Annonce
Danmark

Arbejdsgivere mangler arbejdskraft - men statslig jobhotline er iskold

Kun ganske få gange ringer telefonen hos Jobservice Danmarks hotline - fagforbundet 3F forstår ikke, at arbejdsgiverne ikke bruger alle midler, når så mange fortæller, at de ikke kan få medarbejdere nok. Arkivfoto: Kim Rune
Virksomhederne mangler ledige hænder. Men Jobservice Danmarks åbne telefon har kun ringet 40 gange på et halvt år, og arbejdsgiverne klager på skrømt, mener 3F. Dansk Byggeri melder hus forbi.

Rekruttering: Virksomhederne klager over mangel på arbejdskraft. Men blot syv gange i marts ringede telefonen i Jobservice Danmarks hotline, hvor medarbejdere sidder parat til at hjælpe med at skaffe ledige hænder. I februar var tallet også syv, mens medarbejderne i januar noterede 10 opkald.

Jobservice Danmarks hotline under Beskæftigelsesministeriet blev åbnet i juli 2016, men medarbejderne i Star, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har ikke haft travlt med at hjælpe virksomhederne trods meldinger fra en bred kant af arbejdsgivere om, at de har endog meget svært ved at skaffe medarbejdere.

- Det er som kejserens nye klæder, når arbejdsgiverne siger, at de mangler arbejdskraft. 40 opkald på et halvt år - syv om måneden. Der er måske ikke den påståede mangel på arbejdskraft, når vi samtidig har 10.000 ledige i 3F, konstaterer forbundssekretær Søren Heisel fra 3F.

Annonce
Arbejdsgiverne forsømmer at bruge åbenlyse muligheder til at skaffe arbejdskraft, vurderer forbundssekretær Søren Heisel fra 3F - og de er endda gratis. Foto: Søren Zeuth

155 opkald på et år

Sammenlagt fik den varme linje 155 opkald omkring rekruttering i 2018 mod 229 året før. Fagforbundet har bedt Beskæftigelsesministeriet om tal for, hvor mange virksomheder, som både har slået en stilling op på Jobnet, kontaktet fagforening eller a-kasse og har kontaktet jobcentret. Det har 1,1 procent af virksomhederne, og ifølge Søren Heisel kan de gøre det meget bedre.

- Det er altså kun 1,1 procent af arbejdsgiverne, som bruger de tre gratis glæder, konstaterer Søren Heisel.

- Ville du nøjes med at råbe det ud ad vinduet, hvis du manglede en journalist, eller ville du sætte en annonce i avisen eller ringe til a-kassen eller et jobcenter? Her er også hotline-telefonen, hvis alt andet glipper - og den er også gratis. Men det er nemmere at gå ud og sige, at man mangler arbejdskraft, lyder kritikken fra Søren Heisel og fagforbundet.

Bruger 3F's jobformidlere

Dansk Byggeri har været med til at gøre medlemsvirksomhederne opmærksomme på telefon-hotlinen under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, men underdirektør Louise Pihl ser ikke noget underligt i, at styrelsens hotline er alt andet end varm. Faktisk benytter Dansk Byggeris medlemmer ofte fagforbundet 3F, når de skal skaffe arbejdskraft i en tid med bugnende ordrebøger.

- Små og mellemstore virksomheder tænker ikke på en hotline fra Star, når de mangler arbejdskraft. De kontakter det lokale 3F-kontor eller det lokale jobcenter. Men typisk vil de først spørge i deres netværk, sætte et opslag på deres Facebook-side eller slå jobbet op i lokale medier. En hotline er hverken det første, andet eller tredje, man tænker på. Den har eksisteret i en del år, og man har tit oplevelsen af, at det er for langt væk fra ens egen virksomhed, forklarer Louise Pihl.

En hotline virker fjern på arbejdsgivere fra små virksomheder, mener underdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri, og den ligger heller ikke i bevidstheden hos dem i en travl hverdag, hvor administration er en byrde. Arkivfoto: Ricky John Molloy

Bureaukrati tynger

Hun er heller ikke overrasket over, at kun 1,1 procent af virksomhederne ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet benytter både Jobnet, jobcenter og a-kasse eller fagforening i rekrutteringen af nye medarbejdere.

- Men hvor mange bruger to eller noget af det, de ikke har kigget på? Der findes tusind måder at rekruttere på, og alt administrativt arbejde er en udfordring for små virksomheder, det skal man være klar over, siger Louise Pihl.

Hun afviser, at virksomhederne klager på skrømt, og det er godt, men ikke tilstrækkeligt, når 3F er i stand til at skaffe medarbejdere i 97 procent af de tilfælde, hvor en virksomhed henvender sig til a-kassen.

- Nu er det ikke alle virksomheder, som mangler 3F-arbejdskraft. Man må tro på, at virksomhederne oplever, at de mangler arbejdskraft, siger Louise Pihl.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce