Annonce
Udland

Appeldomstol stadfæster fængselsdom til kardinal for overgreb

Stringer/Reuters
Den 78-årige George Pell, der var en af pavens betroede medarbejdere, taber appelsag ved domstol i Melbourne.

En appeldomstol i Melbourne i Australien har onsdag stadfæstet en dom på seks års fængsel til kardinal George Pell for seksuelle overgreb mod to mindreårige drenge.

To af domstolens tre dommere stemte for at afvise den 78-årige George Pells appel. Han har nu 28 dage til at appellere afgørelsen til Australiens højesteret.

Afgørelsen blev transmitteret direkte på australsk tv. Umiddelbart derefter blev Pell bragt tilbage til et fængsel.

Hans advokaters væsentligste argument ved appeldomstolen var, at det nævningeting, der dømte Pell skyldig, traf beslutningen på et for tyndt bevisgrundlag.

- Det er ikke nok, at nævningene måske har været i tvivl. De skal have været i tvivl, forklarede dommer Anne Ferguson i retten.

De tre dommere har truffet afgørelsen efter at have gennemset over 30 timers optagelser fra retssagen mod Pell.

- Vi har set de optagelser mere end en gang, understregede Anne Ferguson.

Hun oplyser, at i lighed med nævningene er de tre dommere også blevet bragt til den katedral i Melbourne, hvor overgrebene fandt sted.

Pell er den hidtil mest højtstående katolik, der er dømt for at have forgrebet sig seksuelt på mindreårige.

En domstol dømte ham i marts i år til seks års fængsel for at have forulempet to kordrenge seksuelt i 1996 og 1997. George Pell var på det tidspunkt ærkebiskop i Melbourne. Han forgreb sig på kordrengene, som begge var 13 år, i St. Patrick's Cathedral i Melbourne.

Siden steg han i graderne og endte med at være en de mest betroede medarbejdere i Vatikanet, hvor han fungerede som pavens finansminister.

George Pell er fortsat kardinal. Vatikanet har ifølge den australske udgave af The Guardian tidligere oplyst, at det først vil træffe en beslutning om hans titel, når alle muligheder for appel er udtømt.

George Pell indledte sin karriere som præst i byen Ballarat i staten Victoria, hvorefter han blev udnævnt til ærkebiskop i Melbourne og derefter udnævnt til kardinal.

Den katolske kirke har været viklet ind i en lang række sager, hvor præster og andre gejstlige er blevet sigtet og dømt for overgreb på især mindreårige af begge køn.

George Pell har tidligere udtalt, at den katolske kirke foretog "katastrofale valg", da den valgte ikke at tro på misbrugte børn, som beskyldte præster og embedsmænd fra kirken for overgreb.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce