Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Civilization VI holder stadig - også på konsol

Civilization-serien har mange år på bagen, og selv Civilization VI har fire år på bagen. Vi har set på spillet i forbindelse med, at det er udgivet på konsol - og det fungerer stadig. Pr-foto
Vi ser nærmere på det næsten fire år gamle Civilization VI, fordi det kort før jul blev genlanceret på konsol. Spørgsmålet er, om 2K Games kan finpudse og overføre et elsket spil til konsol, uden hverken at træde fans over tæerne eller virke forældet

29 år. Så længe er det siden, at det første Civilization-spil kom til pc. Og hånden på hjertet; Civiliization har jeg virkelig spillet i lang tid og i mange år - siden 1991, så de har en plads nær mit hjerte. Jeg har været med helt fra begyndelsen, og igen og igen samlet spillene op og givet den på tidspunktet seneste titel et gennemløb til.

Nu fik jeg chancen igen, denne gang i forbindelse med, at Civilization VI fra 2016 er blevet relanceret på konsol. Jeg har testet på en PS4-udgave, men spillet udkom samtidigt på Xbox One.

Det er på forhånd en svær mission for 2K Games. Det er svært at sige, hvad de skal gøre for ikke at træde nogen over tæerne. De må ikke ændre på noget, da alle de trofaste fans bliver fornærmede, og de må omvendt ikke sidde fast i hverken grafik eller gameplay, der hører forrige årti (faktisk århundrede) til.

Annonce
2K Games har bibeholdt kerne-gameplay, men grafisk er spillet blevet pudset af. Pr-foto

Fine forbedringer

Heldigvis slipper 2K Games meget fint fra opgaven. Det, man åbenbart gør, er, at man finpudser hele spillet fra top til bund. De har efter alt at dømme haft ørene på vandrørene på forskellige fan-fora, for de formår at fjerne irritationselementer fra tidligere titler, alt imens de støver grafikken af og tilføjer nye civilitationer med nye fordele og enheder.

Denne model - med at inkludere nye civilitationer (bl.a. Sverige, Ungarn, Det Ottomanske imperium og Mali) - lugter en anelse af FIFA-modellen med at smide flere og flere “obskure” hold ind i spillet for at øge modtagerskaren. Begge titler skal dog på samme måde holde sig relevante uden at miste sine trofaste gamere. Og det når 2K Games i mål med.

Spillet bevarer sin charme, men formår at finpudse og bygge på på en måde, så det føles tidssvarende. Jeg elsker stadig at nørde mig igennem at fintune mine byer, lave forskning, bekrige mine naboer, bande over barbarer, bygge verdensvidundere, ændre politiske ideologier, udsende missionærer, udforske verdenskortet og ALLE de andre klassiske ting, som Civilization giver dig mulighed for.

Civilization æder glubsk timerne, uden man bemærker det, og efter Civilization VI har jeg fortsat appetit på det næste spil i serien. PS4-porteringen fungerer udmærket; du bliver ikke snydt for funktioner, og du kan sagtens navigere rundt i spillet. Med det sagt er det altså lettere - måske bedre - på en pc, hvor musen kan panorere hurtigt, præcist og effektivt.

Titel: Civilization VI

Platform: PS4, Xbox One, pc

Udgivelsesdato: 22. november 2019 på PS4 og Xbox One, oprindeligt 21. oktober 2016 til pc

Der er føjet flere civilisationer til, og både de og de få tweaks, der er lavet til gameplay, fungerer udmærket. Pr-foto
Civilization VI blev testet i anledning af genlanceringen på konsol, og det fungerer udmærket, men det er altså lettere at spille på en pc, hvor du kan slutte mus og tastatur til. Pr-foto
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Tyson Fury er ny verdensmester

Annonce