Annonce
Horsens

Ansatte skal være loyale - ellers kan jobbet ryge

Illustration: Gert Ejton
Loyalitets- og tavshedspligt kan gælde i mange år efter en medarbejder har sagt op.

Erhvervsjura: Det er ikke sikkert, at man som medarbejder er enormt glad for sit arbejde. Men uanset hvor tilfreds man er med jobbet, chefen og vilkårene i øvrigt, har man som medarbejder altid en pligt til at være loyal over for arbejdsgiveren. Det indebærer ofte også en tavshedspligt, som ikke er begrænset til den periode, hvor man er ansat.

I yderste konsekvens kan brud på loyalitets- og/eller tavshedspligten ende i en bortvisning, som siden skal afgøres i retten. Det er der flere eksempler på. Både som arbejdsgiver og som ansat kan det derfor være en god idé at gøre sig helt klart, hvad de to pligter reelt består i, så begge parter kender betingelserne fra begyndelsen.

Loyalitetspligten er faktisk ikke nævnt i nogen lov, men følger udelukkende af retspraksis. Til gengæld betyder det, at pligten til at være loyal spænder ganske vidt, og man kan sagtens forestille sig tilfælde, hvor domstolene skal tage stilling til et loyalitetsspørgsmål, man ikke tidligere er stødt på.

Men der findes en række typiske eksempler på, at loyalitetspligten overtrædes: F.eks. må en medarbejder ikke offentligt udtale sig negativt om virksomheden, dens ledelse, dens ansatte eller dens kunder. Det gælder især over for virksomhedens kunder, men også i bred almindelighed, og det gælder ikke kun i arbejdstiden. Hvis man f.eks. kritiserer sin virksomheds dispositioner i en sen aftentime på de sociale medier, kan det have konsekvenser for ansættelsen, for virksomheden har i udgangspunktet ret til at bortvise en illoyal medarbejder.

Søren Merrild Bie, Horsens, er advokat og partner i Advokatgruppen. Arkivfoto

Starter for sig selv før opsigelse

Et andet vigtigt punkt er forretningshemmeligheder, som man naturligvis heller ikke må røbe. Fortrolige oplysninger er netop fortrolige og må ikke deles - heller ikke med en gammel ven eller nabo, som arbejder i en helt anden branche. Det er heller ikke tilladt at hjælpe en konkurrent med opgaver - uanset hvor små og ubetydelige, opgaverne kan synes at være.

Desuden støder vi jævnligt på eksemplet, hvor en betroet medarbejder i sin fritid går og pusler med sit eget projekt, som reelt bliver en konkurrent til arbejdsgiveren. Markedskendskab og indsigt i firmaets produkter kan være fristende for en medarbejder, som tænker, at ”det kan jeg selv gøre bedre”, og som f.eks. begynder at udvikle egne produkter eller - hvilket er lige så slemt - kontakte firmaets kunder for at forberede dem på, at der snart kommer noget nyt på markedet.

Det er i orden at ville starte for sig selv med sin egen forretningsidé, men så længe man er ansat, skal man altså være loyal. Den rigtige løsning er derfor at tage konsekvensen og selv sige op, så man kan forfølge sin drøm. Alternativt kan man blive bortvist, når den illoyale adfærd bliver opdaget.

Vælger man selv at sige op, gælder loyalitetspligten under hele opsigelsesperioden, og det gør den faktisk også, hvis det er virksomheden, der beder medarbejderen pakke sammen og forlade matriklen. I nogle tilfælde kan f.eks. en konkurrenceklausul endda forlænge perioden, hvor der ikke må udøves konkurrerende virksomhed, ud over opsigelsesperioden. Det kræver dog, at denne klausul er gyldigt aftalt.

At være loyal kan også hænge sammen med opførsel og fremtræden på jobbet. Det er oplagt, at man ikke møder på job med tømmermænd, men det kræver også, at man ikke sløser f.eks. med sit udseende eller personlige hygiejne, hvis man skal stå bag disken eller sidde ved kassen.

Hemmeligheder i mange år

En parallel til loyalitetspligten er den almindelige tavshedspligt, der ligesom loyalitetspligten ikke er lovbestemt, og de lovbestemte udvidelser heraf i form af f.eks. Lov om Forretningshemmeligheder.

I Lov om Forretningshemmeligheder er det klart beskrevet, at ansatte, som det klare udgangspunkt, ikke må viderebringe eller udnytte virksomhedens erhvervshemmeligheder - og dette kan også gælde mange år efter fratrædelsen og i princippet langt ind i pensionsalderen.

Definitionen på en erhvervshemmelighed er, at det er viden om virksomheden og dens produkter eller service, som ikke er tilgængelig for offentligheden.

Det kan typisk være økonomiske forhold, f.eks. tal for omsætningens udvikling, men mange andre forhold kan være omfattet: Hvilke aftaler med kunder er der indgået - og hvordan ser kundelisten ud? Hvilke betingelser har leverandørerne til virksomheden? Hvordan er strategien for de kommende år? Hvordan planlægger vi vores prisudvikling og -struktur de kommende to år? Hvordan er tegningerne og designet på vores næste store satsning?

Den viden, der er alment tilgængelig; f.eks. ved en simpel Google-søgning, er naturligvis ikke omfattet af tavshedspligten, og det samme gælder en almindelig brancheerfaring, der er opbygget gennem mange år.

Jamen, hvad så med ytringsfriheden, vil nogle nok sige? Den eksisterer skam stadig, men det kan - også i denne sammenhæng - have en konsekvens at bruge den.

Drøft problemer internt

Et godt råd til både virksomheder og ansatte er, at man i fællesskab skaber en kultur, hvor det f.eks. er legitimt at diskutere problemer på jobbet internt, inden medarbejderne føler trang til at dele deres frustrationer på eksempelvis sociale medier.

At fyre en medarbejder for at overtræde tavshedspligten, hvis hun/han beskriver f.eks. et dårligt arbejdsmiljø offentligt, kan være en lovlig konsekvens, men det fjerner jo ikke problemet. Derfor er det også en vigtig del af at håndtere tavshedspligten udadtil, at man som virksomhed forstår at tage en god dialog indadtil.

Støder du som virksomhed på tilfælde, hvor der kan være tvivl om loyaliteten eller den rette grad af tavshed hos en medarbejder, har du altså mulighed for at reagere. Men jeg vil som altid anbefale at kontakte jeres advokat, inden I skrider til handling. Det sikrer, at I træffer den juridisk og forretningsmæssige mest holdbare beslutning.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce