Annonce
Horsens

Arbejde med ringvej er i gang: Nu lukkes sidegader til Langmarksvej

Horsens Kommune er gået i gang med at lukke den første af de 13 sideveje til Langmarksvej, som skal spærres for gennemkørsel, når vejen skal opgraderes til ringvej. Foto: Mads Dalegaard
Horsens Kommune er gået i gang med arbejdet, der skal opgradere Langmarksvej til en nordlig ringvej. I første omgang lukkes sidevejene på vejens sydlige side, så trafikken kan flyde bedre.

Horsens: Arbejdet med at lukke de sydlige sideveje til Langmarksvej er nu gået i gang som første led i at opgradere Langmarksvej til en nordlig ringvej.

Det bekræfter afdelingschef i Horsens Kommune affald og trafik, Allan Lyng Hansen.

- Vi er gået i gang med at lukke sidevejene. Det er permanente lukninger, vi arbejder på, og arbejdet er i fuld gang, siger han.

Det er dog ikke alle sidevejene, der bliver lukket med det samme. I første omgang gælder det tre af vejene. Kommunen er i denne uge gået i gang på Haurowitzvej og umiddelbart efter følger to andre veje efter.

- Det er veje, der er klar til lukning. Der er lavet aftaler med beboerne, så der er ikke noget, der forhindrer, at vi lukker de veje nu. De øvrige sideveje følger efter, så snart der er lavet aftaler med de beboere, der skal afgive noget jord til vendepladser for enden af de lukkede veje. Det er noget, kommunens juridiske afdeling arbejder hårdt på at få på plads, siger Allan Lyng Hansen, som forventer, at alle sideveje bliver lukket i løbet af foråret.

Annonce

De øvrige sideveje følger efter, så snart der er lavet aftaler med de beboere, der skal afgive noget jord til vendepladser for enden af de lukkede veje. Det er noget, kommunens juridiske afdeling arbejder hårdt på at få på plads.

Allan Lyng Hansen, afdelingschef, Horsens Kommune

Stop for midtbytrafik

Tilbage i 2017 vedtog Horsens Byråd Trafikplan 2030, der har som mål at undgå, at vejene i Horsens sander til i trafik. Og netop opgraderingen af Langmarksvej er en vigtig brik i den plan. Vejen skal nemlig gøre turen fra f.eks. Stensballe til motorvejen nemmere og sætte en stopper for, at bilisterne vælger at køre igennem midtbyen, når de skal på tværs af byen.

- Kort fortalt handler det om at sikre, at kun de, der har et ærinde i midtbyen, kører derind. Resten skal vi meget gerne have ledt udenom. Bl.a. vil vi meget gerne have trafikmængden på Nørregade ned, sagde Allan Lyng Hansen til avisen, da ringvejsplanerne i november 2018 blev præsenteret.

Siden har planerne været behandlet politisk. Bl.a. beslutningen om kun at lade Bøghsgade være åben for gennemkørende trafik mellem Sundvej og Langmarksvej har været debatteret voldsomt blandt beboere i området.

13 veje skal lukkes

I forbindelse med vejlukningerne er der blevet etableret vendepladser, som skal give plads til, at biler ikke skal bakke på de smalle villaveje. Det gælder bl.a. også de renovationsbiler, der skal servicere området. Vendepladserne betyder, at nogle beboere i området mister dele af deres forhaver. Og netop den udsigt skabte ret stor utilfredshed hos flere beboere i området, da planerne var i nabohøring. Formanden for plan- og miljøudvalget Martin Ravn (V) har dog understreget, at det ikke er en mulighed at lade være med at lave vendepladserne. Så vil politiet nemlig ikke nikke ja til at lukke sidevejene for gennemkørende trafik. Han har også tidligere i avisen understreget, at kommunen forsøger at tage så få kvadratmeter af grundejernes haver, som det overhovedet er muligt. Og det er altså de forhandlinger, kommunen lige nu er i gang med på de sideveje, der endnu ikke er blevet lukket. I alt skal 13 sideveje lukkes for gennemkørsel ved Langmarksvej. Ifølge planen skal ringvejsprojektet med vejlukninger, tilslutningsanlæg og en opgradering af så den kan kunne rumme den forventede øgede trafikmængde, være helt klar i 2022.

Haurowitzvej er den første sidevej til Langmarksvej, der nu bliver lukket i forbindelse med opgraderingen af Langmarksvej til ringvej. I løbet af foråret følger en stribe andre veje efter. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Annonce