Annonce
Læserbrev

'Anni, det er vrøvl' - en landmand svarer igen på læserbrev

Det med at jagte den sidste krone er vel mere, når danske forbrugere valfarter til grænsekiosker og henter en mio. danske dåsebajere om dagen. Eller køber forbrugsvarer på nettet i stedet for med samfundssind at støtte de lokale butikker.

Læserbrev: Så er Anni Jakobsen 8. august endnu en gang ude at chikanere landbruget med usaglig kritik uden nogen dokumentation (læserbrevet "Bæredygtigt Landbrug laver charmeoffensiv i sommervarmen", red.)

Bare løse sommerfloskler, der udstiller Annis uvidenhed igen.

Som moderne landmand synes jeg, at det er prisværdigt, at Jysk Fynske Medier giver spalteplads til debat omkring en af de vigtigste ting her i livet, nemlig den daglige mad, vi alle spiser.

Positivt at mange landmænd har skrevet indlæg om deres syn på fødevareproduktionen, både som oplysning til forbrugerne omkring vores daglige arbejde og omkring politiske urimeligheder.

Og så er det jo lige meget, om man er medlem af et politisk parti, Bæredygtigt Landbrug eller Landbrug & Fødevarer.

Jeg er selv medlem i begge organisationer og i en fodboldklub i Jelling. Dette for at sige, at det er budskabet fra indlæggene, der er vigtigt, og ikke hvilket medlemskort man har.

Anni, det er vrøvl, at der er massiv EU- og statsstøtte til konventionel produktion. Der gives et tilskud pr. hektar i hele EU, for at man har fødevaresikkerhed, og for at fødevarepriserne holdes nede.

Jeg går ud fra, at du ved, at når der gives stadig større tilskud til økologisk landbrug, såvel som "tvungen" brug i offentlige institutioner, er det kun i Danmark, der er statsstøtte til den slags. Penge, der kunne være brugt til den omsorg og nærhed, der gang på gang efterspørges i børne- og ældreplejen.

Du skriver, at flere vælger vegetarisk. Fint, for det kommer jo også fra landbruget. Vi producerer som bekendt det, folk vil købe.

Og nej, salget af økologiske varer stiger ikke. Der produceres langt mere, end der kan sælges - både overskud af øko-mælk og øko-æg afsættes som konventionelt for ikke at blive "smidt ud".

Ja, der sælges en del smågrise til udlandet, men de transporteres under dyrlægekontrol i fuldt godkendte lastbiler, hvor grisene har fri adgang til drikkevand under hele turen.

Chaufførerne fortæller, at når først de ruller på vejene, ligger grisene trygt og sover i savsmuldsstrøelsen.

Når det danske samfund nu har pålagt landbruget afgifter og restriktioner, som tyskerne ikke har, er det stærkt medvirkende til, at de kan give op til 80 kr. mere for en gris på 30 kg.

En kollega, der producerer 25.000 grise om året, opnår således ca. to mio. kr. mere for det samme arbejde.

Flot at kalde det dårligt samfundssind, når landmænd prøver at sikre sig økonomi til dagen og vejen.

Og nej, tyske slagteriarbejdere er ikke underbetalte. De har overenskomst som de danske, men andre skatteregler og hus- og bilpriser.

Det med at jagte den sidste krone er vel mere, når danske forbrugere valfarter til grænsekiosker og henter en mio. danske dåsebajere om dagen. Eller køber forbrugsvarer på nettet i stedet for med samfundssind at støtte de lokale butikker.

Lad os nu alle sammen håbe på, at vi får en god høst med masser af kernesunde produkter.

Annonce
Knud Jeppesen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Tre broprojekter kæmper om politikernes gunst

En bro fra Kalundborg til Hou over Samsø? En ny Lillebæltsbro, enten ved siden af den gamle eller måske som en forbindelse fra Bogense til Juelsminde? Eller hvad med en bro fra Faaborg på Fyn til Als? Visionerne om nye broer, der kan forbinde Vest- og Østdanmark er mange. Og for mange til, at de alle kan blive til virkelighed. Groft sagt er der tre store bro-ønsker: en Kattegatbro, en ny Lillebæltsbro og en Als-Fyn-forbindelse. To af dem kan komme til at sætte meget markante aftryk i Østjylland. De seneste dage har regionsrådsformand i Syddanmark Stephanie Lose (V) gjort sig til talsmand for, at der er brug for en samlet analyse af de tre bro-ønsker. Det er såmænd ikke første gang, hun ytrer den holdning. Det gjorde hun også i efteråret. Men det gør ikke hendes budskab mindre vigtigt eller aktuelt. Det er sindssygt vigtigt, at politikerne på Christiansborg får en analyse, der tager højde for alle tre broprojekter. For ”det kan ikke undgås, at de påvirker hinanden. Det er store projekter, og derfor giver det mening at se det i en sammenhæng,” som Stephanie Lose siger. Og uden en samlet analyse er det yderst svært at gennemskue, hvad der er den bedste løsning. Der er så mange ting, der skal tages i betragtning: nuværende og fremtidige trafikbehov, hensyn til miljøet, påvirkning af natur og boligområder, økonomi, holdbarhed osv. Samtidig er der meget stærke interessegrupper, der - oftest funderet i en geografisk tilknytning - arbejder ihærdigt for én bestemt løsning. Ud fra devisen, at det handler om at råbe op, hvis man vil have indflydelse. Det er godt og demokratisk, men de, der skal træffe beslutningen, har brug for at blive klædt på til at kunne se mere end de forskellige lokale behov for en bro. De skal have et overblik. Umiddelbart synes jeg, at en ny Kattegatforbindelse lyder attraktiv. Men det vil blive en meget dyr bro, så kan vi for de samme eller færre penge få en anden trafikal løsning, der er bedre? Jeg ved det ikke. Men det skal politikerne helst vide, inden de skal beslutte sig. Så kom med den analyse.

Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];