Annonce
Horsens

Ansøgninger vælter ind til rengøringsjob i hjemmeplejen

Fremover bliver det ikke den samme medarbejder i den kommunale hjemmepleje, som klarer rengøring og personlig pleje for de enkelte borgere. Arkivfoto: Casper Christoffersen/Scanpix
Rene rengøringsjob i hjemmeplejen ligner et hit i kampen om rekruttering af medarbejdere til hjemmeplejen.
Annonce

Horsens: For nylig blev der opslået 21 stillinger i hjemmeplejen, hvor rengøring og praktiske opgaver er jobbeskrivelsen. Siden er det strømmet ind med ansøgninger til Horsens Kommune.

- Vi har allerede fået over 70 ansøgninger. Jeg har læst nogle af dem, og der er mange gode, fortæller Anette Wittorff, der er funktionsleder med ansvar for den kommunale hjemmepleje.

Hidtil har de enkelte medarbejderne i hjemmeplejen både klaret praktiske opgaver og pleje. Som led i arbejdet med at sikre nok uddannede medarbejdere til plejeopgaven fandt Horsens Kommune inspiration i Esbjerg til at fordele opgaverne på to faggrupper.

På den måde kan de uddannede plejemedarbejdere koncentrere sig om det område, mens andre kan klare rengøringen.

Annonce

Alle er glade

I første omgang blev konceptet afprøvet i Brædstrup og Østbyen. En evaluering viste, at alle implicerede var glade for ordningen - både borgere og medarbejdere.

- Vi måtte næsten knibe os i armen, da vi læste evalueringen, siger Anette Wittorff.

Borgerne var glade for, at det primært er den samme, der står for rengøringen. Når man ikke indgår i skæve vagter og weekendarbejde, er der ikke afspadseringsdage, som kan komme på tværs.


Vi måtte næsten knibe os i armen, da vi læste evalueringen.

Anette Wittorff


Et andet plus er, at rengøringen ikke bliver nedprioriteret ved travlhed. Og personalet glædede sig over, at der nu kom to sæt øjne på de fleste borgere.

På den baggrund traf politikerne en beslutning om at udbrede den to-delte hjemmepleje til hele kommunen. Det er årsagen til de mange stillingsopslag.

Annonce

Ingen weekendvagter

Anette Wittorff peger på flere årsager til, at stillingerne er eftertragtede. Et er, at de ikke kræver en uddannelse, så ansøgerfeltet er stort. Desuden ligger arbejdet i dagtimerne fra mandag til fredag - så ingen skæve arbejdstider eller weekendarbejde.

- Man skal have lyst til jobbet og ville gøre en forskel. Man skal have fysikken til rengøringen og have lyst til at skabe relationen til borgeren - så man skal også kunne dansk, siger Anette Wittorff.

Inden de nye medarbejdere slippes løs i hjemmeplejen, skal de på kursus, hvor de lærer, hvordan arbejdet skal udføres, og følges med en anden i starten, fortæller Anette Wittorff, som venter, at det nye koncept kan udbredes fra starten af oktober.

Annonce

Sidegevinst

Selv om der skal besættes 21 nye stillinger i hjemmeplejen, bliver det ikke fulgt med afskedigelser. Det er arbejde nok til alle i den kommunale hjemmepleje, der har omkring 475 ansatte.

- Der kan også være nogle af vores medarbejdere, som vælger at søge et af jobbene, det er også en mulighed.

De praktiske medarbejdere kommer til at arbejde sammen med de medarbejdere, der står for plejen i en af de 12 grupper, der tilsammen dækker hele kommunen i dagtimerne. Alle møder ind på samme tid og deltager i møder.

- Så bliver der lavet en netværk, der går på tværs af teams, så man også kan sparre med andre med samme jobfunktion, fortæller Anette Wittorff.

Stillingerne er opslået på Horsens Kommunes hjemmeside, og der er ansøgningsfrist mandag 17. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Horsens

Horsens-pige indkaldt til landsholdet

Annonce