Annonce
Hedensted

Arbejdsgruppe i Rårup: - Nu bliver Æsken til noget

En om- og tilbygning af Rårup Hallen skal skabe et samlingspunkt og danne grundlag for fællesskaber og øget tilflytning. Projektet er netop nået et meget vigtigt skridt videre med tilsagn om et kommunalt tilskud på to millioner kroner. Illustration: Arkitektfirmaet Nord
Siden 2016 har man i Rårup arbejdet med planerne omkring en større om- og tilbygning af Rårup Hallen. Et meget vigtigt delmål i processen har været, hvorvidt Hedensted Kommune vil spytte penge i projektet eller ej, og det vil kommunen.
Annonce

Rårup: Der er glæde i Rårup og omegn i disse dage. Partierne bag budgetforliget i Hedensted Kommune har nemlig besluttet at støtte en om- og tilbygning af Rårup Hallen med to millioner kroner. Samlet set arbejdes der med et budget på 11,5 millioner kroner.

21. oktober kl. 18.30 kalder arbejdsgruppen bag projektet til borgermøde i Rårup Sognegård, hvor man vil orientere om det videre forløb. Herunder hvordan den resterende del af finansieringen skal findes.


Uden den kommunale velvilje havde det set ret håbløst ud, så vi vil jo rigtig gerne udbrede det glade budskab, at nu tror vi på, at Æsken bliver til noget.

Henrik Krogsgaard, medlem af arbejdsgruppen bag stort halprojekt i Rårup


- Uden den kommunale velvilje havde det set ret håbløst ud, så vi vil jo rigtig gerne udbrede det glade budskab, at nu tror vi på, at Æsken bliver til noget, siger Henrik Krogsgaard.

Det håb er – udover det kommunale tilskud – baseret på optagelse af et lån på en fire-fem millioner kroner, tilskud fra diverse fonde i størrelsesordenen tre-fire millioner kroner samt en indsamling blandt lokale borgere og virksomheder.

- Vi har et begrundet håb om, at Lokale- og Anlægsfonden vil støtte projektet med et beløb tilsvarende det kommunen lægger, og så er vi ikke langt fra at være nået i mål med finansieringen, siger Henrik Krogsgaard.

Sognegården i Rårup er også tænkt ind i projektet, så aktiviteterne herfra flytter med ind i Æsken. Målet er at skabe ét naturligt samlingspunkt i Rårup for at gøre byen endnu mere attraktiv for de lokale borgere og potentielle tilflyttere.

Annonce

Flere funktioner i Æsken

Via den påtænkte om- og tilbygning af hallen laves der - udover sognegårdens aktiviteter - plads til et moderne fitnessrum, omklædning til fitness, multisal, caféområde, anretterkøkken og udearealer med multibane og legeareal. Udover forskellige former for idræt er det planen at tilbyde kulturelle aktiviteter såsom koncerter, dilettant med videre.

I arbejdsgruppen sidder der blandt andre folk fra lokalrådet, idrætsforeningen, hallen og sognegården i Rårup.

Rårup Hallen som den ser ud i dag. Foto: Henrik Dolmer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce