Annonce
Brædstrup

Annette var klar til at lukke sin butik: Opbakning fra kunderne fik hende på andre tanker

Annette Smed Brusgaard er klar til at åbne Star Me i Brædstrup igen. Butikken har været lukket siden corona-udbruddet i marts og stod egentlig til at lukke helt. Nu har den store støtte fra kunderne fået hende til at fortsætte. Foto: Henrik C. Sandvad
Indehaveren af brugskunstbutikken Star Me i Brædstrup, Annette Smed Brusgaard, annoncerede i januar, at hun ville lukke sin butik på grund af sit helbred og mange arbejdstimer.
Annonce

Brædstrup: Det bliver også i fremtiden mulighed for at købe brugskunst, bordpynt og syartikler i butikken Star Me i Bredgade i Brædstrup.

Indehaveren Annette Smed Brusgaard annoncerede ellers tilbage i januar, at hun ville lukke sin butik i Brædstrup og i stedet flytte alle sine varer til sit hjem i Tyrsting, hvorfra hun ville drive gårdbutik.

Årsagen til beslutningen var, at hun på grund af helbred og mange arbejdstimer var nødt til at drosle lidt ned.

Nu har stor opbakning fra kunderne - ikke mindst under corona-nedlukningen - fået hende på andre tanker.

- Efter en meget lang corona-betænkningstid er jeg kommet frem til, at Star Me hører til i Brædstrup. Under nedlukningen har jeg mærket en virkelig stor opbakning og fantastisk støtte fra mine kunder. De har ringet og ville handle, og jeg har leveret varer ud til folk. Jan (Abrahamsen, red. ) fra Adventure Sport har heldigvis været så sød, at han har ekspederet mine kunder i butikken, mens jeg har været væk. Men den store opbakning gør, at jeg føler, det vil være helt forkert at lukke butikken. Desuden føler jeg også, at jeg hører hjemme her, og så vil det jo være forkert at lukke, siger Annette Smed Brusgaard.

Annonce

Bedre med butik

Indehaveren åbner Star Me op igen efter en længere corona-nedlukning fra onsdag 1. juli, men det bliver med reducerede åbningstider, hvor butikken kun holder åbent fra onsdag til lørdag.

- Planen om at gå ned i tid på grund af mit helbred er stadig et must. Ved at have butikken kan jeg stadig selv styre mine åbningstider, og det ville jeg ikke kunne, hvis jeg i stedet drev en gårdbutik. Her ville der komme folk på forskellige tidspunkter, hvilket vil gøre, at jeg ikke får holdt fri, siger Annette Smed Brusgaard.

Annette Smed Brusgaard er vanen tro parat til at give gode råd om bordpynt og konfirmationspynt, når Star Me åbner igen 1. juli. Foto: Henrik C. Sandvad

Hun fortæller, at aftalen med Jan Abrahamsen fra Adventure Sport stadig vil gælde, når hun åbner butikken, så Jan vil fra tid til anden tage over og ekspedere i Star Me, hvis hun ikke kan passe butikken en dag.

Alt bliver dermed ikke som før, når Star Me åbner igen. Systuen lukker også, men til gengæld vil der stadig være mulighed for at købe sy-artikler i butikken.

- Jeg fortsætter dog med at sy navne i dåbskjoler, men ellers er resten lukket, da systuen ellers ville kræve for meget tid.

Annonce

Julepynt som altid

Bortset fra nedlukningen af systuen lover indehaveren, at alt andet i Star Me vil være som før. Det gælder også butikkens juleudsmykning, som altid står julepyntet 1. oktober.

- Jeg elsker jul, og det vil jeg altid gøre, så selvfølgelig skal Star Me stå julepyntet fra 1. oktober. Så kan mine kunder også se, at det stadigvæk er den samme Annette, som driver butikken, siger indehaveren med et grin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Hedensted gav HFS en fodboldlektion

Hedensted For abonnenter

Flere venner, mere motion og mindre angst: Ny livsstilsefterskole åbnede med næsten fuldt hus

Annonce