Annonce
Indland

Anmeldere roser skuespillet i uforløst Bier-dramaserie

Fabrizio Bensch/Reuters
Anmelder fra The Hollywood Reporter kalder ny Bier-serie "et lavpunkt for næsten alle de involverede".
Annonce

Susanne Biers nye tv-serie, "The Undoing", der får premiere på HBO Nordic 26. oktober, får en lunken modtagelse hos anmelderne.

Thrillerserien med filmstjernerne Nicole Kidman og Hugh Grant i hovedrollerne er ifølge Filmmagasinet Ekkos anmelder Niels Jakob Kyhl Jørgensen rutinepræget.

- Det er så rutineret, at dramaet føles en kende ufarligt, skriver han i sin anmeldelse.

Han roser både Kidman og Grants præstationer, men det er ikke nok til at give serien mere end tre ud af seks stjerner.

Pressen har fået adgang til fem af miniseriens seks afsnit.

Politikens anmelder Joakim Grundahl er mere begejstret for "The Undoing", som "fungerer lige efter bogen som en spændende overklassekrimi om lækre mennesker med ulækre hemmeligheder".

Anmelderen fremhæver særligt Nicole Kidman, "der ligner det helt rigtige cast til Susanne Biers instruktion".

Bier selv har fremhævet Kidman som en af årsagerne til, at hun takkede ja til at instruere serien, som er baseret på en bog.

Politikens anmelder giver serien fire af seks hjerter. Han roser også instruktionen og seriens billederne.

- Det er smukke billeder med en mørk kant, lækker psykologisk thriller uden psykologisk dybde, og som sådan skal man tage den, skriver anmelderen om serien.

Variety og The Hollywood Reporter, to af USA's største magasiner om underholdningsindustrien, er mere kritiske over for den nye Bier-serie.

Særligt kritisk er anmelder for The Hollywood Reporter Inkoo Kang. Hun konkluderer, at serien er "et lavpunkt for næsten alle de involverede".

- Det stædigt uinteressante drama er en af de mest skuffende serier, jeg har set i år, skriver hun.

Hun mener, at serien bærer præg af, at for mange af de involverede har forventet, at andre ville bære det tunge læs.

Derfor er hverken Kidman, Grant eller Bier i stand til at løfte serien, som er "generisk, haltende og nedslående dårlig".

Varietys anmelder Caroline Framke skriver, at serien "ikke overraskende er godt spillet og flot lavet". Men hun ærgrer sig over, at Bier-dramaet for ofte henfalder til klichéer. Og derfor lever den ikke op til forventningerne.

/ritzau/

Link til anmeldelse hos Politiken
Link til anmeldelse hos Variety
Link til anmeldelse hos The Hollywood Reporter
Link til anmeldelse hos Filmmagasinet Ekko
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce