Annonce
Hedensted

Antallet af mårhunde er eksploderet: - Jeg troede, at det var løgn

Mårhunden ser måske nuttet ud, men den er en trussel for dyr i danske natur. Arkivfoto

98 mårhunde er allerede inden årets udgang blevet nedlagt, påkørt eller fanget i Hedensted Kommune. Det er mere end dobbelt så mange som sidste år.

Hedensted: - Jeg troede, vi var ved at have fat i den, da vi sidste år nåede op på 39 mårhunde. Men da vi nåede det dobbelte i år, tænkte jeg, at det var løgn.

Sådan siger Peder Jensen, der er koordinator for mårhundeudvalget i Hedensted Kommunes jægerråd. Udvalget holder blandt andet styr på, hvor mange mårhunde der er blevet nedlagt, påkørt eller fanget i kommunen, og i år er tallet indtil videre 98.

- Det er en voldsom stigning, som vi overhovedet ikke havde regnet med. Mårhunden er bare god til at brede sig, og man ser den ikke, medmindre man laver en foderplads. Den er mest natteaktiv og bevæger sig i siv- og moseområder, hvor mennesker ikke kommer. Den får også store kuld af unger, fortæller Peder Jensen.

Han og resten af jægerrådet prøver at beskytte naturen mod rovdyret, der blandt andet kan udkonkurrere ræve og grævlinger.

Ifølge Peder Jensen viser en undersøgelse, at mårhunde dræbte op mod 90 procent af ænderne i et område i Finland.

Vi er blevet bedre til at spotte dem, og vi har fået flere kameraer og fælder. Den store, brede befolkning har også fået øjnene op for, at det ikke er godt med mårhunde. Hvis vi vil passe på naturen i Danmark, bliver vi nødt til at gøre noget ved dem.

Peder Jensen, koordinator for mårhundeudvalget

Hvad er en mårhund?

Mårhunden stammer fra Østasien, men fra 1928, og særligt i årene 1948-55, udsatte man over 9000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig til store dele af Europa.I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt har hjemme i den danske natur.

Dyret er meget tilpasningsdygtigt og lever i mange forskellige naturtyper. Den foretrækker dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med rig undervegetation.

Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.

Den er et effektivt rovdyr, der kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr med lignende levevis som eksempelvis ræv og grævling.

Den udgør også en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.

Mårhunden kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm Echinococcus multilocularis. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vilddyr.

Kilde: Miljøstyrelsen

Grafen viser antallet af mårhunde, der er nedlagt, påkørt eller fanget i Hedensted Kommune fra 2008 til i dag. I 2015 lå tallet på 20, mens det sidste år var 39. Grafik: Mette Højmark Mikkelsen

Vil passe på naturen

Samtidig med at antallet af mårhunde i jægerrådets register er steget, har rådet også gjort mere for at komme dyret til livs.

- Vi er blevet bedre til at spotte dem, og vi har fået flere kameraer og fælder. Den store, brede befolkning har også fået øjnene op for, at det ikke er godt med mårhunde. Hvis vi vil passe på naturen i Danmark, bliver vi nødt til at gøre noget ved dem, siger Peder Jensen.

Han fortæller, at kommunens borgere er blevet gode til at ringe, hvis de ser en mårhund, der er blevet kørt over, eller hvis de har mistanke om, at dyret befinder sig i deres område.

Har jægerrådet mistanke om mårhunde et givent sted, laver de en foderplads for at lokke dyret frem. Kameraer bliver også sat op for at påvise, at det er en mårhund, der har været på spil.

Når mårhunden har vist sig, laver jægerrådet en plan for, hvordan de kan få fat på den.

I samarbejde med Naturstyrelsen sætter rådet desuden såkaldte judashunde ud. Det er mårhunde, der er vaccinerede og steriliserede samt udstyrede med en gps-sender, som skal lede jægerne på sporet af andre mårhunde.

Annonce

Ræve og grævlinger kommer tilbage

Ud af de 98 mårhunde, der er blevet nedlagt, påkørt eller fanget, er 26 af dem fundet i Glud-området. 30 har befundet sig omkring As, Rårup, Overby og Klejs, mens resten har været spredt over kommunen.

Peder Jensen fortæller, at jægerrådet har rimelig godt styr på mårhundene fra Boller og ud mod Snaptun og Juelsminde.

- På vores kameraer i Glud og Snaptun, ser vi nu kun ræve og grævlinger, så naturen begynder ganske stille at vende tilbage. Det samme ser vi i Åstrup og As Kær, hvor vi har haft nattekameraer i mere end et år. Der var tidligere ingen ræve, men nu kommer de og spiser på foderpladsen om natten, siger han.

I det nye år vil jægerrådet sætte mere ind i området nord for Vejlefjord, hvor mange mårhunde huserer.

Ifølge Peder Jensen har kun Tønder Kommune fået bugt med flere mårhunde. Her skulle tallet ligge på 200 i år indtil videre.

Annonce

Se her, hvor mange mårhunde der er nedlagt, påkørt eller fanget i Hedensted Kommune:

Annonce
Erhverv For abonnenter

164-årigt industrifirma går tilbage til historisk navn og opruster: Vi vokser så voldsomt, at vi skal bruge 20 nye

Danmark

Fredagens coronatal: 4559 nye smittede og ny top i coronarelaterede dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Se video: Anne blev overrasket af sin kollega: Du gør det værd for os alle sammen at stå op og gå på arbejde

Horsens For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

Horsens

Fire biler endte lørdag morgen i grøften: Politiet advarer trafikanter mod uopmærksomhed

Horsens For abonnenter

252 stemmer og en mistet plads i byrådet får ikke Anni Jakobsen til at give op: Jeg prøver igen om fire år

For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

AC Horsens For abonnenter

Drømmen om oprykning lever: Nu spiller AC Horsens som et tophold på to afgørende punkter

AC Horsens

AC Horsens-træner jubler: Profilerne leverede varen - vores mest helstøbte indsats i efteråret

Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Horsens

Organisationer om julehjælp: Rekordmange ansøgere i år - men lokalt er det langt fra så ensidig

AC Horsens For abonnenter

AC Horsens gik på juleferie med den fjerde sejr i træk: Lynhurtig scoring og flot kombinationsmål sænkede FC Fredericia

Odder

Odder har det ældste byråd i Østjylland: Så gamle er de nye byrødder

Annonce