Annonce
Debat

Ansættelsen af en 'overspindoktor' er med til at gøre mistilliden til de folkevalgte større

På kant: Løftebrud.

Sådan bliver der råbt mod politikere, der op til et valg lover guld og grønne skove, men som bagefter ikke kan gennemføre, det lovede. Det er dog ikke altid, at kritikken er retfærdig, for den enkelte politiker kan jo ikke altid gøre for, at der ikke kan samles 90 mandater bag ens forslag.

Men der er bestemt også tilfælde, hvor kritikken er berettiget, og hvor man kan undre sig over, hvordan politikerne kan se sig selv i spejlet, efter at de nærmest har garanteret, at de vil arbejde for en bestemt ting, og de så efterfølgende alligevel gør det stik modsatte. Et eksempel på det sidstnævnte ses i disse uger, hvor Socialdemokratiet er på vild flugt fra et klokkeklart valgløfte, og det i en grad, der ikke er er set værre, siden Lars Løkke op til forrige valg lovede ikke at pille ved pensionsalderen - for herefter at gøre det alligevel efter valget.

Socialdemokraterne gik til valg på, at partiet ville gøre op med det offentliges enorme forbrug af konsulenter og på den konto spare tre milliarder årligt. Et imponerende forslag, ikke mindst set i lyset af, at Socialdemokraterne allerede inden valget brugte fire gange så mange konsulenter som de øvrige partier i Folketinget tilsammen. Men efter valget har statsministeren åbenbart glemt hvad hun lovede. Eller også skal med de færre konsulenter bare gælde alle andre end lige hende selv.

For dårligt var regeringen blevet udnævnt, før Mette Frederiksen kunne oplyse, at hun havde ansat en særlig ”overspindoktor”, Martin Rossen, i et nyt politisk sekretariat tilsyneladende hævet over enhver parlamentarisk kontrol. Mette Frederiksen prøver godt nok at forsvare ansættelsen med, at det er nødvendigt for demokratiets skyld, men det er en undskyldning tyndere end kaffen på kaffen på Englandsfærgen. Fakta er, at statsministeren med ansættelsen piller ved noget at det grundlæggende i vores demokrati, nemlig gennemsigtighed. Og med ansættelsen når statsministeren op på flere spindoktorer og eksperter, end nogen statsminister og regering tidligere har haft.

Det er utroværdigt - og helt sikkert med til at gøre folks mistillid til de folkevalgte større.

Annonce
Jan Schouby
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi er nødt til at have en Emma Gad for mobiler

I en rundspørge blandt eleverne på Tørring Gymnasium giver de unge på flere måder udtryk for, at de bruger mobilen for meget. Næsten halvdelen mener, at mobilen fylder for meget, når de er sammen med deres venner, og 29,3 procent synes, at forældrene bruger deres mobil for meget, når de er sammen. Det fremgår af en artikel i dagens avis. Problemet er, at mobilbrugen går ud over indlæring i timerne, evnen til at slappe af og det sociale samvær. Nu kan man selvfølgelig godt slå de unge oven i hovedet og sige, at de skal lægge den telefon væk, men problemet er, at voksne, som undersøgelsen også antyder, er lige så slemme. Mobilen er også for os et vedhæng, vi hele tiden forholder os til, interagerer med og er afhængige af. Det er netop sådan, smartphones er indrettet. De er designet, så vores hjerne bliver lokket til hele tiden at bruge dem. I 1991 udgav den tyske filminstruktør Wim Wenders filmen "Til verdens ende", som blandt andet indeholder en scene, hvor en af hovedpersonerne er blevet dybt afhængig af at se på en lille håndholdt videoskærm. Skærmen viser alle personens drømme, og hun er så opslugt af billederne, at den eneste måde at afvænne hende på er ved at nægte at genoplade skærmen. Den tyske instruktør har nærmest været profetisk i sin film, for er det ikke næsten der, vi er i dag? Vi er så afhængige af "drømmefabrikken", at vi kun forlader den, når den ikke har strøm. Vi er derfor nødt til at tale om, hvordan vi bruger mobiltelefonen, når vi er sammen. Lave en slags Emma Gad for mobilbrug, der giver et sæt spilleregler for det sociale samvær. Rundspørgen på gymnasiet tyder på, at de unge faktisk gerne vil have vejledning i mobilbrug. Således mener kun 7,3 pct., at forældrene slet ikke skal blande sig i deres mobilbrug, mens 24,6 procent oplever, at elevernes forældre blander sig i, hvor meget tid den unge bruger foran en skærm. Med andre ord vil langt hovedparten af eleverne gerne, at forældrene sætter grænser for deres mobilbrug - og måske også for forældrenes eget. Så det er bare at komme i gang.

Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Annonce