Annonce
Horsens

Antallet af ældre over 80 stiger: Behov for at bygge plejehjem fire år i træk

En plejebolig på Præsthøjgården i Horsens kostede i 2016 903 kroner i døgnet og havde dermed klart den laveste driftspris. Faktisk kan der spares 29 millioner kroner, hvis alle kommunens 546 plejeboliger kunne drives for samme pris pr. bolig. Det er dog en noget teoretisk beregning, da det ville kræve andre fysiske rammer, med mindre servcenivauet skulle sænkes. Arkivfoto
Prognose viser, at der er behov for at bygge plejecentre med omkring 40 lejligheder fire år i træk i perioden 2024-2027.

Horsens: I takt med at der er flere ældre i Horsens Kommune, stiger behovet for nye plejeboliger.

Det viser en opgørelse, som politikerne i udvalget for velfærd og sundhed er blevet præsenteret for. Udvalget følger udviklingen på området tæt.

Opgørelsen viser, at der i 2024-2027 er behov for omkring 40 nye plejeboliger hvert år, hvis kommunen også fremover vil kunne tilbyde en plejebolig inden for to måneder til borgere, der er visiteret til en plejebolig. Det svarer til et nyt plejecenter hvert af de fire år.

I det tal er indregnet, at der snart bygges et friplejehjem med omkring 60 pladser i Horsens, og at der skal være en plejebolig til 14 procent af kommunens befolkning, som er over 80 år.

Annonce

Dyreste pladser i Gedved

Udvalget blev i samme omgang præsenteret for de nuværende udgifter til plejeboliger. Det viser sig, at der er umådelig stor forskel på, hvad det koster at drive en plejebolig i kommunen.

Den klart dyreste plads findes i Gedved på Gedvedhus, som rummer 22 lejligheder. Her kostede et døgn 1511 kroner i 2016.

På Præsthøjgården, som har den billigste drift og med 78 lejligheder er det største plejecenter i kommunen, er prisen nede på 903 kroner for et døgn samme år.

Regnstykket viser, at hvis alle plejeboliger blev drevet med lige så lave driftsudgifter som lejligheder på Præsthøjgården, kunne kommunen spare 29 millioner kroner om året.

Selv om serviceniveauet er det samme.

Godt 40 pladser er billigst

Forklaringen på prisforskellen ligger ifølge økonomi- og administrationschef Søren Grotkær i sammenhængen mellem antal pladser og personaleforbrug.

- Der skal for eksempel være en nattevagt alle steder. Og lad os nu sige, at en nattevagt kan være alene med 40 beboere, men nummer 41 kræver to nattevagter, og dermed bliver gennemsnitsprisen meget højere, hvis der er 41 lejligheder.

Sådan hænger antallet af beboere og den bemanding, de kræver, nøje sammen med gennemsnitsprisen.

Desuden er der forskel på, om boligerne er spredt ud over et større område, om de er i flere etager med mere.

- Ser man udelukkende på driftsudgifterne, er 40-43 beboere en rigtig god størrelse. 80 er bedre end 40, men kun marginalt bedre, forklarer Søren Grotkær.

For mange i Brædstrup

Alt sammen vigtigt at vide, når politikerne inden for en overskuelig fremtid skal beslutte, hvordan udvidelsen af plejeboliger skal ske.

Om man vil gøre ligesom på børneområdet, hvor daginstitutionerne har haft vokseværk, og det i dag er helt normalt at have 120 børn i én institution, er en mulighed. Her er opgaven at skabe det nære og overskuelige miljø i det store.

Opgørelsen viser også store forskelle på, hvor der er behov for pladser, og hvor der er alt for mange, når vi når frem til 2025.

Uden flere plejeboliger vil der på det tidspunkt mangle 54 plejeboliger i skoledistriktet Hatting/Torsted, Horsens Øst vil mangle 48 boliger, mens der vil være 49 tomme plejeboliger i Brædstrup.

Så et andet spørgsmål, politikerne skal forholde sig til, er, om der skal være en geografisk spredning af plejeboligerne. For eksempel ved at udvide de eksisterende plejecentre. Den mulighed er også gennemgået og viser, at der er mulighed for at udvide Egebakken, Nørrevang og Gedvedhus med tilsammen 44 boliger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce