Annonce
Danmark

Arbejdsgivere mangler arbejdskraft - men statslig jobhotline er iskold

Kun ganske få gange ringer telefonen hos Jobservice Danmarks hotline - fagforbundet 3F forstår ikke, at arbejdsgiverne ikke bruger alle midler, når så mange fortæller, at de ikke kan få medarbejdere nok. Arkivfoto: Kim Rune
Virksomhederne mangler ledige hænder. Men Jobservice Danmarks åbne telefon har kun ringet 40 gange på et halvt år, og arbejdsgiverne klager på skrømt, mener 3F. Dansk Byggeri melder hus forbi.

Rekruttering: Virksomhederne klager over mangel på arbejdskraft. Men blot syv gange i marts ringede telefonen i Jobservice Danmarks hotline, hvor medarbejdere sidder parat til at hjælpe med at skaffe ledige hænder. I februar var tallet også syv, mens medarbejderne i januar noterede 10 opkald.

Jobservice Danmarks hotline under Beskæftigelsesministeriet blev åbnet i juli 2016, men medarbejderne i Star, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har ikke haft travlt med at hjælpe virksomhederne trods meldinger fra en bred kant af arbejdsgivere om, at de har endog meget svært ved at skaffe medarbejdere.

- Det er som kejserens nye klæder, når arbejdsgiverne siger, at de mangler arbejdskraft. 40 opkald på et halvt år - syv om måneden. Der er måske ikke den påståede mangel på arbejdskraft, når vi samtidig har 10.000 ledige i 3F, konstaterer forbundssekretær Søren Heisel fra 3F.

Annonce
Arbejdsgiverne forsømmer at bruge åbenlyse muligheder til at skaffe arbejdskraft, vurderer forbundssekretær Søren Heisel fra 3F - og de er endda gratis. Foto: Søren Zeuth

155 opkald på et år

Sammenlagt fik den varme linje 155 opkald omkring rekruttering i 2018 mod 229 året før. Fagforbundet har bedt Beskæftigelsesministeriet om tal for, hvor mange virksomheder, som både har slået en stilling op på Jobnet, kontaktet fagforening eller a-kasse og har kontaktet jobcentret. Det har 1,1 procent af virksomhederne, og ifølge Søren Heisel kan de gøre det meget bedre.

- Det er altså kun 1,1 procent af arbejdsgiverne, som bruger de tre gratis glæder, konstaterer Søren Heisel.

- Ville du nøjes med at råbe det ud ad vinduet, hvis du manglede en journalist, eller ville du sætte en annonce i avisen eller ringe til a-kassen eller et jobcenter? Her er også hotline-telefonen, hvis alt andet glipper - og den er også gratis. Men det er nemmere at gå ud og sige, at man mangler arbejdskraft, lyder kritikken fra Søren Heisel og fagforbundet.

Bruger 3F's jobformidlere

Dansk Byggeri har været med til at gøre medlemsvirksomhederne opmærksomme på telefon-hotlinen under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, men underdirektør Louise Pihl ser ikke noget underligt i, at styrelsens hotline er alt andet end varm. Faktisk benytter Dansk Byggeris medlemmer ofte fagforbundet 3F, når de skal skaffe arbejdskraft i en tid med bugnende ordrebøger.

- Små og mellemstore virksomheder tænker ikke på en hotline fra Star, når de mangler arbejdskraft. De kontakter det lokale 3F-kontor eller det lokale jobcenter. Men typisk vil de først spørge i deres netværk, sætte et opslag på deres Facebook-side eller slå jobbet op i lokale medier. En hotline er hverken det første, andet eller tredje, man tænker på. Den har eksisteret i en del år, og man har tit oplevelsen af, at det er for langt væk fra ens egen virksomhed, forklarer Louise Pihl.

En hotline virker fjern på arbejdsgivere fra små virksomheder, mener underdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri, og den ligger heller ikke i bevidstheden hos dem i en travl hverdag, hvor administration er en byrde. Arkivfoto: Ricky John Molloy

Bureaukrati tynger

Hun er heller ikke overrasket over, at kun 1,1 procent af virksomhederne ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet benytter både Jobnet, jobcenter og a-kasse eller fagforening i rekrutteringen af nye medarbejdere.

- Men hvor mange bruger to eller noget af det, de ikke har kigget på? Der findes tusind måder at rekruttere på, og alt administrativt arbejde er en udfordring for små virksomheder, det skal man være klar over, siger Louise Pihl.

Hun afviser, at virksomhederne klager på skrømt, og det er godt, men ikke tilstrækkeligt, når 3F er i stand til at skaffe medarbejdere i 97 procent af de tilfælde, hvor en virksomhed henvender sig til a-kassen.

- Nu er det ikke alle virksomheder, som mangler 3F-arbejdskraft. Man må tro på, at virksomhederne oplever, at de mangler arbejdskraft, siger Louise Pihl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Æ Pølsevogn er pludselig lukket

Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Annonce