Annonce
Horsens

Anne-Mette fortæller byens historie: Det er lysten, der driver værket

Få kender Horsens som den lokale forfatter Anne-Mette Knudsen. Hun kender detaljerne og de mere oversete steder som f.eks her Strandgården på Åboulevarden. Foto: Morten Pape

Anne-Mette Knudsen, forfatter og indehaver af bogantikvariat, forsker i Horsens' fortid og skriver bøger derom. Det er lysten, der driver værket, siger hun.

Horsens: Hver morgen går Anne-Mette Knudsen en tur - hun skal på posthuset hos Løvbjerg med bogpakker, der skal sendes til kunder rundt om i landet. Anne-Mette Knudsen er nemlig indehaver af internet antikvariatet Antikvariat Horsnæs. På turen har hun lejlighed til at se på bygningernes detaljer, skilte, forandringer, der er sket - og noget, der er på vej. Hvad betyder den inskription? Hvad ligger der bag dette vejnavn? Hvorfor sidder skiltet der? Hun undres ofte, hun stiller spørgsmål og finder frem til svaret.

- Jeg har ingen bil. Derfor går jeg meget rundt i byen. På den måde får jeg set mange flere detaljer, end tilfældet ville være, hvis jeg kørte rundt i bil, forklarer Anne-Mette Knudsen.

De mange ture har lagt en god bund for Anne-Mette Knudsens viden om Horsens - og nysgerrighed og videbegær. Og den nysgerrighed har hun kanaliseret over i interessen for at finde frem til svarene og i at forske i Horsens historie.

Det er der kommet en række lokalhistoriske bøger ud af. Den seneste er "Åens opfyldning - Fra stinkende muddergrøft til moderne boulevard", som Horsens Posten tidligere har omtalt.

- Det var oplagt, syntes jeg. Emnet interesserer mig, og nu er der dukket ønsker og planer om at genetablere åen.

I bogen fortæller hun historien om åen, om dens rolle tidligere i historien, om problemerne, dens opfyldning og om nutidens planer. Et digert værk på 160 sider, som er illustreret med gamle fotos af åen samt gamle postkort, som Anne-Mette Knudsen har fået genoptrykt.

Annonce

Det største arbejde ligger i at finde oplysningerne frem. Det mindste er at skrive bogen.

Anne-Mette Knudsen, forfatter
Den lokale forfatter Anne-Mette Knudsen udgav sidst på året bogen "Åens opfyldning - Fra stinkende muddergrøft til moderne boulevard". Den har været så populær, at den nu kommer i et nyt oplag. Foto: Morten Pape

Gader og veje i Horsens

Den aktuelle bog er blot én i rækken af Anne-Mette Knudsens produktion af overvejende lokalhistoriske bøger.

Hun debuterede i 2005 med bogen "Gader og veje i Horsens - Gadenavnenes betydning og historie".

Inden da havde den bibliotekaruddannede Anne-Mette Knudsen nemlig arbejdet på Danmarks Industrimuseum som bibliotekar. Her var hun blandt andet med til at samle materiale, registrere og arrangere udstillinger.

- De fire år, jeg arbejdede på Industrimuseet, satte tanker i gang, og jeg fik interesse for lokalhistorie. Det opstod helt naturligt i miljøet på museet, fortæller Anne-Mette Knudsen, der stoppede på museet i 2002.

"Gader og veje i Horsens" har hun planer om at genudgive i revideret udgave:

- Den er populær og købes stadig. Men der er jo sket mange forandringer i byen siden da, så den kunne godt revideres og genudgives, forklarer hun.

Bogen blev senere fulgt op med bøger om bl.a. Bygholm Gods, Bygholm Park, om seværdigheder i og omkring Horsens, om Horsens Kvindeseminarium, "Fattig og umyndiggjort" om Tvangsanstalten. I 2010 sprang hun for første gang uden for det lokalhistoriske og udgav bogen "WC'ets historie". Den er senere efterfulgt af det digre værk "Vandets kulturhistorie i Danmark".

Alle bøger er udgivet på Anne-Mette Knudsens eget forlag, Forlaget Horsnæs.

Anne-Mette Knudsen har øje for detaljer. Her den gamle indgang til Strandgården på Åboulevarden. Foto: Morten Pape

Hjælpsomme arkiver

Til sin research til bøgerne bruger Anne-Mette Knudsen i stor udstrækning forskellige arkiver. Bl.a. Byarkivet, rådhusets arkiv og byrådsreferater:

- Jeg har altid mødt stor velvilje og hjælpsomhed, når jeg henvender mig hos kommunens arkiver. Det er en meget stor hjælp i mit arbejde, forklarer Anne-Mette Knudsen.

Det vanskeligste i indsamlingsprocessen er at begrænse sig, fortæller forfatteren:

- Jeg bliver jo grebet af det, så jeg skal virkelig passe på, at det ikke griber om sig, smiler hun.

Hun forklarer, at hun til bogen om wc'ets histore havde indsamlet så meget materiale, at hun dernæst gav sig til at skrive "Vandets kulturhistorie i Danmark". Materialet var der allerede.

- Jeg går ikke historikerne i bedene. Jeg går ikke så langt bagud i tiden. Det har jeg ikke baggrund nok til, synes jeg. Jeg er uddannet bibliotekar. Jeg tager mig mere af den nutidige del. Den del, som findes i vores arkiver. Den dokumenterede del, forklarer Anne-Mette Knudsen.

Den første toldbod, der i dag rummer Jensens Bofhus. Anne-Mette Knudsen holder især af minderne fra åhavnen og havnen i Horsens. Foto: Morten Pape

Lysten driver værket

- Det er rimelig let at lade sig fange ind, når jeg graver mig ned i noget. Det er utroligt spændende. Det største arbejde ligger i at finde oplysningerne frem. Det mindste er at skrive bogen. Der er naturligvis noget, som er mere spændende at beskæftige sig med end andet i processen. Sådan vil det vel altid være. Men at arbejde hen mod målet er en dejlig udfordring for mig. Det er lysten, der driver værket, forklarer Anne-Mette Knudsen.

For at få tingene til at løbe rundt økonomisk driver hun sit eget internet bogantikvariat. Med bøger, som Ann-Mette Knudsen håndplukker, som hun siger:

- Jeg tager ikke alt ind i mit antikvariat - det skal være interessante, relevante bøger, og så skal de være pæne eksemplarer, forklarer Anne-Mette Knudsen, der har kunder i hele landet.

Hun finansierer selv udgivelsen af bøgerne bl.a. ved opsparing og ved at søge penge hos fonde.

- Jeg skal selv finde pengene til udgivelserne. Jeg har ikke et stort forlag i ryggen, som hun siger.

Bedste plet i Horsens er havnen, synes Anne-Mette Knudsen. Hun er dog ikke ubetinget begejstret for den nye virkelighed og de nye planer for området. Foto: Morten Pape

Ikke altid lige let

- Det er ikke altid lige let at finde pengene. Heldigvis er jeg selv sparsommelig, og jeg er kun mig selv, så jeg sparer sammen til en udgivelse. Og den sender jeg ud i små oplag. Når pengene kommer ind fra en udgivelse, er der penge til den næste. Jeg har nu fået et flow i udgivelserne - så er der en mening med det. Jeg vil jo gerne tjene lidt på bøgerne, forklarer hun.

Anne-Mette Knudsen, der er 60 år, er født i Hedehusene på Sjælland, men hendes forældre flyttede til Løsning, da hun var et par måneder gammel.

Da hun var færdig med folkeskolen, flyttede hun til Horsens med sin familie. Hun uddannede sig til bibliotekar i Aalborg og vendte vendte tilbage til Horsens i 1984. Her har hun arbejdet på bl.a. biblioteket, arkitektfirma og fire år på industrimuseet.

Hun er i dag førtidspensionist:

- Jeg har dårligt helbred. Jeg led af epilepsi i 40 år, indtil jeg blev opereret. Jeg var heldigvis en af de mere heldige, som kunne leve et almindeligt liv - dog med nogle anfald, som jeg lærte at leve med.

- Jeg fik mæslinger halvandet år gammel og fik derefter arvæv i hjernen, som udløste anfald. Men efter operationen i 1998, hvor arvævet blev fjernet, forsvandt anfaldene, forklarer hun.

- Men det var en stor beslutning at tage for mig, da jeg endelig fandt ud af, at jeg kunne blive opereret. Det er jo ikke risikofrit at operere folk i hjernen. Jeg fik at vide, at jeg kunne risikere at blive både blind og døv og det, der var værre, husker Anne-Mette Knudsen.

Men operationen gik efter planen, og Anne-Mette Knudsen er i dag glad for, at hun tog beslutningen.

Det er gennem årene blevet til adskillige bøger med især lokalhistoriske temaer. Nyeste bog er bogen om åen og dens opfyldning. Foto: Lone Bering

Bøger under overvejelse

Anne-Mette Knudsen har mange ideer til flere bøger - men der skal bruges både tid og penge, som hun siger.

Først genudgiver hun formentlig en revideret udgave af "Gader og veje i Horsens". Men hun kunne også tænke sig at skrive en bog om "Jul i Horsens", ligesom hun stadig udgiver postkort, som hun har samlet på i flere år - postkort med Horsens-motiver forstås.

Hvis man spørger Anne-Mette Knudsen, hvad hendes bedste sted i Horsens er, svarer hun:

- Havnen. Der er så meget spændende historie om både åhavnen og havnen. Jeg er måske ikke helt vild med de nye forandringer på havnen. En tendens, der er i mange byer i disse år.

- Det er dog ikke så galt fat i Horsens endnu, som i andre byer - Kolding f.eks., hvor havnen skal nedlægges og forsvinder til fordel for boliger. Jeg tror, at man let kommer til at glemme, hvad byen er oprundet af: Hvis der aldrig havde været skibe i havnen, havde der ikke været grundlag for en by, siger Anne-Mette Knudsen.

"Åens opfyldning - fra stinkende muddergrøft til moderne boulevard" blev taget så godt imod op til jul, at Anne-Mette Knudsen udgav bogen i nyt oplag omkring 7. januar.

Anne-Mette Knudsen driver både internet antikvariat, forsker i byens historie og skriver bøger derom. Foto: Lone Bering
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce