Annonce
Hedensted

Arbejdet ved vandkanten i Snaptun er begyndt: Jollehavn får sin stenmole

Den kommende stenmole om Snaptun Jollehavn bliver 110 meter lang og omkring halvanden meter over vandets overflade ved højvande. Når den står færdig inden marts, vil den slå en bue ind mod Snaptun Lystbådehavn for bedre at kunne beskytte en jollebro. Foto: Peter Branderup Mathiasen
Efter afslag på afslag fra diverse fonde er pengene til en 110 meter lang stenmole om Snaptun Jollehavn kommet på plads. Anlægsarbejdet er gået i gang.

Snaptun: Skvulp og bølger i det vand, der udgør Snaptun Jollehavn, bliver efter alt at dømme roligere i fremtiden.

Forklaringen er den, at Snaptun Jollehavn har fået pengene hjem til en 110 meter lang stenmole om jollehavnen, der står til at koste lidt over én mio. kr.

Anlægsarbejdet, som HM Entreprenør A/S står for at udføre, er netop gået i gang, efter at frivillige kræfter tilbage i december hev samtlige joller og flydebroer op af vandet for at gøre plads til en stenmole.

- Stenmolen skal efter planen stå klar inden slutningen af marts, men vi regner med, at den vil stå klar inden da, siger Kent Kristensen, der er næstformand i Snaptun Jollehavns bestyrelse.

Annonce
- Jollehavnen i Snaptun ligger utrolig ubeskyttet, og det er et problem, når en hård vind rammer fra øst, og bølgerne slår hårdt. Det slider på vores nuværende jollebro, så det er nødvendigt med en stenmole.

Svært at skaffe penge

Snaptun Jollehavns bestyrelse søgte sidste år støtte til det, de kalder ”Projekt Stenmole” ved ni forskellige fonde, hvilket ikke kastede penge af sig.

Men et optaget anlægslån på 600.000 kr. og fondsmidler på 300.000 kr. fra Det Fælles Landdistriktsråd har blandt andet medvirket til, at projektet nu bliver til virkelighed.

- Jollehavnen i Snaptun ligger utrolig ubeskyttet, og det er et problem, når en hård vind rammer fra øst, og bølgerne slår hårdt. Det slider på vores nuværende jollebro, så det er nødvendigt med en stenmole, fortæller Kent Kristensen.

På Snaptun Jollehavns hjemmeside fremgår det, at tilladelsen til en opførelse af stenmolen bortfalder til september 2020, hvilket også er en af forklaringerne på, at bestyrelsen har valgt at optage et anlægslån netop nu.

Jollebro og badeplatform på sigt

Når stenmolen står færdig, er det planen, at der skal bygges en ny jollebro og en badeplatform, så stedet også kan blive et samlingssted for lokale foreninger og skoler.

- Stenmolen er det vigtigste lige nu, så vi kan få ro i vandet til det fremtidige arbejde på jollehavnen. Vi fortsætter med at søge flere midler til bedre faciliteter på jollehavnen, så den kan komme til at se pænere ud, siger Kent Kristensen.

Ud over den kommende stenmole har en privat donation på 100.000 kr. gjort det muligt for bestyrelsen at etablere el- og vandforsyning til Snaptun Jollehavn, som efter planen vil stå klar til brug i 2020.

Højvandets bølger bliver slået itu af stenmolen på en blæsende dag, og vandet i jollehavnen bliver på den måde roligt. Foto: Peter Branderup Mathiasen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];