Annonce
Hedensted

Annette var adopteret: Tænk jer om, hvis I vælger anonym donor

Annette Krogul Bertelsen har udgivet en bog om sin adoption. Foto: Vibeke Volder.

Annette Krogul Bertelsen har fundet et væld af hemmeligheder og ukendte søskende, efter hun begyndte at grave i sin fortid. Hun mener ikke, det er rimeligt at holde et barns ophav hemmeligt.

Annonce

Hedensted: Da Annette Krogul Bertelsen for to år siden fik fingre i en brevudveksling mellem det børnehjem, hvor hun startede sit liv, og hendes biologiske mor, satte hun sig ned og græd.

Selvom den 57-årige kvinde altid har vidst, at hun var adopteret, var det første gang, hun fik en sammenhængende fortælling om de første to år af sit liv - og det var mere, end hun kunne bære.

- Mine adoptivforældre ville ikke snakke om min adoption, og jeg har altid manglet svar. Der har været en tomhed og en rodløshed i mit liv, som jeg først nu har fået styr på, siger Annette Krogul Bertelsen, der er vokset op i Hedensted.

Annonce

Genovervej ukendt donor

Hun har nu udgivet en bog om alle de ting, hun har fundet frem til - for hendes historie har vist sig at indeholde mange fantastiske elementer, som fortjener at blive fortalt. Blandt andet har hun fundet ud af, at hun har tre biologiske søskende, og at hendes biologiske mormor muligvis forsøgte at kidnappe hende, da hun gik i 3. klasse.

Med bogen håber hun også at blive en stemme i debatten om, hvorvidt børn har ret til at kende deres biologiske baggrund.

- Det er helt urimeligt at gemme de oplysninger for barnet. Og jeg vil gerne advare andre om at gøre det. Hvis man overvejer en ukendt donor til sit barn, så synes jeg, man skal tænke sig om en gang til. Barnet vil mangle noget hele sit liv, siger Annette Krogul Bertelsen.

Annonce

Følte sig alene

Selv fandt hun først den indre ro sent i sit liv, og i forhold til kontakten med sine biologiske søskende og muligheden for at møde sine biologiske forældre, var det for sent.

- Jeg opsøgte en bror i Tyskland, men han levede ikke længere. Min biologiske mor er også død. Jeg har fundet en søster i Horsens, og det er dejligt, men søster-følelsen er selvfølgelig lidt svær at finde, når vi ikke er vokset op sammen eller kendte hinanden i barndommen, siger Annette Krogul Bertelsen.

Hun fortæller selv, at hun havde en god opvækst, men at hun ofte følte sig alene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brand på Søndergade blev seværdighed: Der har været tilskuere nok, men de kom ikke for tæt på

Horsens

Borgmester: Smittetallet stiger i Horsens - husk nu corona-retningslinjerne

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce