Annonce
Horsens

Anne-Mette Knudsen udgiver igen guldkorn om det gamle Horsens

Tvangsarbejdsanstalten på Tugthusvej i Horsens- det senere Fussingsvej. Bygningen blev indviet i 1864. Her virkede anstalten indtil sit endeligt i 1973, da bygningen blev revet ned. Foto: Horsens Byrakiv
Den lokale forfatter har denne gang kastet sig over Tvangsarbejdsanstalten i Horsens 1864-1973.

Horsens: Den lokale forfatter og indehaver af internet-antikvariatet Horsnæs, Anne-Mette Knudsen, har igen udgivet ny viden om det gamle Horsens. I et lille 30 siders hæfte, "Tvangsarbejdsanstalten i Horsens 1864-1973" fortæller hun historien om stedet, hvor datidens socialt udsatte endte.

- At havne på fattiggården, der senere blev benævnt forsørgelsesanstalten, var slemt nok, men at blive tvangsanbragt på tvangsarbejdsanstalten var en prøvelse for enhver, fortæller Anne-Mette Knudsen i sit nye hæfte.

Hun fortæller, at der herskede meget strikse regler for, hvordan de anbragte skulle opføre sig. Og begik de, hvad det blev anset for grovere overtrædelser, kunne det medføre straffe, der kunne være alt fra spændetrøje eller inddragelse af lønnen til anbringelse i sikringscelle, fortæller den lokale forfatter.

En grov overtrædelse kunne f.eks. bestå i, at de anbragte forsøgte at stikke af fra anstalten.

Anne-Mette Knudsen fortæller i hæftet bl.a. om de mennesker, der kom på Tvangsarbejdsanstalten, om reglementet dér, om kosten, erindringsglimt fra stedet, historien og om stedets endeligt i 1973, da anstalten blev revet ned.

Hæftet kan bestilles hos Anne-Mette Knudsen, Forlaget Horsnæs - anne.m@forlagethorsnaes.com, tlf. 4072 3906.

Anne-Mette Knudsen har udgivet adskillige bøger om det gamle Horsens. Senest har hun udgivet "Åens opfyldning - Fra stinkende muddergrøft til moderne boulevard".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Jysk bygger om: Genåbner på fredag

Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce