Annonce
Hedensted

Antenneforening med usædvanlig hjælp: Udsætter tv-betaling i to måneder

Medlemmerne af Ølholm Antenneforening kan de næste to måneder se tv og bruge internet på kredit. Arkivfoto
Ølholm Antenneforening har valgt at udsætte opkrævning af kontingent i to måneder til 1. juni. Håbet er, at udsættelsen kan give lidt ekstra luft i økonomien for medlemmer berørt af coronakrisen.

Ølholm: Mens erhvervsudlejere flere steder har valgt at udsætte huslejebetalinger, kommuner betaler deres regninger, så hurtigt de overhovedet kan, og det vælter ind med opfordringer om at støtte de lokale butikker, melder Ølholm Antenneforening nu også sig i koret af initiativer, der skal hjælpe med at få os alle helskindet ud på den anden side af coronakrisen.

Den lokale forening, der leverer tv og internet til sine omkring 300 medlemmer, har nemlig valgt at udskyde den halvårlige opkrævning af kontingent med to måneder. Det fortæller foreningens sekretær Niels Wind.

- Det er en lille bitte ting at gøre, men hvis det kan hjælpe nogen i denne ulykkelige situation, der i øjeblikket præger Danmark, så gør vi det hellere end gerne. Det er jo en situation, som allerede har haft følger for mange mennesker, der er hjemsendt eller afskediget, og flere frygter måske at blive berørt økonomisk af det. Derfor vil vi gerne give de to måneders ekstra kredit, lyder det fra Niels Wind.

Annonce

Intet problem

Det halvårlige kontingent er på mellem 1000 og 3000 kroner, alt efter hvilken tv-pakke man har, og det stod til at blive opkrævet 1. april, men betalingen er altså nu udsat til 1. juni.

For antenneforeningen har de to måneders udskydelse ingen praktisk betydning.

- Så vidt jeg ved, kommer vores regninger fra Coda og Yousee først til efteråret, så vi skal ikke bruge pengene lige nu og kan gøre det uden at ødelægge vores likviditet, forklarer Niels Wind.

Til inspiration

Han håber, at det lokale initiativ kan inspirere andre foreninger, der på samme måde har mulighed for at udsætte kontingentbetalingen.

- Jeg har fortalt de øvrige antenneforeninger i TUK-net samarbejdet om, at vi gør det, men det er meget forskelligt, hvordan man opkræver om det er månedsvis, halvårligt eller helårligt, så derfor er det ikke sikkert, de andre antenneforeninger har samme mulighed som os, understreger Niels Wind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Annonce