længere artikel om sagen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce